Langt de fleste præster i dag er pseudo-calvinister i deres nadveropfattelse, så det svarer fint til deres teologi, at de tilbyder et erstatningsprodukt.
Hvis det skulle være et problem for nogen, at de ikke tåler eller vil drikke vin, er det ikke noget problem. De får ikke mindre del i nadveren, fordi de kun tager imod brødet.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Flere og flere kirker bliver alkoholfrie til din ven.
Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
Alkoholfri nadvervin betyder, at middelklassens sundhedstyranni er flyttet ind i kirken, mener fremtidsforsker
Flere og flere alkoholfrie dråber lander i bægrene ved knæfaldet foran altrene i de danske folkekirker. Det siger de firmaer, der sælger kirke- og kirkegårdseffekter til kirkerne i Danmark.
Således har marketingskoordinator Dennis Pilgaard fra DSN A/S for Kristeligt Dagblad regnet ud, at der er sket en stigning på 48 procent i salget af druesaft til nadver fra 2007 til 2009, mens salget af altervin kun er steget seks procent i samme tidsrum. DSN står efter eget udsagn for 80 procent af kirkernes indkøb.
At flere kirker bliver alkoholfri bekræftes også af Jan Melbye, EngrosCenter Fyn.
"Der er stadig flest, der køber vinen. Men det er rigtigt, jeg kan også mærke en stigning i salget af alkoholfri vin til nadveren."
Annonce
Biskopperne har intet overblik over, hvor mange sogne der er "alkoholfrie", da de har uddelegeret beslutningen for eller imod alkoholholdige drikkevarer til præster og menighedsråd. De forsigtige skøn går på mellem 10 og 15 procent.
"Der er selvfølgelig et problem med dem, som ikke kan tåle alkohol, men ellers vil jeg sige, at det er middelklassens sundhedstyranni, der er flyttet ind i kirken," siger Marianne Levinsen, forskningschef i Fremforsk og gennem en årrække stiftskontorchef i Aarhus Stift.
"Godt nok er der nok en del puritanisme i protestantisk etik, men det handler jo også om en dominerende samfundsgruppe, der har fundet ud af, at al støj, røg og alkohol skal fjernes fra offentlige institutioner. Og nu er kirken så også kommet med."
For mange teologer er nadveren et af de punkter, hvor der virkelig holdes fast i bibeltroen – uafhængigt af kirkelig retning. Det skal være vin, hedder det fra mange.
Således har marketingskoordinator Dennis Pilgaard fra DSN A/S for Kristeligt Dagblad regnet ud, at der er sket en stigning på 48 procent i salget af druesaft til nadver fra 2007 til 2009, mens salget af altervin kun er steget seks procent i samme tidsrum. DSN står efter eget udsagn for 80 procent af kirkernes indkøb.
At flere kirker bliver alkoholfri bekræftes også af Jan Melbye, EngrosCenter Fyn.
"Der er stadig flest, der køber vinen. Men det er rigtigt, jeg kan også mærke en stigning i salget af alkoholfri vin til nadveren."
"Der er selvfølgelig et problem med dem, som ikke kan tåle alkohol, men ellers vil jeg sige, at det er middelklassens sundhedstyranni, der er flyttet ind i kirken," siger Marianne Levinsen, forskningschef i Fremforsk og gennem en årrække stiftskontorchef i Aarhus Stift.
"Godt nok er der nok en del puritanisme i protestantisk etik, men det handler jo også om en dominerende samfundsgruppe, der har fundet ud af, at al støj, røg og alkohol skal fjernes fra offentlige institutioner. Og nu er kirken så også kommet med."
For mange teologer er nadveren et af de punkter, hvor der virkelig holdes fast i bibeltroen – uafhængigt af kirkelig retning. Det skal være vin, hedder det fra mange.
Sognepræst Sanne Stanley Johansen synes nærmest, det er "katolsk at holde så fast i et bibelsk udsagn." I Næsbyhoved-Broby Sogn, hvor hun er præst, er kirkerne for nylig gået over til alkoholfri nadver, fordi flere medlemmer af menigheden ikke kan tåle alkohol.
Men ritualer er fantastisk konserverende, lyder det fra lektor i bibelsk eksegese Geert Hallbäck som begrundelse for, at teologer står så stejlt netop her.
"Ritualer er afhængige af, at de bliver udført på den rigtige måde. Der er måske en formodning om, at virkningen svækkes, hvis ritualet ændres," siger han.
I Blå Kors så man gerne, at der mindst en gang månedligt var mulighed for at modtage alkoholfri nadver. På den måde behøver for eksempel eks-alkoholikere ikke skille sig ud ved nadveren ved at sige nej tak til vinen. En anden model kunne være at tilbyde vin og druesaft, så der er en valgmulighed.
benteclausen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
Da Jesus indstiftede nadveren brugte han brød og vin (ikke oblater og saftevand). Brødet og vinen er symboler på hans legeme og hans blod. Derfor bør man fortsat bruge brød og vin.
Og har den enkelte nadvergæst problemer med vinen, så spring vinen over. Man har stadig deltaget ved Herrens bord.
Bjarne Nederby Jessen
Og har den enkelte nadvergæst problemer med vinen, så spring vinen over. Man har stadig deltaget ved Herrens bord.
Bjarne Nederby Jessen
Læs artiklen bag debatten her: Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
Nederby Jessen skrev:
Enig! - og dog men!
Jeg kan klart følge din tanke, at vi skal forsøge at indrette os efter Jesu ord - men er det det vi gør?
Mht vin: Det var sandsynligvis ikke en nær så stærk vin, (vores er vel nærmest hedvin), Jesus brugte, men vel nærmere noget i retning af en rødvin. Hvorfor gør vi så ikke det, hvis vi vil følge hans anvisning? Nok fordi, at hvis der blev noget til overs, risikerede det at blive dårligt, det gærede, inden det skulle bruges ugen efter. Jeg vil tror, at det var derfor vi endte med at bruge hedvin. Men kære venner, køleskabet er opfundet, så det burde ikke være noget problem! Iøvrigt ser jeg ikke noget galt i at bruge afalkoholiseret vin - men saftevand synes jeg er forkert.
Mht. brød: Oblaten i folkekirken har ikke meget med brød at gøre, og det brydes ikke. Jeg forstår godt, at det skal være usyret brør, til påmindelse om udvandringen af ægypten, men det skal da være så stort og kraftigt, at det skal brydes af til hver enkelt, ellers mistes billedet, der er så vigtigt i sakramenterne.
Og når vi nu er ved det - dåben: Hvorfor skal man ikke dykkes helt ned under vandet? - også her har vi i folkekirken mistet billedet. Man anfører, at det var fordi, at de små børn døde af det kolde vand i dåben - jamen, i dag har vi da opfundet varmelegemet! - skal vi følge Jesu anvisning og få billedet med eller?
Da Jesus indstiftede nadveren brugte han brød og vin (ikke oblater og saftevand). Brødet og vinen er symboler på hans legeme og hans blod. Derfor bør man fortsat bruge brød og vin.
Enig! - og dog men!
Jeg kan klart følge din tanke, at vi skal forsøge at indrette os efter Jesu ord - men er det det vi gør?
Mht vin: Det var sandsynligvis ikke en nær så stærk vin, (vores er vel nærmest hedvin), Jesus brugte, men vel nærmere noget i retning af en rødvin. Hvorfor gør vi så ikke det, hvis vi vil følge hans anvisning? Nok fordi, at hvis der blev noget til overs, risikerede det at blive dårligt, det gærede, inden det skulle bruges ugen efter. Jeg vil tror, at det var derfor vi endte med at bruge hedvin. Men kære venner, køleskabet er opfundet, så det burde ikke være noget problem! Iøvrigt ser jeg ikke noget galt i at bruge afalkoholiseret vin - men saftevand synes jeg er forkert.
Mht. brød: Oblaten i folkekirken har ikke meget med brød at gøre, og det brydes ikke. Jeg forstår godt, at det skal være usyret brør, til påmindelse om udvandringen af ægypten, men det skal da være så stort og kraftigt, at det skal brydes af til hver enkelt, ellers mistes billedet, der er så vigtigt i sakramenterne.
Og når vi nu er ved det - dåben: Hvorfor skal man ikke dykkes helt ned under vandet? - også her har vi i folkekirken mistet billedet. Man anfører, at det var fordi, at de små børn døde af det kolde vand i dåben - jamen, i dag har vi da opfundet varmelegemet! - skal vi følge Jesu anvisning og få billedet med eller?
Læs artiklen bag debatten her: Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
At sige, at folk ikke får mindre del i nadveren, fordi de ikke får vin, er dobbeltmoralsk. De ville sige, at vinen helt kunne udelades??? for alle???
Prøv at se det fra de andres side for en gangs skyld! Der er faktisk nogen, der synes, de bliver holdt uden for af den grund. Man vil være lige som alle andre. Desuden er alkoholisme forbundet med meget stor blufærdighed.
Jeg kommer lige fra en plejehjemsgudstjeneste. Dér blev brugt druesaft, da mange af de ældres kraftige medicinering ikke har det godt med alkohol.
Jeg tror faktisk, at det, Jesus skænkede i bægrene, nærmest var saftevand. I det østlige Middelhav er der tradition for smagsmæssigt meget kraftig vin. Derfor blandede man til daglig vinen med mere eller mindre vand. Vine dengang havde heller ikke så højt indhold af alkohol, som de har i dag. At vi drikker ren vin - og endda hedvin er altså meget ubibelsk.
Desuden er det symbolikken, der er afgørende. Når små børn leger, kan vi få et lille indblik i symbolverden, som vi voksne åbenbart har glemt. Det er ikke vigtigt, hvad det er, men hvad det symboliserer.
Læs også Kristeligt Dagblads artikel "Vin til utugt og vin til glæde" fra den 8. juli.
Prøv at se det fra de andres side for en gangs skyld! Der er faktisk nogen, der synes, de bliver holdt uden for af den grund. Man vil være lige som alle andre. Desuden er alkoholisme forbundet med meget stor blufærdighed.
Jeg kommer lige fra en plejehjemsgudstjeneste. Dér blev brugt druesaft, da mange af de ældres kraftige medicinering ikke har det godt med alkohol.
Jeg tror faktisk, at det, Jesus skænkede i bægrene, nærmest var saftevand. I det østlige Middelhav er der tradition for smagsmæssigt meget kraftig vin. Derfor blandede man til daglig vinen med mere eller mindre vand. Vine dengang havde heller ikke så højt indhold af alkohol, som de har i dag. At vi drikker ren vin - og endda hedvin er altså meget ubibelsk.
Desuden er det symbolikken, der er afgørende. Når små børn leger, kan vi få et lille indblik i symbolverden, som vi voksne åbenbart har glemt. Det er ikke vigtigt, hvad det er, men hvad det symboliserer.
Læs også Kristeligt Dagblads artikel "Vin til utugt og vin til glæde" fra den 8. juli.
Nogle sygdomme giver reaktioner på alkohol.
niels anton daam, publiceret d.08/07 17:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
Christian Budde skrev:
At sige, at folk ikke får mindre del i nadveren, fordi de ikke får vin, er dobbeltmoralsk. De ville sige, at vinen helt kunne udelades??? for alle???
Prøv at se det fra de andres side for en gangs skyld! Der er faktisk nogen, der synes, de bliver holdt uden for af den grund. Man vil være lige som alle andre. Desuden er alkoholisme forbundet med meget stor blufærdighed.
Jeg kommer lige fra en plejehjemsgudstjeneste. Dér blev brugt druesaft, da mange af de ældres kraftige medicinering ikke har det godt med alkohol.
Jeg tror faktisk, at det, Jesus skænkede i bægrene, nærmest var saftevand. I det østlige Middelhav er der tradition for smagsmæssigt meget kraftig vin. Derfor blandede man til daglig vinen med mere eller mindre vand. Vine dengang havde heller ikke så højt indhold af alkohol, som de har i dag. At vi drikker ren vin - og endda hedvin er altså meget ubibelsk.
Desuden er det symbolikken, der er afgørende. Når små børn leger, kan vi få et lille indblik i symbolverden, som vi voksne åbenbart har glemt. Det er ikke vigtigt, hvad det er, men hvad det symboliserer.
Læs også Kristeligt Dagblads artikel "Vin til utugt og vin til glæde" fra den 8. juli.
Prøv at se det fra de andres side for en gangs skyld! Der er faktisk nogen, der synes, de bliver holdt uden for af den grund. Man vil være lige som alle andre. Desuden er alkoholisme forbundet med meget stor blufærdighed.
Jeg kommer lige fra en plejehjemsgudstjeneste. Dér blev brugt druesaft, da mange af de ældres kraftige medicinering ikke har det godt med alkohol.
Jeg tror faktisk, at det, Jesus skænkede i bægrene, nærmest var saftevand. I det østlige Middelhav er der tradition for smagsmæssigt meget kraftig vin. Derfor blandede man til daglig vinen med mere eller mindre vand. Vine dengang havde heller ikke så højt indhold af alkohol, som de har i dag. At vi drikker ren vin - og endda hedvin er altså meget ubibelsk.
Desuden er det symbolikken, der er afgørende. Når små børn leger, kan vi få et lille indblik i symbolverden, som vi voksne åbenbart har glemt. Det er ikke vigtigt, hvad det er, men hvad det symboliserer.
Læs også Kristeligt Dagblads artikel "Vin til utugt og vin til glæde" fra den 8. juli.
Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
niels anton daam, publiceret d.08/07 17:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
skrev:
Christian Budde skrev: At sige, at folk ikke får mindre del i nadveren, fordi de ikke får vin, er dobbeltmoralsk. De ville sige, at vinen helt kunne udelades??? for alle???
Prøv at se det fra de andres side for en gangs skyld! Der er faktisk nogen, der synes, de bliver holdt uden for af den grund. Man vil være lige som alle andre. Desuden er alkoholisme forbundet med meget stor blufærdighed.
Jeg kommer lige fra en plejehjemsgudstjeneste. Dér blev brugt druesaft, da mange af de ældres kraftige medicinering ikke har det godt med alkohol.
Jeg tror faktisk, at det, Jesus skænkede i bægrene, nærmest var saftevand. I det østlige Middelhav er der tradition for smagsmæssigt meget kraftig vin. Derfor blandede man til daglig vinen med mere eller mindre vand. Vine dengang havde heller ikke så højt indhold af alkohol, som de har i dag. At vi drikker ren vin - og endda hedvin er altså meget ubibelsk.
Desuden er det symbolikken, der er afgørende. Når små børn leger, kan vi få et lille indblik i symbolverden, som vi voksne åbenbart har glemt. Det er ikke vigtigt, hvad det er, men hvad det symboliserer.
Læs også Kristeligt Dagblads artikel "Vin til utugt og vin til glæde" fra den 8. juli.
Prøv at se det fra de andres side for en gangs skyld! Der er faktisk nogen, der synes, de bliver holdt uden for af den grund. Man vil være lige som alle andre. Desuden er alkoholisme forbundet med meget stor blufærdighed.
Jeg kommer lige fra en plejehjemsgudstjeneste. Dér blev brugt druesaft, da mange af de ældres kraftige medicinering ikke har det godt med alkohol.
Jeg tror faktisk, at det, Jesus skænkede i bægrene, nærmest var saftevand. I det østlige Middelhav er der tradition for smagsmæssigt meget kraftig vin. Derfor blandede man til daglig vinen med mere eller mindre vand. Vine dengang havde heller ikke så højt indhold af alkohol, som de har i dag. At vi drikker ren vin - og endda hedvin er altså meget ubibelsk.
Desuden er det symbolikken, der er afgørende. Når små børn leger, kan vi få et lille indblik i symbolverden, som vi voksne åbenbart har glemt. Det er ikke vigtigt, hvad det er, men hvad det symboliserer.
Læs også Kristeligt Dagblads artikel "Vin til utugt og vin til glæde" fra den 8. juli.
Læs artiklen bag debatten her: Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
Ole Sven Aage Techow skrev:
Nederby Jessen skrev:
Da Jesus indstiftede nadveren brugte han brød og vin (ikke oblater og saftevand). Brødet og vinen er symboler på hans legeme og hans blod. Derfor bør man fortsat bruge brød og vin.
Enig! - og dog men!
Jeg kan klart følge din tanke, at vi skal forsøge at indrette os efter Jesu ord - men er det det vi gør?
Mht vin: Det var sandsynligvis ikke en nær så stærk vin, (vores er vel nærmest hedvin), Jesus brugte, men vel nærmere noget i retning af en rødvin. Hvorfor gør vi så ikke det, hvis vi vil følge hans anvisning? Nok fordi, at hvis der blev noget til overs, risikerede det at blive dårligt, det gærede, inden det skulle bruges ugen efter. Jeg vil tror, at det var derfor vi endte med at bruge hedvin. Men kære venner, køleskabet er opfundet, så det burde ikke være noget problem! Iøvrigt ser jeg ikke noget galt i at bruge afalkoholiseret vin - men saftevand synes jeg er forkert.
Mht. brød: Oblaten i folkekirken har ikke meget med brød at gøre, og det brydes ikke. Jeg forstår godt, at det skal være usyret brør, til påmindelse om udvandringen af ægypten, men det skal da være så stort og kraftigt, at det skal brydes af til hver enkelt, ellers mistes billedet, der er så vigtigt i sakramenterne.
Og når vi nu er ved det - dåben: Hvorfor skal man ikke dykkes helt ned under vandet? - også her har vi i folkekirken mistet billedet. Man anfører, at det var fordi, at de små børn døde af det kolde vand i dåben - jamen, i dag har vi da opfundet varmelegemet! - skal vi følge Jesu anvisning og få billedet med eller?
Da Jesus indstiftede nadveren brugte han brød og vin (ikke oblater og saftevand). Brødet og vinen er symboler på hans legeme og hans blod. Derfor bør man fortsat bruge brød og vin.
Enig! - og dog men!
Jeg kan klart følge din tanke, at vi skal forsøge at indrette os efter Jesu ord - men er det det vi gør?
Mht vin: Det var sandsynligvis ikke en nær så stærk vin, (vores er vel nærmest hedvin), Jesus brugte, men vel nærmere noget i retning af en rødvin. Hvorfor gør vi så ikke det, hvis vi vil følge hans anvisning? Nok fordi, at hvis der blev noget til overs, risikerede det at blive dårligt, det gærede, inden det skulle bruges ugen efter. Jeg vil tror, at det var derfor vi endte med at bruge hedvin. Men kære venner, køleskabet er opfundet, så det burde ikke være noget problem! Iøvrigt ser jeg ikke noget galt i at bruge afalkoholiseret vin - men saftevand synes jeg er forkert.
Mht. brød: Oblaten i folkekirken har ikke meget med brød at gøre, og det brydes ikke. Jeg forstår godt, at det skal være usyret brør, til påmindelse om udvandringen af ægypten, men det skal da være så stort og kraftigt, at det skal brydes af til hver enkelt, ellers mistes billedet, der er så vigtigt i sakramenterne.
Og når vi nu er ved det - dåben: Hvorfor skal man ikke dykkes helt ned under vandet? - også her har vi i folkekirken mistet billedet. Man anfører, at det var fordi, at de små børn døde af det kolde vand i dåben - jamen, i dag har vi da opfundet varmelegemet! - skal vi følge Jesu anvisning og få billedet med eller?
Læs artiklen bag debatten her: Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
Jeg synes, vi har fat i en vigtig debat her, men man skal passe på med at gøre sakramenterne til et stridsemne.
Det er vigtigt at slå fast, at de kristne er dem, der har jul, påske og pinse tilfælles. De mange andre teologiske spørgsmål kan være vigtige og er det, men lad dem ikke blive stridsspørgsmål. Den enkelte kirke og det enkelte kirkesamfund, bør indrette sig, som de bedst synes. Det vigtige er, at dåben og nadveren er en del af menighedslivet.
I den frikirke menighed, hvor min kone og jeg kommer, har vi som regel et meget velsmagende hvedebrød til nadveren. Brød der brydes af præsten i to dele og så bryder nadvergæsterne selv et stykke fra den ene halvdel. I nogle tilfælde bruger vi usyrede brød - på samme måde.
Hos os bruger man druesaft i stedet for vin. Det er ikke noget, jeg er tilfreds med, men jeg gør det ikke til et problem. For mig burde det være vin, rødvin og ikke hedvin.
Jesus forvandlede heller ikke vand til saftevand ved brylluppet i Kana, han forvandlede vand til vin, den bedste vin, og i store mængder.
Jeg er helt med på, at man skal tage hensyn til alkoholikere og folk, der ikke kan tåle alkohol på grund af medicin. Men der kunne vær to muligheder, så den enkelte nadvergæst selv valgt.
Når det handler om dåben, så har vi i vores frikirke dåb med fuld neddykning - det er for mig den rigtige dåbsform, men heller ikke her ønsker jeg at strides hverken omkring tidspunktet for dåben eller mængden af vand.
Bjarne Nederby Jessen
Det er vigtigt at slå fast, at de kristne er dem, der har jul, påske og pinse tilfælles. De mange andre teologiske spørgsmål kan være vigtige og er det, men lad dem ikke blive stridsspørgsmål. Den enkelte kirke og det enkelte kirkesamfund, bør indrette sig, som de bedst synes. Det vigtige er, at dåben og nadveren er en del af menighedslivet.
I den frikirke menighed, hvor min kone og jeg kommer, har vi som regel et meget velsmagende hvedebrød til nadveren. Brød der brydes af præsten i to dele og så bryder nadvergæsterne selv et stykke fra den ene halvdel. I nogle tilfælde bruger vi usyrede brød - på samme måde.
Hos os bruger man druesaft i stedet for vin. Det er ikke noget, jeg er tilfreds med, men jeg gør det ikke til et problem. For mig burde det være vin, rødvin og ikke hedvin.
Jesus forvandlede heller ikke vand til saftevand ved brylluppet i Kana, han forvandlede vand til vin, den bedste vin, og i store mængder.
Jeg er helt med på, at man skal tage hensyn til alkoholikere og folk, der ikke kan tåle alkohol på grund af medicin. Men der kunne vær to muligheder, så den enkelte nadvergæst selv valgt.
Når det handler om dåben, så har vi i vores frikirke dåb med fuld neddykning - det er for mig den rigtige dåbsform, men heller ikke her ønsker jeg at strides hverken omkring tidspunktet for dåben eller mængden af vand.
Bjarne Nederby Jessen
Læs artiklen bag debatten her: Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
Jeg kan kun give BNJ ret. Det er jo ikke mængden af vand, der afgør om, barnet er blevet døbt, men foreningen af ordet og elementet, som Luther forklarer meget tydeligt i sin Store Katekismus ( hvor han bygger på Augustin. )"Ordet og elementet gør sakramentet". Når spørgsmålet om vin er blevet lidt mere skarpt trukket op, er det uden tvivl p.gr.a. formuleringen fra nadver-indstiftelsen: "denne vintræets frugt".
Nederby Jessen skrev:
Nederby Jessen skrev:
Jeg synes, vi har fat i en vigtig debat her, men man skal passe på med at gøre sakramenterne til et stridsemne.
Det er vigtigt at slå fast, at de kristne er dem, der har jul, påske og pinse tilfælles. De mange andre teologiske spørgsmål kan være vigtige og er det, men lad dem ikke blive stridsspørgsmål. Den enkelte kirke og det enkelte kirkesamfund, bør indrette sig, som de bedst synes. Det vigtige er, at dåben og nadveren er en del af menighedslivet.
I den frikirke menighed, hvor min kone og jeg kommer, har vi som regel et meget velsmagende hvedebrød til nadveren. Brød der brydes af præsten i to dele og så bryder nadvergæsterne selv et stykke fra den ene halvdel. I nogle tilfælde bruger vi usyrede brød - på samme måde.
Hos os bruger man druesaft i stedet for vin. Det er ikke noget, jeg er tilfreds med, men jeg gør det ikke til et problem. For mig burde det være vin, rødvin og ikke hedvin.
Jesus forvandlede heller ikke vand til saftevand ved brylluppet i Kana, han forvandlede vand til vin, den bedste vin, og i store mængder.
Jeg er helt med på, at man skal tage hensyn til alkoholikere og folk, der ikke kan tåle alkohol på grund af medicin. Men der kunne vær to muligheder, så den enkelte nadvergæst selv valgt.
Når det handler om dåben, så har vi i vores frikirke dåb med fuld neddykning - det er for mig den rigtige dåbsform, men heller ikke her ønsker jeg at strides hverken omkring tidspunktet for dåben eller mængden af vand.
Bjarne Nederby Jessen
Det er vigtigt at slå fast, at de kristne er dem, der har jul, påske og pinse tilfælles. De mange andre teologiske spørgsmål kan være vigtige og er det, men lad dem ikke blive stridsspørgsmål. Den enkelte kirke og det enkelte kirkesamfund, bør indrette sig, som de bedst synes. Det vigtige er, at dåben og nadveren er en del af menighedslivet.
I den frikirke menighed, hvor min kone og jeg kommer, har vi som regel et meget velsmagende hvedebrød til nadveren. Brød der brydes af præsten i to dele og så bryder nadvergæsterne selv et stykke fra den ene halvdel. I nogle tilfælde bruger vi usyrede brød - på samme måde.
Hos os bruger man druesaft i stedet for vin. Det er ikke noget, jeg er tilfreds med, men jeg gør det ikke til et problem. For mig burde det være vin, rødvin og ikke hedvin.
Jesus forvandlede heller ikke vand til saftevand ved brylluppet i Kana, han forvandlede vand til vin, den bedste vin, og i store mængder.
Jeg er helt med på, at man skal tage hensyn til alkoholikere og folk, der ikke kan tåle alkohol på grund af medicin. Men der kunne vær to muligheder, så den enkelte nadvergæst selv valgt.
Når det handler om dåben, så har vi i vores frikirke dåb med fuld neddykning - det er for mig den rigtige dåbsform, men heller ikke her ønsker jeg at strides hverken omkring tidspunktet for dåben eller mængden af vand.
Bjarne Nederby Jessen
Læs artiklen bag debatten her: Flere og flere kirker bliver alkoholfrie
Til Bo Nake:
du skriver "Når spørgsmålet om vin er blevet lidt mere skarpt trukket op, er det uden tvivl p.gr.a. formuleringen fra nadver-indstiftelsen: "denne vintræets frugt".
Dette genkender jeg ikke fra Nadverindstiftelsesordene i Folkekirken. Derimod bruges følgende i Folkekirken:
"INDSTIFTELSESORDENE
Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt,
et brød, takkede og brød det,
gav sine disciple det og sagde:
»Tag det og spis det;
dette er mit legeme, som gives for jer.
Gør dette til ihukommelse af mig!«
Ligeså tog han også bægeret efter måltidet,
takkede, gav dem det og sagde:
»Drik alle heraf;
dette bæger er den nye pagt ved mit blod,
som udgydes for jer til syndernes forladelse.
Gør dette, hver gang I drikker det,
til ihukommelse af mig!«"
m.v.h. PHA
du skriver "Når spørgsmålet om vin er blevet lidt mere skarpt trukket op, er det uden tvivl p.gr.a. formuleringen fra nadver-indstiftelsen: "denne vintræets frugt".
Dette genkender jeg ikke fra Nadverindstiftelsesordene i Folkekirken. Derimod bruges følgende i Folkekirken:
"INDSTIFTELSESORDENE
Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt,
et brød, takkede og brød det,
gav sine disciple det og sagde:
»Tag det og spis det;
dette er mit legeme, som gives for jer.
Gør dette til ihukommelse af mig!«
Ligeså tog han også bægeret efter måltidet,
takkede, gav dem det og sagde:
»Drik alle heraf;
dette bæger er den nye pagt ved mit blod,
som udgydes for jer til syndernes forladelse.
Gør dette, hver gang I drikker det,
til ihukommelse af mig!«"
m.v.h. PHA
flexblock
Seneste Danmark
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Kan man have omsorg for et... |
Carl
1 time siden |
| 69 |
Præst står til kraftig... |
Lise
2 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
2 timer siden |
| 3 | Tænk... |
Nederby...
2 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
3 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
