Tak til Henrik Hoffmann-Hansen for dagens leder (5. juli). Jeg forsøgte at lægge en kommentar til lederen sammen dag. Det kunne ikke lade sig gøre. Derfor skrev jeg et læserindlæg, som er bragt i avisen i dag.

Jeg prøvede også at lægge kommentaren ind i går. Det var ikke muligt.

I dag er det pludselig muligt (tak for det). Derfor har jeg valgt at lægge mit læserindlæg fra avisen ind her, så det indgår i debatten:

Abortlovgivningen, der kørte skævt fra starten.


"Sene aborter baner vej for stadig værre frasortering af syge", siger Henrik Hoffmann-Hansen i sin kloge leder "Sprøjten og smerten" i Kristelidgt Dagblad den 5. juli.

Ved indførelsen af den frie adgang til abort i 1973 sagde den senere miljøminister, Christian Christenden fra Kristeligt Folkeparti: "Loven om fri adgang til abort er en glidebane, der vil ende med aktiv dødshjælp."

Henrik Hoffmann-Hansen er i sin leder inde på, at hvis vi giver generel tilladelse til sene aborter, er der ikke langt til aktiv dødshjælp - og han har ret, ligesom Christian Christensen i 1973 havde ret.

Loven i 1973 var skelsættende for holdningen til liv. Den frie adgang til provokeret abort var letsindig og i Kristendemokraterne er vi fortsat modstandere af den lov. Vi vil - på den korte bane stille forslag i folketinget om, at der laves en Aborthandlingsplan III med det formål at nedsætte antallet af aborter. På den lange bane vil vi arbejde for en ændring af loven. Vi ønsker, at provokeret abort - ligesom i Tyskland - skal være forbudt. Men ligesom i Tyskland skal det være straffrit, når indgrebet sker efter en grundig rådgivning af kvinden og så vidt muligt også manden. Rådgivningen skal være på fosterets præmisser og ikke kvindens/parrets og den skal indebære alle relevante oplysninger om hvad et foster er og om hvilke muligheder familien har for at få hjælp samt om mulighederne for at bortadoptere.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby