Henrik Wigh-Poulsen |
8. juli 2010
Radio & tv
Så er der sagen med de københavnske hjemmehjælpere. Den fylder godt i disse dage. Og det er der ikke noget at sige til. For det handler om tillid, pleje og varme hænder. Alt det, som vores samfund skriger på, og som vi en fortravlet hverdag udliciterer til fremmede mennesker, vi så gerne vil stole på, men som kontrol- og mistillidskulturen gør os evigt vagtsomme over for.
På den ene side ved vi godt, hvor vigtige, hvor uundværlige sosu-assistenterne er i den daglige pleje af de svagelige, gamle og ensomme. På den anden side er vi evigt på vagt over for, om de nu også gør det godt nok: om de bruger den tid, de skal, om maden er i orden, om de kommer godt nok omkring med vaske- og støvekluden og så videre.
Lidt ligesom med skolelærerne, som vi betror vores børn og unge. Hvad skulle vi gøre uden dem? Men gør de det nu også godt nok?
På en eller anden måde handler det vel om dårlig samvittighed over at skulle overlade vores børn og gamle til andre og professionelle mennesker. Men det gør hverken lærerens eller sosu-assistentens virke og vilkår lettere, at der på den måde bliver så meget opmærksomhed omkring dem og så mange modsatrettede følelser mobiliseret.
Derfor er TV 2?s afsløringer af forholdene i den københavnske hjemmepleje en regulær mavepumper i den folkelige bevidsthed. Er vi ført bag lyset? Er vores tillid blevet svigtet efter noder? Har vi overladt vores skrøbelige og gamle til kyniske døgenigte? Og så lukkes der ellers op for alle sluser.
Flere politikere forsøgte sig ud i den stadigt sværere øvelse at give adækvat udtryk for sin vrede og indignation. Nu er det nemlig ikke længere nok bare at udtrykke sin misbilligelse. Det skal helst kunne ses og høres på tv også. Tårer gør sig godt, ved vi. Men en oprømt folketingspolitiker bedyrede i den aktuelle sag, at hun ikke alene var "ekstremt vred", men også fik kuldegysninger. Så er det slemt, må man tro.
DANSK FOLKEPARTI og Socialdemokraterne på deres side vil have mere kontrol. Altså mere af det, man for ikke så længe siden mente, de selvsamme sosu-assistenter var underlagt alt for meget af. Det afviste Henriette Kjær (K) på TV 2 News. Hun brød sig ikke om kontrol og mistænkeliggørelse og mente, at det handlede om ledelsesansvar.
Under alle omstændigheder er taberne i den her sag de mange, mange hårdt arbejdende hjemmehjælpere, der til en beskeden løn knokler for at nå alt det, de skal og det meget mere, de ville ønske, de kunne nå.
En håndfuld samvittighedsløse kollegaer, agurketidssultne medier og overophedede politikere bidrager nok ikke meget til deres arbejdsglæde hen over sommeren.
At vi de nærmeste år har brug for at få 67.000 nye hjemmehjælpere, og at deres løn fortsat hører til i den absolut lave ende, gør nok ikke problemet med den slags brodne kar mindre.
Måske vi bare skulle øve os i mere hensigtsmæssige reaktionsmønstre og hurtigere handling, næste gang det sker, og så passe bedre på det flertal af sosu?er, der gør det for vores samfund og fællesskab så nødvendige arbejde.
Henrik Wigh-Poulsen er domprovst i Odense
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad