Bosniske børn maler deres krigstraumer væk

Mange af de børn, der har oplevet død og ødelæggelse, bliver sendt videre til byens rådgiv-ningscenter. Her arbejder man med børn og unge på op til 18 år, der lider af traumatiske oplevelser. Sidste år havde centeret

godt 130 børn og unge, der blev behandlet for traumer. Det er cirka det antal, som centeret har plads og ressourcer til at behandle.

På samme måde som i skolerne er tegninger en central del af den terapi, børnene gennemgår, fortæller centerets børnepsykolog Berima Hacam.

Siden centeret blev oprettet for 11 år siden, har hun arbejdet med en tilgang, der blander kognitiv psykologi og kunstterapi.

– Vi starter med at lade børnene lave, hvad de har lyst til. De leger med dukker og dyr og læser i billedbøger. Skridt for skridt begynder børnene at projicere deres oplevelser fra krigen over i tegningerne eller i deres leg. For eksempel snakker vi om, hvordan de ville have det, hvis de var aben eller musen i billedbogen, der havde mistet noget af dens familie. Vi går ikke direkte til værks. Traumerne kommer først til udtryk efter en lang proces, hvor de til sidst kan tegne og fortælle om specifikke, traumatiserende oplevelser fra krigen, fortæller Berima Hacam.

Mange af børnene lukker sig inde i sig selv i håb om at glemme, hvad der er sket. Men det er et falsk håb, for det kan de aldrig glemme, fortæller hun.

– Jeg havde en dreng i terapi, lige efter at krigen var ovre. Han ville slet ikke snakke, hvilket er en af de mulige reaktioner. Andre viser aggressiv eller voldelig adfærd. Drengen så sin mor blive ramt af et granatnedslag på gaden, da hun var på vej ind ad havedøren. Hele hendes mave væltede ud. Han sad og holdt om sin mor og snakkede med hende, mens de ventede på, at nogen kom og hjalp hende på hospitalet. Men de kom aldrig. Moderen døde i armene på ham. Han var 11 år, da det skete, fortæller Berima

Hacam.

Drengen begyndte at åbne mere og mere op og kunne til sidst sætte ord på de tegninger, han tegnede fra den traumatiske dag i 1993, hvor han mistede sin mor.

Krigen i Mostar var specielt voldsom fortæller Berima Hacam.

I en periode på otte måneder var bombardementerne og skudvekslingerne så intense, at der ikke var nogen afbræk og pauser. Selvom familierne var sultne, var de for bange til at gå ud af husene. De tilbragte det meste af tiden i kælderen.

Og det var særligt hårdt for børnene. En stor undersøgelse af 3000 børn viser, at 90 procent af børnene i Mostar har oplevet de konstante granatbombardementer. De fleste har set døde kroppe på gaden og levet med bevidstheden om de mange snigskytters tilstedeværelse, der kunne dræbe når som helst. Det var en speciel situation i Mostar, fordi to af gaderne fungerede som frontlinjer. Derfor har børnene oplevet, at folk skød direkte på hinanden, fortæller Berima Hacam.

Hun mener, det er vigtigt at inddrage forældrene i terapien for at se, om de formår at forbinde børnenes problemer med krigen.

– Det er ofte svært at overbevise forældrene om, at barnet faktisk lider af påvirkninger, som er skabt for 10-11 år siden. De tror ikke på, at børnene kan huske, hvad der skete, da de var tre-fire år gamle, siger hun.

Men det kan børnene. De blo-dige oplevelser har sat sig som traumatiske minder, som bør-

nene prøver at glemme og flygte fra.

– Men tegningerne kan de ikke flygte fra. Hvis barnet ikke er villig til at fortælle noget første gang, giver jeg dem et stykke papir og nogle farvekridt, så kan de tegne, hvad de har lyst til. Det er første forbindelse til barnet. Næste skridt er at få børnene til at fortælle om deres traumer. Sidste skridt er at tale om fremtiden, siger Berima Hacam.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Den krigsramte ungdom

10 år efter at krigen i Bosnien-Hercegovina sluttede, spøger traumerne stadig i de unges hverdag. l byen Mostar har den 42 måneder lange borgerkrig, baseret på etniske forfølgelser og udrensninger, sat sine tydelige spor hos de unge. Narkoproblemer, religiøse opdelinger og traumatiske minder fra krigen er blot nogle af de problemer, som de unge døjer med. I den kommende tid sætter Kristeligt Dagblad fokus på den krigsramte ungdom i Mostar. Dette er anden artikel i serien.