Arbejdsløs og hjemløs i Haiti

"Hallo du der! Kom her over!"

Jean Claude på 54 år råber højt i forhåbning om, at den hvide nordeuropæer, der trasker forbi, er en omvandrende arbejdsformidling, der kan hjælpe ham et skridt ud af hans bekymring og daglige kamp for at skaffe mad til ham selv og hans familie.

Jean Claudes engelskkundskaber og accent afslører, at han ikke har boet i Leogane vest for Haitis hovedstad, Port-au-Prince, hele sit liv. Byen tættest på jordskælvets epicenter. Byen, hvor 80 procent af husene ligger i ruiner.

"Jeg boede mere end 20 år i USA, hvor jeg var bygningsarbejder, men jeg begik en fejl, som jeg må betale for," fortæller Jean Claude, som efter et mislykket forsøg på at tage fire kilo kokain med ind i USA blev deporteret til Haiti, hvor han nu har boet i mere end fire år.

Han måtte efterlade seks børn i USA og er nu gift og har tre børn i en lille landsby fire timer fra Leogane.

"Jeg tog til Leogane for at finde noget arbejde, så jeg kan tjene penge til min familie, men det er umuligt at finde noget arbejde her. Har du et job til mig. Hvad som helst? Jeg vil feje dit gulv, vaske din bil. Jeg er ikke kræsen. Et job er et job!"

Arbejdsløsheden i Haiti var før jordskælvet på cirka 80 procent. Et tal, der siden januar er gået den forkerte vej, om end nogle har fundet arbejde hos en af de mange hjælpeorganisationer, der er det tredje mest synlige i Leoganes gadebillede næst efter murbrokker og telte. En daglejer tjener typisk mellem 30 og 40 kroner, men Jean har endnu ikke haft held med at finde job, og uden penge er der ikke noget at komme hjem med til de børn, han ikke har set siden den 10. maj.