Haiti forsøger at skabe orden midt i kaos

For det første ramte jordskælvet i hjertet af Haitis administration. Aldrig tidligere har en naturkatastrofe ramt en hovedstad og alle de styrende organer så massivt. For det andet var der en humanitær katastrofe i Haiti i forvejen, og de udenlandske aktører i Haiti er enige om, at det er absurd at tale om en normaltilstand, hvis der refereres til tiden før jordskælvet den 12. januar.

"Situationen efter jordskælvet var dramatisk. Situationen før jordskælvet var katastrofal. Nu har verden i det mindste fået øjnene op for situationen i Haiti," siger den ansvarlige for Læger uden Grænsers arbejde i Haiti, Stefano Zannini.

Læger uden Grænser har base i det berygtede slumkvarter Cité Soleil, Solens By, der er kendt som et af verdens farligste slumkvarterer. Organisationen har været til stede i Haiti de seneste 19 år og er en af de 1200 hjælpeorganisationer, der har registreret sig hos OCHA, FN?s koordinerende enhed for humanitære anliggender, siden jordskælvet.

I begyndelsen arbejdede Læger uden Grænser primært i landområderne, men i 2005 rykkede de ind til Port-au-Prince og etablerede Choscal Hospital i Cité Soleil. Siden 2007 har sygehuset været ledet af det haitianske sundhedsministerium, men efter jordskælvet kom organisationen tilbage og leverer nu 230 medarbejdere, der samarbejder med og uddanner 130 regeringsansatte.

"Jordskælvet ødelagde 60 procent af sygehusvæsenet i Port-au-Prince og omegn, og 10 procent af alle de ansatte blev enten slået ihjel eller er rejst til udlandet. I dag har vi 3000 medarbejdere fordelt på 19 forskellige klinikker med mere end 1000 sengepladser. Fra den 12. januar og frem til slutningen af maj har vi behandlet mere end 173.000 patienter," fortæller Stefano Zannini.

At verden har fået øjnene op for Haiti, har Læger uden Grænser kunnet mærke gennem bidrag, hvor de indtil slutningen af maj havde modtaget 678 millioner kroner øremærket til tiden efter jordskælvet.

"Tallene for antallet af klinikker og patienter, vi har haft igennem, kan læses, som om behovet for lægehjælp og sygepleje er blevet større, og en stor del af tallet kommer selvfølgelig også fra folk, der blev såret under jordskælvet. Men hvis vi ser på behovet i dag i forhold til for et år siden, tror vi ikke, det er meget større. Vi har for eksempel haft 3300 fødsler siden jordskælvet, flere af dem komplicerede. Har det relation til jordskælvet? Nej, det handler snarere om, at de, der havde behovet før, nu har mulighed for at blive tilset af en læge. Cité Soleil blev for eksempel kun yderligere ødelagt med en 10-20 procent under jordskælvet. Behovet var her allerede, understreger Stefano Zannini.

Bedre adgang til lægehjælp i Haiti er en af de gode historier, der kan fortælles efter seks måneders kunstigt åndedræt. For langt de fleste i Haiti er adgangen til lægehjælp lige nu både tættere på rent geografisk, af højere kvalitet og billigere. Hvorvidt det kan fortsætte sådan, afhænger imidlertid af, hvor hurtigt det går med at få genhuset folk, inden regnen og den kommende orkansæson får destrueret det, der nu står på lånt tid. Kommer der en voldsom orkan og regntid, følger risikoen for epidemier, og det er ifølge flere hjælpeorganisationer, herunder Læger uden Grænser, den største udfordring frem til slutningen af oktober.

Skal Haiti helskindet ud af de næste måneder, er det afgørende, at det internationale samfund holder sine løfter og fastholder opmærksomheden omkring Haiti, selvom det nu er seks måneder siden, jordskælvet ramte.

Stefano Zannini ved af bitter erfaring, at fokus hurtigt kan forsvinde. Han peger på, at ved en donorkonference i Washington sidste år i april blev der lovet knap to milliarder kroner til Haiti, men pengene er stadig ikke kommet. Efter jordskælvet steg løfterne betragteligt – i alt 31 milliarder kroner over de næste 18 måneder blev der lovet ved dette års donorkonference i slutningen af juni – blot er der ifølge Zannini kun udbetalt to procent af beløbet.

En nyligt offentliggjort rapport fra det amerikanske senat forlanger mere synlighed fra den haitianske regering, så den beviser over for den haitianske befolkning, at den er klar til at lede genopbygningen. Den haitianske premierminister Jean-Max Bellerive, skyder tilbage og spørger, hvad USA kan forvente, når landet endnu ikke har givet nogen af de penge, som Hillary Clinton lovede tilbage i marts på donorkonferencen.

"Problemet opstår, når et land siger, at det vil give 100 millioner dollar, hvorefter eksempelvis USA kan sige: Jamen vi brugte X antal millioner på militær lige efter jordskælvet, X antal millioner er blevet kanaliseret igennem USAID, og så er der lige pludselig ikke helt så mange millioner tilbage. De eneste lande, der mig bekendt har smidt pengene på bordet indtil videre er Brasilien og Venezuela," siger Stefano Zannini.

I Cité Soleil som i enhver anden bydel i Port-au-Prince kører valgkampen på fuldt tryk, og alle lodrette flader, der ikke er kollapset under jordskælvet, prydes af politiske budskaber.

Der er endnu ikke sat nogen officiel dato for det præsidentvalg, der skulle have været holdt i februar, men befolkningen i Haiti er enig om én ting på tværs af de sociale lag. Det er et farvel til den siddende præsident, René Préval.

De seneste måneder har der været daglige demonstrationer i Port-au-Prince i frustration over den manglende synlighed, som det amerikanske senat også efterlyste. Under verdensmesterskaberne i fodbold har demonstrationerne været færre, og regeringen har sørget for mere end de forventelige to timers strøm, så de fodboldgale haitianere kunne holde sig beskæftiget med noget andet end at vælte regeringen.

Mandag er det dag ét efter verdensmesterskaberne og samtidig halvårsdagen for jordskælvet, og René Préval kan, hvis han ellers er i landet, forvente at få besøg af utilfredse borgere foran den sammenstyrtede parlamentsbygning.

Préval har ryggen mod muren, og vender han sig rundt, kan han se skriften på væggen, som de fleste steder peger på en tilbagevenden til enten Jean-Bertrand Aristide eller Jean-Claude "Baby Doc" Duvalier. To tidligere præsidenter, som i dag begge er i eksil.

I Haiti ved man, hvad man har haft, og selvom det ikke var godt, er det svært at tro og håbe på, at en helt ny præsident skulle være mindre optaget af at fylde sine egne lommer.

udland@kristeligt-dagblad.dk