Sankthansormens misundelsesværdige lys

Går man en tur en lun sommernat i juli og ser nogle lysende, gullig-grønne pletter i græsset, er der sandsynligvis tale om en sankthansormehun på udkig efter en mage.

Sankthansormen, der faktisk er en bille, er mest aktiv om natten, hvor også parringen foregår. Hunnen er i modsætning til hannen vingeløs og kravler derfor op i naturbundens vegetation for at gøre opmærksom på sig selv med sin lokkende, lysende bagdel.

Sankthansormene, hunner som hanner, kan lyse fra de blot er æg, men det kraftigste lys udsender den voksne hun. Og netop det særlige lys, kaldet bioluminescens, er mange mennesker ganske misundelige på. Ikke fordi det har en effektiv tiltrækningskraft over for det modsatte køn, men fordi der er tale om lys, hvor næsten al energien bliver omsat uden spild. Almindelige elpærer udnytter eksempelvis kun tre til fire procent af den benyttede energi til lys, resten går til spilde på varme, mens sankthansormens såkaldte kolde lys kun spilder to procent af energien. Det er endnu ikke lykkedes forskere at efterligne sankthansormens lys, som fremkommer ved en kompliceret kemisk reaktion, så de må nøjes med at nyde det mystiske fænomen i månederne omkring, ja, sankthansaften.

dalsgaard@kristeligt-dagblad.dk