Den omvendte evolution

To-tre genstande: Hjernen er skruet sådan sammen, at det er de mest avancerede funktioner, der står af først. Det er således de mest fintfølende justeringer i hjernen – dem, der hjælper os til at begå os socialt – der påvirkes af de første genstande. Det betyder, at vi slipper kontrollen og hæmningerne lidt og bliver mere løsslupne. Vi taler mere jovialt og ligefremt til hinanden, men opfører os ikke upassende eller generende for vores omgivelser. Tværtimod kan det være praktisk og behageligt, når alkoholen løsner op for generthed og skaber en god stemning.

Fem-ti genstande: Efter lidt flere genstande er det de mere grundlæggende hjernefunktioner, der begynder at reagere på alkoholen. Nærmere bestemt er det hjernebarken – den del af hjernen, der har med omtanke og fornuft at gøre – der går ud af funktion. Man kan sige, at følelserne får overtaget over fornuften. Folk kan reagere med vredesudbrud, overdrevne kærlighedserklæringer eller gråd. På dette stadium kan man være meget trættende for sine omgivelser – i sær hvis resten af selskabet ikke er lige så påvirket af alkoholen.

Ti-tyve genstande: Hvis man drikker videre, kan man nemt gå hen og blive decideret ubehagelig. Her begynder man nemlig at påvirke rigtig mange vigtige hjernefunktioner. Firkantet kan man sige, at man kommer ned til den del af hjernen, man kalder krybdyrhjernen. Krybdyrhjernen interesserer sig for tre helt basale ting: mad, magt og sex. Det er derfor her, man kan se især mænd pludselig puste sig op og ellers fredelige fyre i slåskamp om en kvinde. Det er også på dette stadie, folk roder sig ud i meget pinlige og helt upassende forsøg på at kurtisere det modsatte køn. Forsøg de aldrig ville have indladt sig på i ædru tilstand.

Tyve eller flere genstande: Fortsætter man drukturen, når man til det fjerde og sidste stadie, hvor kun de mest basale reflekser er tilbage. Man kan kalde det insekthjerne-tilstanden. Mange er bevidstløse på dette stadie, mens de, der stadig befinder sig i en form for bevidsthedslag, har overordentlig svært ved at bevæge sig og tale. Det er kun de mest basale reflekser, der er intakte på dette tidspunkt. Man er altså stadig i stand til at kaste op og tisse – men man kan ikke nødvendigvis styre, hvor det sker.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

Kilde: Peter Lund Madsen, hjerneforsker og foredragsholder.