Guds ord fra æteren

Ikke desto mindre nåede Morgenandagten alligevel frem til radiolytterne, men ikke efter den svenske model. I stedet valgte man den korte, liturgiske andagt, der havde været praktiseret i Københavns Domkirke siden 1926.

"Domkirkens morgenandagt – dér var løsningen! Disse kunne tages uden udgift pr. transmission. Og en ?liturgisk? andagt, salmesang og skriftlæsning og faste bønner er måske dog den form, man – i daglig brug – sidst bliver træt af," skriver Gunnar Engberg om Morgenandagten.

Mogens Hansen, der er pensioneret præst og mediemand, har haft en lang karriere ved DR, og han mener netop, at den enkle liturgiske form, der ikke er tilpasset radiomediet, er problemet.

"Den traditionelle, kirkelige forkyndelse er en ghetto-forkyndelse. Den fremføres i en bestemt jargon, som nogen kender, og andre gør ikke. Men radioen og fjernsynet har ansvar for, at det, der bliver sendt, til en vis grad kan forstås af alle," siger han, og understreger, at det ikke er, fordi han ikke går ind for tilbud til kirkeligt interesserede på DR.

Domprovst i Københavns Domkirke, Anders Gade- gaard, ser Morgenandagten præcis omvendt og mener, at enkelheden gør det muligt for alle at få noget ud af indholdet.

"Det er mere vanskeligt at høre Morgenandagten, hvis man er forudsætningsløs i forhold til kristendom. Men det svarer til, hvis man lytter til en bestemt musikgenre, man måske ikke kender så godt. Jeg mener ikke, at Morgenandagten kun appellerer til et lukket selskab," siger han.

Siden 1975, hvor radioudbuddet blev udvidet, og lytterne fik mulighed for at vælge musik på en anden kanal i stedet for Morgenandagten, har lytterskaren været støt faldende. Årsagen er, at mange af Morgenandagtens lyttere brugte programmet som lydtapet, og derfor ikke havde noget problem med at skifte til musik. Ifølge mediefolk skyldes det netop, at Morgenandagten er en transmission, hvor lytteren hurtigt kan føle sig uden for begivenheden.

Den udlægning kan Anders Gadegaard ikke genkende. Ifølge ham får han hver uge talrige henvendelser fra Morgenandagtens lyttere, der fortæller, hvordan de sidder klar med salmebogen hver morgen.

"Mange beder med under Morgenandagten og skriver kommentarer og spørgsmål, hvis der er noget, de forundres over. De fortæller om rutiner, hvad de gør, og hvor de sidder, når Morgenandagten sendes. Vi betragter det som enhver anden andagt. Lytterne er lige så meget til stede. Morgenandagten er for alle dem, der er med i stuerne," siger han.

I udlandet tager andagten en anden form end den danske. Bjørg Tulinius, der er mediechef ved Aarhus Universitet og tidligere DR-redaktør, har deltaget i et journalistisk forum, hvor det nordiske trosstof og den svenske andagt blev debatteret. Ifølge hende kan en ændring af andagtens form måske skabe grobund for et større lyttertal.

"Den svenske andagt fik et nyt publikum i tale, der så at sige ikke før havde været en del af flokken. Den tager en mere eksistentiel vinkel og har forskellige emner som bøn, tilgivelse og næstekærlighed i fokus," siger hun og påpeger, at det giver mulighed for at eksperimentere mere med formen, men at svenskerne også stadig sender en helt klassisk, kristen andagt.

Ved Morgenandagtens begyndelse i Danmark var der altså ikke fuld tilslutning til programmet og dets form, men man havde dog aldrig forestillet sig en fremtid, hvor faldende lyttertal og en kanallukning kunne resultere i, at Morgenandagten måtte lade livet. Mange danskere – både dengang og i dag – værdsætter Morgen-andagten. Gunnar Engberg referer således fra mødet, hvor det blev besluttet at sende andagten fra Københavns Domkirke:

"Thi hvem skulle udsendelserne genere på denne tid af dagen? Og utallige påskønner dem!"

julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk