Godt hver fjerde dansker går ikke på arbejde af sur pligt. Og det er ikke lønnen, der driver værket. Det gør noget, som er større end dem selv: et kald.

Ifølge en meningsmåling foretaget for Kristeligt Dagblad af analyseinstituttet You- Gov Zapera betragter 29 procent af danskerne deres arbejde som et kald. Og halvdelen svarer, at det i høj grad eller meget høj grad er vigtigt, at det, de bruger tid på i det daglige, gavner andre end dem selv.

Og netop opfattelsen af arbejdet som et kald fremfor en pligt er en tendens, der breder sig på arbejdsmarkedet, påpeger Kirsten Marie Bovbjerg, lektor i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet, som har forsket i det moderne arbejdsliv.

"Folk går ikke på arbejde for pligt og pengenes skyld. Det gider vi ikke længere – det skal give mening for os. Det er ikke det samme som, at vi alle ser vores arbejde som en karriere, men det er en diskurs, der bredes ud over hele arbejdsmarkedet. Næsten uanset hvor du er i arbejdslivet, og uanset om du arbejder efter en vagtplan eller ej, bliver arbejdet set som noget, hvor du skal investere og udvikle dig selv," siger Kirsten Marie Bovbjerg.

Susanne Malchau Dietz, lektor og forskningsleder ved Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole, har forsket i netop kaldsbegrebet. Hun har noteret sig en fornyet interesse for begrebet, efter at det i mange år var lagt dødt af blandt andet ungdomsoprøret, der gjorde op med, at kvinden skulle være født til for eksempel sygeplejekaldet eller moderkaldet.