Dette er mit blod

Men hvad er det så – vin eller druer? Vintræets frugt kan jo både betyde druen eller den gærede slægtning.

Geert Hallbäck er ikke i tvivl om, at der er tale om vin.

Det er lektor i Ny Testamente Morten Hørning Jensen fra Menighedsfakultetet heller ikke.

"Der var tørke i hele Middelhavsområdet om sommeren. Derfor opmagasinerede man vinterens vand, men i slutningen af perioden – hvor vinhøsten var klar – var vandet så dårligt, at det kun kunne drikkes, hvis det blev blandet med vin. Det er muligt, at der også er produceret druesaft, men det holder jo ikke så længe som vin."

Sognepræst Poul Joachim Stender, Kisserup, mener ikke, der kan være tvivl om, at der skal vin til nadver.

"Jeg kan godt have de alkoholfri menigheder mistænkt for, at procenten i nadvervinen ikke må overstige kirkegangsprocenten. Mange henviser til eks-alkoholikere, men hvad så med det stigende antal glutenallergikere?"

Poul Joachim Stender mener, at vinen – som oftest på grund af holdbarheden er hedvin – giver en fysiologisk understregning af nadverens betydning.

"Blodet ruller, og man får varme i kroppen på grund af vinen og på grund af fællesskabet. Den virkning får man ikke af druesaft," siger han.

I Næsbyhoved-Broby Sogn på Fyn er præst og menighedsråd gået fra alkohol til alkoholfri nadver.

"Det gjorde vi i vinter," siger præst Sanne Stanley Johansen.

"Alene fordi nogle i menigheden ikke tåler alkohol. Jeg synes nærmest, det er dybt katolsk at holde på nadver med vin," hedder det fra Fyn.

I Billund-Grene Sogn er man lige gået den anden vej.

"Det var af praktiske årsager. Den druesaft, vi plejede at bruge, kunne ikke fås længere. Og så besluttede vi tre præster at gå tilbage til vinen, og det skete i samråd med menighedsrådet," siger sognepræst Peter Hjorth Fredensborg.

"Vi opfatter ikke en alkoholfri nadver som mindreværdig. Men hvis du ser os dybt i øjnene, så vil vi nok sige, at nadver med alkohol er den oprindelige praksis."

Biskopperne har ikke noget overblik over, hvor mange sogne der har alkoholfri nadver, da de har uddelegeret beslutningen til præst og menighedsråd. Vurderingen fra fire stifter ligger på mellem 10 og 15 procent, mens to af de syv biskopper, Kristeligt Dagblad har været i kontakt med, ikke tør skyde på en procentdel.

Helsingør Stifts biskop; Lise-Lotte Rebel, mener, at man så vidt muligt skal følge de ydre former, der er overleveret, og som er accepteret i stort set hele kristenheden.

"Hvis man lader hånt om dem, betyder det uvægerligt en inderliggørelse og spiritualisering af kristendommen. Og til ydre former hører nu engang gæret vin ved altergangen," siger hun.

Lise-Lotte Rebel understreger også, at der er et hensyn til, hvad Paulus kalder "de svage".

"Derfor skal man være parat til at lade rigoristiske synspunkter og principper vige til fordel for det, der kan omslutte hele menigheden. I den afvejning er det både teologisk rimeligt og forventeligt, at nogle menigheder udskifter vin med ugæret saft."

Også biskop Steen Skovsgaard, Lolland-Falsters Stift, hælder til vinen. Ikke mindst fordi en del af symbolikken i nadveren er, at druen "genopstår" i vinen.

"Jeg ville aldrig sige nej til et sogn, som vil indføre saft til nadveren. Men nadveren er altså også fuldgyldig, hvis man kun tager brødet," siger han.

Det er længe siden, der har været en egentlig offentlig kontrovers mellem præster og medlemmer af menigheden. Men i begyndelsen af dette århundreder klagede en eks-alkoholiker helt op til Dronningen for at få ret til alkoholfri vin ved nadveren i en kirke i Kolding. Han endte med at skifte sogn.

Den og andre lignende sager fik Blå Kors til at anbefale, at man enten havde en månedlig gudstjeneste uden alkohol i vinen, eller at der blev tilbudt begge dele.

Eller som Steen Skovsgaard belært af erfaring udtrykker det: "Uanset om der serveres det ene eller det andet, så sørg i det mindste for, at det er velsmagende!"

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk