Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ny sag om stening i Iran til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny sag om stening i Iran

Eksiliranere har ofte demonstreret mod Irans brug af stening som dødsstraf, her i forbindelse med et EU-udenrigsministermøde i Bruxelles. --

- Thierry Roge/Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

dødsstraf | stening | sharia | Iran | sakineh ashtani
flexblock
7 debatindlæg Hold mig opdateret

42-årige Sakineh Mohammadi Ashtani risikerer stening for utroskab

Når som helst kan Sakineh Mohammadi Ashtani blive dræbt ved stening. I fem år har hun siddet fængslet i Tabriz i det nordlige Iran, hvor hun er blevet dømt for utroskab. Den 42-årige kvinde, som er mor til to børn, blev først dømt 99 piskeslag i 2006. Men siden blev sagen taget op igen og behandlet af fem dommere, hvoraf de to ville frikende hende, mens de tre andre dømte hende til døden ved stening.

Sakineh Mohhamadi Ashtani erklærer sig uskyldig og hævder, at hendes tilståelse skyldes tortur. Ifølge anklagerne har Sakineh haft to elskere, som siden har dræbt hendes mand.

Hvis dommen føres ud i livet, vil hun i givet fald blive begravet til skuldrene og beskudt med sten, som er store nok til at gøre ondt, men ikke så store, at et enkelt stenkast kan dræbe.

"Dommen kan blive ført ud i livet når som helst. Sakineh har udtømt alle sine appelmuligheder," siger Mina Ahadi fra International Komité mod Stening til Kristeligt Dagblad.

Annonce
Sakineh blev dømt, selvom ingen vidner har konstateret hendes utroskab og til trods for, at iransk lov kræver fire mandlige vidner for at dømme i den slags sager. I 2007 stadfæstede den iranske højesteret dommen, og derefter har den iranske benådningskommission to gange afvist af omstøde steningsdommen.

International Komité mod Stening har sammen med blandt andre menneskerettighedsorganisationen Amnesty International indledt en kampagne for at redde Sakineh Mohammadi Ashtani. Hendes to børn, Fasride og Sajjad, har skrevet et åbent brev, hvor de blandt andet beder udlandet om at lægge pres på de iranske myndigheder.

I sidste uge erklærede det amerikanske udenrigsministerium, at "vi har alvorlige mistanker om, at straffen ikke passer til den påståede forbrydelse."

"Dette rejser betydelig bekymring om menneskerettighederne i Iran," sagde viceunderigsminister Phillip J. Crowley.

Senest har EU bedt Iran om at stille steningen i bero sammen med to andre dødsdomme, som også er overhængende.

Ifølge Mina Ahadi er 6000 breve til støtte for Sakineh Mohammadi Ashtani blevet sendt til de iranske myndigheder. Og det internationale pres begynder at give visse resultater, siger hun.

"Officielt er der ingen reaktioner på kampagnen fra de iranske myndigheder. Men den ene af hendes advokater er blevet indkaldt til et møde i det iranske justitsministerium. Og hendes 22-årige søn, Fasride, har for første gang i fem år fået lov at besøge sin mor i fængslet i Tabriz. Det skaber håb om, at det internationale pres på Iran virker. Vi har tidligere haft held til at omstøde steningsdomme i Iran," fremhæver den iranskfødte Mina Ahadi, som nu er bor i Berlin.

Det gælder for eksempel den 13-årige Jilah Izadi, som i 2004 blev dømt til stening efter at være blevet voldtaget af sin bror og have født et barn i fængslet. Ifølge Amnesty International er det lykkedes at redde i alt 13 kvinder og 2 mænd fra stening i Iran. Men andre steningsdomme er blevet ført ud i livet i Iran, som ellers indførte et midlertidigt stop for stening i 2002. Mindst seks mennesker er blevet stenet siden 2006, oplyser Amnesty International, og ni kvinder og to mænd venter på at blive henrettet ved stening. Nye oplysninger, som Amnesty International er ved at undersøge, tyder på, at yderligere to kvinder venter på at blive stenet i fængslet i Tabriz.

Stening benyttes som dødsstraf i henhold til den islamiske sharia-lovgivning i en række lande, fortrinsvis i Iran, Somalia og Sudan samt i Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

I oktober 2008 blev den 13-årige Aisho Ibrahim Dhuhulow begravet til halsen på et fodboldstadion i Somalia og stenet.

Menneskeretsorganisationer som Amnesty International og International Komité mod Stening har udråbt den 11. juli til international dag imod stening.

udland@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Så gør dog noget!

Nederby Jessen, publiceret d.08/07 10:12 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny sag om stening i Iran
Igen står vi over for, at en kvinde skal stenes på grund af påstået utroskab. Det er grotesk. Stening ville også have været grotesk, hvis der så havde været tale om utroskab.

Vi har haft perioder, hvor regeringer har protesteret voldsomt i forhold til Sydafrika, Nordkorea, Kina o.s.v. Men hvor er regeringerne i sager som denne.

Amnesty International og andre menneskerettigsgrupper protesterer. Men hvor er regeringerne? Hvorfor siger den danske udenrigsminister ikke noget? Nå, nej, hun holder jo ferie.

I sidste uge erklærede det amerikanske udenrigsministerium, at "vi har alvorlige mistanker om, at straffen ikke passer til den påståede forbrydelse." "Dette rejser betydelig bekymring om menneskerettighederne i Iran," sagde viceunderigsminister Phillip J. Crowley. Hvor vagt! Hvorfor kommer der ikke officielle henvendelser, hvor man fordømmer dødsstraf ved stening?

EU har bedt Iran om at stille steningen i bero sammen med to andre dødsdomme, som også er overhængende. Det er da lidt mere kontant. Men der må komme en egentlig fordømmelse af retssikkerheden og dødsdomme ved stening.

Kristendemokraterne opfordrer den danske udenrigsminister til at tage bladet fra munden og fremsende en fordømmelse af disse forhold.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

mørk middelalder

Bjarne D., publiceret d.08/07 11:17 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny sag om stening i Iran
Dette viser i sin al sin gru hvad islam/koranen står for.
Og det er på vej hertil - som parallellsamfund - også plejehjem m.m.
Hvornår bliver islam officielt erklæret for at være en totalitær religion/politik som kan forbydes i lighed med nazismen.
Del Link

Ny sag om stening i Iran

britt, publiceret d.08/07 11:44 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny sag om stening i Iran
Kære Bjarne. Du har ret! Men hvorfor er nazismen kun forbudt i Tyskland?
Lever vi i et demokratisk samfund? Og betyder det, at alt ondt er tilladt?
Man taler ikke længere så meget om, at det er et demokrati, vi lever i. Langsomt men meget sikkert blev ordet demokrati ændret til liberalisme, og her er det hele vist nok tilladt, som vi tydeligt ser alle vegne. Jeg skal sent glemme Lene Espersens udtalelser ret kort tid efter regeringsskiftet for 9-10 år siden: "De tilladte fartgrænser skulle forhøjes, for folk skal selv have lov at bestemme." De grusomme følger af den form for liberalisme har vi set lige siden. Ikke mindst fordi det signal, der sendes er pilråddent. Landmændene skal selv have lov at bestemme, hvordan de ødelægger vores miljø, og dyremishandling i den helt store stil er blevet legaliseret.
I min ungdom sagde man, at et samfunds kvalitet kunne kendes på den måde, man behandlede børnene på. I vore dage er det nok mere den måde, vi behandler dyrene på, der viser, hvilken slags samfund, vi lever i. Jeg gentager: Pilråddent.
Det ville være en lettelse - ikke mindst for vores retfærdighedsfølelse - om totalitære ideologier og deres udøvelse blev forbudt, og man i det hele taget ville begynde at skelne mellem ondt og godt, så også dommerne skulle dømme retfærdigt, i stedet for de forargelige tilstande, vi alt for ofte er vidne til.
Intet under at moralen alle vegne fordufter.
Del Link

Avaaz

stig, publiceret d.10/07 20:13 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny sag om stening i Iran
Det er frustrerende at læse om, man kommer ikke rigtigt nogen steder. Politisk kunne man måske komme frem, men det går frustrerende langsomt. Man føler sig magtesløs.

Jeg vil lige nævne http://avaaz.org , eller mere direkte
til sagen:

http://www.avaaz.org/en/stop_stoning/?rc=fbp&pv=1

Her kan din mening og påvirkning komme frem.

Uden om al politik, lobbyister og andre instanser med mere
eller mindre skjult dagsorden.

Avaaz er ikke nybegyndere i det globale spil. Her flyttes
næsten bjerge. De får deres mening frem, og dermed din.

Kig nærmere på deres hjemmeside og find tidligere bedrifter.

Jeg har selv været tilsluttet avaaz i snart 2 år og føler, at
jeg får gjort mit. Min samvittighed føles ren.

Tidligt i morges morgen startede tilmeldingen for "Stop for Stening" nu kl. 20:00 er tilkendegivelserne oppe på mere end 85.000 fra hele verden.

Støt Avaaz i denne sag.
20:00 er tallet over
Del Link

Dette viser i sin al sin gru, hvad islam/koranen står for.

erik, publiceret d.23/08 12:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny sag om stening i Iran
- Og alligevel påstår de politisk korrekte, at vi skal være tolerante (nogle taler ligefrem om respekt), for denne lov-religion, som hvad brutalitet angår, er ligeså ækel som nazimen.
Del Link

Rens eget hus først.

Jan, publiceret d.23/08 12:18 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny sag om stening i Iran
erik skrev:
- Og alligevel påstår de politisk korrekte, at vi skal være tolerante overfor denne religion, som hvad brutalitet angår er ligeså ækel som nazimen.


jan svarer

Det har du nok langt hen ad vejen ret i.

Men vi kan dårligt kritisere islam når vi selv ikke har renset vores hus for den kristne bakterie der har udført krige mord og tortur igennem århundreder.

Disse to teistiske religioner er som bror og søster.

Lad os afskaffe vores ævl her først og derefter hjælpe de Islamiske lande af med deres .

Gør vi ikke det vil vi snart sidde med det religiøse politi på skødet. ;-)
Del Link

Ny sag om stening i Iran

Jørgen Christensen, publiceret d.23/08 14:38 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ny sag om stening i Iran
Jan skrev:
erik skrev: - Og alligevel påstår de politisk korrekte, at vi skal være tolerante overfor denne religion, som hvad brutalitet angår er ligeså ækel som nazimen.

jan svarer

Det har du nok langt hen ad vejen ret i.

Men vi kan dårligt kritisere islam når vi selv ikke har renset vores hus for den kristne bakterie der har udført krige mord og tortur igennem århundreder.

Disse to teistiske religioner er som bror og søster.

Lad os afskaffe vores ævl her først og derefter hjælpe de Islamiske lande af med deres .

Gør vi ikke det vil vi snart sidde med det religiøse politi på skødet. ;-)


Jeg synes, I vrøvler. Så langt de største massemyrderier skete i det 20. århundrede under sekulære regimer. Så det må være fantasien, der truer? Og at anvende sådant vås til at styre lande efter er komplet uansvarligt.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock