Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Mere religion, tak til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere religion, tak

Kristian Thulesen Dahls (DF) politiske vækkelse kom med Poul Schlüters magtovertagelse i 1982. --

- Martin Stampe/Scanpix.

Fakta

Ikke et ord om penge...

Krisen, genopretningsplanen, de 12 minutters ekstra arbejde – samfundsøkonomien fylder...
Læs mere

Kristian Thulesen Dahl om:

EU og det repræsentative demokrati: Problemet er, at politikere over en kam har sagt, at vi...
Læs mere
flexblock
7 debatindlæg Hold mig opdateret

Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, ser i kristendommen et vigtigt våben til at fastholde dansk kultur og danske værdier. Han efterlyser i dette interview en folkelig besindelse på kristendommen

Der er kun to muligheder. Enten lykkes det at etablere en "islam-light-udgave" á la Naser Khader, eller også må de kristne opruste.

Når Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, taler om værdipolitik, falder de militære metaforer tæt.

Om bastioner, der falder, kampe, der må tages, og altså kristne, som må opruste. Et sprogbrug i kontrast til den ellers ret afslappede stemning i hans kontor, hvor der på det lille bord er sirligt anrettet frugt, croissanter, vand og kaffe, og der er god tid til interviewet.

Det står også i kontrast til den relative ro, der har været om rets- og udlændingepolitikken, siden finanskrisen slog til for et par år siden, og oppositionen i store træk accepterede regeringsblokkens stramme kurs.

Annonce
Men det er kun en midlertidig ro på overfladen, mener Kristian Thulesen Dahl. Han er sikker på, at værdipolitikken nok skal blive et vigtigt tema i valgkampen. Han afviser desuden, at regeringsblokken skulle have overspillet værdikortet, som Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen, gav udtryk for her i avisen i går.

Tværtimod bliver konfrontationen mellem danske, kristne værdier og muslimske værdier endnu stærkere de kommende år.

I den situation handler det ikke om at kæmpe for mindre religion i det offentlige rum, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) argumenterede for i 2006. Derimod skal de kristne opruste.

"Kristendommen møder islam i helt forskellige og ulige udgangspunkter," siger Kristian Thulesen Dahl.

"Vi, der er kristne, er troende, men så er det også det. Der er ikke nogen synderlig bevidsthed om, hvad det vil sige at være et kristent menneske, og hvad det er, man tror på."

"Så møder man nogen, der er tilhænger af en lovreligion og meget faste i kødet. De tager til fredagsbøn hver fredag og får besked.

Mange danskere tager jo ikke i kirke hver søndag for at få besked om, hvad de skal gøre den kommende uge, og hvad de skal mene om forskellige samfundsspørgsmål. Det er ikke den måde, vi har indrettet os på, og derfor mødes kristne og muslimer med to helt forskellige udgangspunkter."

"Der er behov for en oprustning i den måde, vi tænker kristendom på. Selvom vi er et sekulært samfund, er det jo i høj grad de kristne værdier, vi bygger på. Hvis man ikke er bevidst om det, kan mange af de bastioner, vi har kæmpet frem, generation for generation, blive tabt," siger han.

Men hvordan forestiller du dig, at en sådan kristen oprustning skal foregå?

"Den skal foregå ved, at vi tør tage debatten. At vi tør stå ved, at hver gang, der sker noget væsentligt i vores liv, hvor går vi så hen? Vi går hen til kirken. Det kan da godt være, at danskerne ikke går i kirken hver søndag, og hvad så? De kommer der til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Det er der, vi søger hen, når alt det væsentlige i vores liv sker. Det er den bevidsthed, vi skal tænke lidt over i almindelighed også," siger gruppeformanden.

Det lyder næsten muslimsk. Vil du bruge kirken som et et instrument til at fastholde danskheden?

"Næ, jeg vil bare have, at vi mødes på mere lige vilkår," siger han.

Hans egen politiske kamp begyndte et noget andet sted. Hans barndomshjem i Nørre Snede var radikalt, og der blev ofte talt om samfundsforhold omkring spisebordet. Det var husmandsudgaven af Det Radikale Venstre, der regerede, og han mener, at hans politiske ståsted i dag ikke ligger så langt fra det, han voksede op med.

Den politiske vækkelse kom med den konservative statsminister Poul Schlüters magtovertagelse i 1982.

"Da kan jeg mærke en uro. For Poul Schlüter taler for nødvendigheden af, at man nu får genoprettet økonomien. Jeg får en fornemmelse af, at der skal ske dramatiske ting, og det bryder jeg mig ikke om," siger Kristian Thulesen Dahl med et lidt genert grin.

Siden møder han Mogens Glistrup på Nørre Snede kro, og da Glistrup tager sig tid til at svare grundigt på et spørgsmål, han stiller, er sagen afgjort.

Kristian Thulesen Dahl melder sig ind i Fremskridtspartiets Ungdom, hvor han først for alvor bliver aktiv tre-fire år senere. Som ung er han ikke en "politisk nørd", men spiller skak, fodbold og klaver.

Alligevel – hvordan hænger det sammen, at han ikke bryder sig om dramatiske ting og alligevel melder sig under anarkisten Mogens Glistrups faner?

"Det har jeg nok ikke haft den store indsigt i på det tidspunkt," siger han med skævt smil. Og indrømmer, at han nok var en anelse påvirket af, at hans far nærede stor interesse for Glistrup.

Som barn cykler han ofte over til bedsteforældrene, og her hører kirkegang i den nu nedlagte, grundtvigske Træden valgmenighed til søndagens orden.

"Jeg kunne ikke sangene, så jeg sad og fløjtede med, og det var helt respekteret," fortæller han.

I dag er han fortsat præget af det grundtvigske tankesæt, siger han, men han er har meldt sig ud af Balle Valgmenighed, som Træden Valgmenighed i sin tid fusionerede med. I stedet har familien knyttet sig til den lokale folkekirke i Thyregod, lige over for hjemmet.

Udover at være sit partis gruppeformand er han også dets finansordfører. År efter år har han ført finanslovsforhandlinger med regeringen og forbereder sig netop nu på endnu et slag. Denne gang i lyset eller skyggen af, at Dansk Folkeparti har medvirket til regeringens genopretningspakke.

Spørger man ham, hvad der driver ham som politiker i dag, nævner han imidlertid hverken krisestyring, social indignation eller ældrechecks.

"Det, der driver mig i dag, er, at vi har et land, hvor vi selv kan træffe vores afgørende beslutninger. Det er ikke fordi, jeg ikke kan forstå, at der er beslutninger, som bliver påvirket af, hvad der sker i andre lande, og at vi bor i en globaliseret verden. Det kan jeg jo sagtens se. Men folkestyret taber, hver gang vi flytter beslutninger til internationale organisationer som EU og FN," siger han.

Han erkender, at nationalstaten er en tilfældig historisk konstruktion, at EU (tidligere EF) har været med til at sikre Østlandene efter Murens fald, og at Nato har været afgørende for fred og sikkerhed i verden.

"Men der er til dato ingen, der har påvist noget bedre instrument til at sikre folkelig samhørighed end nationalstaten. Der, hvor man ikke har nationalstaten som naturligt samlingspunkt, der har man konflikter. Alle steder, hvor man forsøger at etablere multietniske samfund, der er der konflikt," siger han.

Med en tilføjelse om, at vi er holdt op med at diskutere mange ting, fordi vi alligevel ikke kan ændre lovgivning fra EU. Det støder han på hver eneste dag.

"I mit næste politiske liv vil jeg være ham embedsmanden Schultz nede i Bruxelles, der svarer, når landene ringer og spørger, om man må det eller det. For han har mere magt, end parlamenterne har tilsammen".

Hvorfor er du så ikke blevet embedsmand i dit nuværende politiske liv?

"Nej, for jeg vil hellere kæmpe kampen mod det system. Og det kan jeg nok alligevel bedre som politiker," lyder det.

Om få uger er han klar til endnu et slag om finansloven og pengene til de ældre.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

demokrati er ikke nok

anthony, publiceret d.07/07 12:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mere religion, tak
demokrati mener at moralitet er subjectiv, og det mener at mennesker mere oft end nok blev forvirret som mange forskellig perspektiv er skubbet. derfor moralitet blev selvoptaget som folket kun gor ting at er nemt, og undga behove at kritisere sig og kritisere hinanden. det er vigtigt for os at har en moralsk-code at er objektiv, at vil kunne folge insted for insistere at vi kan gor det helt alene. naturligvis der er common-ground mellem forskellig religioner, tro at er grundlag for livet, uden tvivle og angst at kommer nar vi prove at bygge en on-demand moralitet.

Tony Makara
Manchester
England
Del Link

Mere religion, tak

Nederby Jessen, publiceret d.07/07 12:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mere religion, tak
Jeg er meget enig med Kristian Thulesen Dahl i, at "værdipolitiken nok skal blive et vigtigt tema i valgkampen."

Økonomien vil også blive et vigtigt tema i valgkampen, men det må ikke få lov til at drukne værdidebatten.

Kristendemokraterne ønsker, at der bliver nedsat en værdikommision og at vi i langt højere grad får en væridebat, men vores udgangspunkt bliver langt fra DF´s, der var med til at skabe en "genopretningsplan", der skar i børnechecken for familier med 3 børn eller mere, der skar i tolkebistanden, der skar i u-landsbistanden. Altsammen noget der betegner et menneskesyn, der ligger langt fra Kristendemokraternes. Så lad os endelig få den værdidebat.

I de nære fællesskaber er familien den mindste enhed – og Kristendemokraterne ønsker, at familierne har det godt. Jo bedre familierne fungerer – jo færre problemer andre steder.

Selvom familien, der sidder derhjemme omkring køkkenbordet og diskuterer forskellige livsspørgsmål, godt kan kaldes en form for værdikommission, så er kernen, at en egentlig Værdikommission kan være et godt redskab til at fremme værdidebatten.

Kristendemokraterne finder, det vil være godt med en Værdikommission, der kan sætte fokus på de immaterielle værdier, de menneskelige værdier, som er så utrolig vigtige byggesten i vores samfund, hvor alt ellers meget nemt kommer til at handle om det økonomiske alene.

Der tales meget om økonomisk genopretning – og efter genopretningsplanen trænger en del til for alvor at blive rettet op – men penge gør det ikke alene. Danmark har også brug for etisk genopretning – brug for fokus på værdier – derfor ønsket om en værdikommission.

Med til værdidebatten hører fokus på kristendommen og kristentroen, som er grundlaget for vores samfundsorden.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Mere religion, tak

Astor, publiceret d.07/07 13:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mere religion, tak
"Med til værdidebatten hører fokus på kristendommen og kristentroen, som er grundlaget for vores samfundsorden."

gerne, Bjarne - men lad os starte med at få placeret værdierne hvor de hører hjemme.
Grundlaget for det meste af vor samfundsorden - demokrati, parlamentarismen, ytringsfrihed, politiske spilleregler, videnskab- og forskningteori, filosofi, kunst, litteratur, osv osv - kommer fra de græske tænkere mellem 1000 og 500 år FØR vor tidsregning, altså Jesu´fødsel. Det er græske før-kristne idéer og værdier, ikke kristne.
Del Link

Du har ret Astor, men.....

Nederby Jessen, publiceret d.07/07 16:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mere religion, tak
Kære Astor!

Jeg er gammel historielærer. Havde historie som det ene af mine liniefag på seminariet, så du skal ikke være i tvivl om, at jeg kender til "arven fra Sparta og Athen".

Så jeg er ikke spor uenig med dig, når du skriver:

"Grundlaget for det meste af vor samfundsorden - demokrati, parlamentarismen, ytringsfrihed, politiske spilleregler, videnskab- og forskningteori, filosofi, kunst, litteratur, osv osv - kommer fra de græske tænkere mellem 1000 og 500 år FØR vor tidsregning, altså Jesu´fødsel. Det er græske før-kristne idéer og værdier, ikke kristne."

Du har iøvrigt skrevet det før.

Men det ændrer ikke ved, at kristendommen, kristentroen og kirken har været med til at lægge vigtige fundamenter op gennem vores historie. Næstekærlighedstanken har sat sig dybe spor i vores samfund.

De første skoler i Danmark voksede ud af klosterskolerne. De første hospitaler i Danmark voksede ud af klostrene.

Friskole- og højskolebevægelsen voksede ud af kristne initiativer. Andelsbevægelsen voksede delvis ud af kristne mænds tanker og initiativer.

Vi har grund til at besinde os på arven fra såvel antikken som fra kristendommen.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Mere religion, tak

Astor, publiceret d.07/07 17:08 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mere religion, tak
"Du har iøvrigt skrevet det før.

Når jeg bliver ved med at skrive det, er det fordi jeg gang på gang støder på - senest fra en sognepræst - påstanden, at demokratiet er en kristen værdi. Det er og bliver forkert, og jeg kan ikke helt forstå hvordan man kan påstå det!

"Men det ændrer ikke ved, at kristendommen, kristentroen og kirken har været med til at lægge vigtige fundamenter op gennem vores historie."

Det kan vi blive enige om... men vi er ikke enige om hvilke. Næstekærlighedstanken kender vi fra andre verdensreligioner, og er ikke unik for kristenheden, og stort set alle samfund har hospitaler og skoler.

Der jeg synes kristendommen har sat sig dybest spor, er i vore tanker, i vor kunst og i vort sprog og litteratur. F.eks kan Bibelens betydning for litteratur og sprog kan næppe overvurderes, og kirkens mænd har sørget for at enorme mængder litteratur, viden, kunst og kultur er blevet spredt og udviklet gennem hele Europa.

Men æres den som æres bør!

"Vi har grund til at besinde os på arven fra såvel antikken som fra kristendommen."
Jeg synes vi bør minde os om, i disse tider, at "vore" værdier er sammensat af utrolig mange værdier, idéer og principper, hentet alle mulige steder fra, både indenfor, men ikke mindst udefra landets grænser!
Del Link

Hykler

Peer Aagaard, publiceret d.07/07 18:06 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mere religion, tak
Thulesen Dahl og hans racistiske parti fører en politik som målrettet går efter borgerkrig og kampe i gaderne. At han nu kommer på banen som "kristen" politiker kan ikke undre. Der i mod kan det undre, at ingen tilsyneladende gennemskuer, at DF ikke skyr nogen midler for at fremme deres fremmedfjendske agenda og at denne udmelding blot er et led i den strategi.
Del Link

er det ikke mulig at saette moralitet ovenover daglig politik? naturligvis vi alle har vor instinktiv reaktion til dem at vi se som politisk fjende, men der er nogle ting at vi alle kan vaere enig om.

anthony, publiceret d.07/07 19:10 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Mere religion, tak
Peer Aagaard skrev:
Thulesen Dahl og hans racistiske parti fører en politik som målrettet går efter borgerkrig og kampe i gaderne. At han nu kommer på banen som "kristen" politiker kan ikke undre. Der i mod kan det undre, at ingen tilsyneladende gennemskuer, at DF ikke skyr nogen midler for at fremme deres fremmedfjendske agenda og at denne udmelding blot er et led i den strategi.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock