Ydermissions hus i Christiansfeld. -
-
Tobias Stern Johansen, Julie Hansen |
7. juli 2010
Fire missionsselskaber går nu hvert til sit efter mange års samarbejde i Ydre Missions Hus i Christiansfeld
Først skulle de have fælles genbrugsbutikker, fælles blad, fælles annoncering efter missionærer og samme løn til alle. Sådan lød forslagene til et stærkere samarbejde mellem missionsselskaberne Mission Afrika, Israelsmissionen, Dansk Ethioper Mission og Brødremenighedens Danske Mission for tre år siden.
Nu flytter de fire selskaber, som siden 1973 har haft fælles base i Ydre Missions Hus i Christiansfeld, hvert til sit. Forklaringerne på opløsningen af det historiske samarbejde er mange – blandt andet bliver det sværere og sværere at rekruttere medarbejdere og samarbejdspartnere uden for landets større byer. Men den altoverskyggende årsag er dog, at det årelange forsøg på at stable et solidt samarbejde på benene igen og igen er røget i karambolage med missionsselskabernes manglende vilje til at opgive særpræg og selvstændighed.
Ifølge formanden for Folkekirkens Mission, biskop Niels Henrik Arendt, er det en udvikling, der generelt præger og plager dansk missionsarbejde.
"Det er en udvikling, jeg kan iagttage hos alle de danske missionsselskaber, og jeg kan godt forstå den, for der skal ofte en selvstændig profil til for at kunne samle penge ind," siger Niels Henrik Arendt og fortsætter:
"Omvendt er jeg ked af, at det nu igen bliver temmelig autonomiseret, hvem der beskæftiger sig med hvad. Samarbejdet i Ydre Missions Hus var netop et godt udtryk for den fælles folkekirkelige opgave, som mission er. Det er en opgave, der venter lige uden for kirkens dør i og med, at mennesker af anden religiøs overbevisning flytter til og bor i Danmark. Og en opsplittelse gavner ikke sagen."
Mission Afrika, der er langt det største af de fire selskaber, begrunder opløsningen af samarbejdet med, at selskabet kom i pladsnød i Ydre Missions Hus. Men bestyrelsesformand Thomas Hansen medgiver, at der blandt missionsselskaberne har hersket en bekymring for at miste særpræg og vægt på særlige missionsopgaver.
"Vi var i bestyrelserne ikke parate til at opgive vores selvstændige profiler, og det var en erkendelse, vi måtte gøre og reagere ud fra. Det har noget at gøre med en bekymring for sammenlægning – som en mindre organisation kan man frygte for at blive spist af den større og risikere at skulle opgive indsats-områder, der er vigtige for en," siger han.
Samme forklaring lyder fra Brødremenighedens Danske Mission, der ligesom biskop Niels Henrik Arendt beklager opløsningen af det årelange samarbejde mellem de fire missionsselskaber.
"Vi har i bestyrelserne haft forskellige holdninger til, hvor langt man ville gå i samarbejdet. Nogle ville arbejde hen mod en fusion, men vores bestyrelse syntes, at det var vigtigt at være selvstændige missionsselskaber," siger bestyrelsesformand Jørgen Bøytler.
Samarbejdet har ikke været uden gevinst. De fire missionsselskaber har både sparet penge og lavet fælles forkontor og fælles regnskabskontor. Men på andre områder såsom udvikling af fælles pr- og informationsmateriale har samarbejdet stort set ikke rokket sig. Og det er ikke tilfældigt, mener Mogens Mogensen, ph.d. og tidligere generalsekretær i Sudanmissionen, i dag Mission Afrika. Han bor i Christiansfeld og har fulgt missionsarbejdet i 30 år.
"Faren ved et informationssamarbejde er jo, at alle fire selskaber ender med at se ens ud. Og selskaberne er stadig meget forskellige for eksempel i forhold til deres teologiske og kirkelige profil. De fire selskaber har bakset med samarbejdet i flere år, og nogle af dem har nu opgivet håbet om, at det kan lade sig gøre," siger han.
Der findes dog eksempler på, at missionsselskaber med stor succes har indgået et tæt samarbejde. I 2000 så Danmission dagens lys som en sammenlægning af Det Danske Missionsselskab og Dansk Santalmission. Mogens Mogensen påpeger, at sammenlægninger og tættere samarbejde fremover er afgørende for de mindre missionsselskabers overlevelse.
"Det er dyrt og svært at levere en professionel ydelse som lille missionsselskab, og det bliver sværere og sværere for de små selskaber at stå alene. Kravene til professionalisering er langt større end for 50 år siden, hvor man sendte missionærer ud og stort set ikke hørte fra dem, før de kom hjem igen. I dag skal der rapporteres til Danida, og alt skal sættes i system. Alle mindre missionsselskaber må derfor fremover etablere sig i større enheder for at overleve," siger han.
julie.hansen@kristeligt-dagblad.dkjohansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad