Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Alkoholisme kan kun bekæmpes med afgifter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alkoholisme kan kun bekæmpes med afgifter

Emneord for denne artikel

alkohol | alkoholkultur | afgifter | alkoholpolitik | EU-regler
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

jeg er helt uenig med Bjerager, når han i den nævnte lederartikel skriver, at løsningen på et voksende alkoholforbrug ikke er højere afgifter, og at de ikke vil være noget "bolværk mod overdrevent drikkeri"

I EN RÆKKE ARTIKLER har Kristeligt Dagblad skrevet om alkoholismen, der ubestrideligt er det største misbrugsproblem i Danmark – langt større end for eksempel brugen af narkotika.

Men det forekommer mig, at avisen i alt for høj grad gør problemet til et spørgsmål om moral og kultur, sådan som det for eksempel er tilfældet i Erik Bjeragers lederartikel "En nation på flasken" den 25. juni.

Og jeg er helt uenig med Bjerager, når han i den nævnte lederartikel skriver, at løsningen på et voksende alkoholforbrug ikke er højere afgifter, og at de ikke vil være noget "bolværk mod overdrevent drikkeri".

Det er lige præcis det, de vil være.

Annonce
At der er en sammenhæng mellem beskatning og forbrug af alkohol, er der klar dokumentation for. Det klassiske eksempel er Ove Rodes indførelse af en afgift på brændevin i 1917. Afgiften var på 1200 procent af brændevinens pris, og den fik forbruget til at falde med hele 90 procent.

Afgiften kunne også mærkes på sundheden. I 1916 døde 600 mennesker af skrumpelever. To år senere var antallet af dødsfald faldet til under 50.

Et nyere eksempel på afgifters virkning har vi set i Grønland, hvor indførelsen af en høj afgift på alkohol fik forbruget til at falde til det halve, så det nu er lavere end i Danmark.

Det mest indlysende eksempel på afgifternes virkning er dog Norge. Landet har som bekendt holdt sig uden for EU og har derfor i modsætning til Danmark kunnet opretholde høje afgifter på øl, vin og spiritus.

Det har ført til, at det norske alkoholforbrug pr. indbygger over 15 år kun ligger på 5,5 liter om året, hvor det i Danmark ligger på næsten 12 liter.

Og resultatet for sundheden er ikke til at tage fejl af. I 2001 døde kun 378 nordmænd af skrumpelever og alkoholforgiftning, mens det tilsvarende tal for Danmark lå på næsten 3000.

Og antallet af disse dødsfald er siden da steget så meget, at det nærmer sig 4000. Det er ikke for meget sagt, at EU koster tusinder af danskere livet.

Hvis afgiften var blevet forøget i takt med folks indtægter, ville den i dag være på over 20 kroner for en pilsner. Og vin ville være så dyr, at den kun ville blive indtaget ved festlige lejligheder.

Når skiftende regeringer har undladt at sætte afgiften i vejret, skyldes det naturligvis vort medlemskab af EU og det forhold, at EU?s myndigheder har tvunget os til at give folk lov til at medtage store mængder alkohol over den dansk-tyske grænse.

Dette forhold er ødelæggende for en fornuftig alkoholpolitik. Men behøver det være det?

Regeringen vil uden tvivl sige, at vi med vort medlemskab af EU er forpligtet til at følge EU?s regler – også når de er til skade for folks sundhed. Den vil også pege på, at EU-Domstolen i 1991 vendte sig imod de begrænsninger, som den daværende skatteminister Isi Foi-ghel (K) havde søgt at indføre for, hvor meget øl folk måtte tage over grænsen.

Men det må kunne lade sig gøre at føre en fornuftig afgiftspolitik – også uden at vi melder os ud af EU. Det kræver blot, at vi holder op med at være så underdanige over for EU, som vi hidtil har været.

I Romtraktatens artikel 36, der mig bekendt stadig er gældende, står der, at hensynet til blandt andet folkesundheden kan gøre det muligt at have restriktioner for indførslen, så det kan blive muligt at forhøje afgifterne på alkohol med det, der er nødvendigt.

Og tallene for det danske alkoholforbrug er så alarmerende, at der er god grund til at argumentere for kraftige begrænsninger af, hvor meget folk må tage toldfrit med over den dansk-tyske grænse. Det vil gøre det svært for EF-Domstolen at gentage påbuddet fra 1991.

Sven Skovmand,

forfatter og medlem af styrelsen for Folkebevægelsen mod EU,

Stendyssevej 56, Stenvad,

Ørum Djurs

Læs alle avisens artikler i serien "Danskernes nye alkoholkultur" på

kristeligt-dagblad.dk/alkohol
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​