Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Sprøjten og smerten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sprøjten og smerten

1 debatindlæg Hold mig opdateret

Sene aborter baner vej for stadig værre frasortering af syge

Så er de sene aborter igen på dagsordenen. En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at stadig flere kvinder søger om abort efter den 12. svangerskabsuge, en såkaldt sen abort – typisk fordi fostret har udsigt til at få et mere eller mindre alvorligt handicap.

I næsten halvdelen af de godt 900 ansøgninger sidste år lå der dog andre forhold, for eksempel sociale problemer, bag ansøgningerne. Over 90 procent af dem, der søger, får bevilget en sen abort. Selv en lille risiko på 5-10 procent for en alvorlig sygdom, kan give et ja til en sen abort.

Udviklingen har i kombination med ny forskning rejst i hvert fald tre aktuelle debatter. For det første om grænsen for fri abort generelt skal hæves fra 12. og måske helt op til 22. graviditetsuge. For det andet om forældre skal kunne beslutte at give deres foster en dødelig saltvandsindsprøjtning inden en sen abort. Og for det tredje om fostre kan føle smerte.

Til spørgsmålet om en senere grænse for fri abort er det korte svar nej. Selvom man logisk kan mene, at abortgrænsen skal hæves, når næsten alle ansøgere alligevel får ja til en sen abort, er det en rigtig dårlig idé. En højere aldersgrænse vil med sikkerhed føre til mange flere sene aborter, og tendensen til, at fostre frasorteres på selv mindre handicaps og usikre sygdoms-prognoser, vil forstærkes. I forvejen er de mange sene aborter udtryk for en voksende frasortering af syge og handicappede.

Annonce
Så er der dilemmaet med, om forældre skal kunne vælge at give deres foster en dødssprøjte. Medlemmer af Det Etiske Råd har her ret i, at det lægger et ekstra pres på forældrene, og at det principielt lukker mere op for aktiv dødshjælp i det hele taget. Derfor må man også sige nej til den glidebane.

Man kan ganske vist hævde, at forældrene allerede ved at vælge en sen abort, har besluttet sig for aktiv dødshjælp. De har afgjort, at det er bedre for fosteret at dø end at leve med et muligt handicap.

I den situation, hvor et barn alligevel kun har udsigt til at leve i få timer eller dage efter en fødsel, kan man rent menneskeligt godt forstå ønsket om at gøre det hurtigt forbi med en indsprøjtning. Det er jo uhyggeligt at se et sent aborteret foster ligge og bevæge sig i flere timer efter fødslen i et skyllerum. Principielt er en sen abort imidlertid et skridt mod aktiv dødshjælp, og brugen af sprøjter vil yderligere sætte skub i en forkert tendens. Mon ikke alene ordet dødssprøjte kan få nogen til at overveje en ekstra gang, hvad det er sagen drejer sig om?

Brugen af sprøjter rører også ved det tredje aktuelle spørgsmål, nemlig om fostre kan føle smerte. Journalist og teolog Iben Tran-holm har her i avisen forfægtet det synspunkt, at fostre kan føle "åndelig smerte", selvom de ifølge en ny engelsk undersøgelse ikke kan føle fysisk smerte før 24. graviditetsuge.

Det er rigtigt, at moderne sundhedsdebat i høj grad hænger sig i, hvad vi kan føle eller ikke føle, og hviler på et materialistisk livssyn. Logikken er, at kan et foster ikke føle noget, så er det i orden at slå det ihjel. Den logik kan man være uenig i, men at inddrage begrebet den "åndelige smerte" flytter ikke fronterne i debatten. Det er i hvert fald næppe et argument, som får det store flertal af materialistisk sindede aborttilhængere til at skifte mening. Men modigt er det da.

hhh
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Abortlovgivningen kørte skævt fra starten.

Nederby Jessen, publiceret d.07/07 16:58 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Sprøjten og smerten
Tak til Henrik Hoffmann-Hansen for dagens leder (5. juli). Jeg forsøgte at lægge en kommentar til lederen sammen dag. Det kunne ikke lade sig gøre. Derfor skrev jeg et læserindlæg, som er bragt i avisen i dag.

Jeg prøvede også at lægge kommentaren ind i går. Det var ikke muligt.

I dag er det pludselig muligt (tak for det). Derfor har jeg valgt at lægge mit læserindlæg fra avisen ind her, så det indgår i debatten:

Abortlovgivningen, der kørte skævt fra starten.


"Sene aborter baner vej for stadig værre frasortering af syge", siger Henrik Hoffmann-Hansen i sin kloge leder "Sprøjten og smerten" i Kristelidgt Dagblad den 5. juli.

Ved indførelsen af den frie adgang til abort i 1973 sagde den senere miljøminister, Christian Christenden fra Kristeligt Folkeparti: "Loven om fri adgang til abort er en glidebane, der vil ende med aktiv dødshjælp."

Henrik Hoffmann-Hansen er i sin leder inde på, at hvis vi giver generel tilladelse til sene aborter, er der ikke langt til aktiv dødshjælp - og han har ret, ligesom Christian Christensen i 1973 havde ret.

Loven i 1973 var skelsættende for holdningen til liv. Den frie adgang til provokeret abort var letsindig og i Kristendemokraterne er vi fortsat modstandere af den lov. Vi vil - på den korte bane stille forslag i folketinget om, at der laves en Aborthandlingsplan III med det formål at nedsætte antallet af aborter. På den lange bane vil vi arbejde for en ændring af loven. Vi ønsker, at provokeret abort - ligesom i Tyskland - skal være forbudt. Men ligesom i Tyskland skal det være straffrit, når indgrebet sker efter en grundig rådgivning af kvinden og så vidt muligt også manden. Rådgivningen skal være på fosterets præmisser og ikke kvindens/parrets og den skal indebære alle relevante oplysninger om hvad et foster er og om hvilke muligheder familien har for at få hjælp samt om mulighederne for at bortadoptere.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

Bevar paragraffen om blasfemi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​