Udkanten er en innovativ motor for lærerprofessionen

Vi var de første i Danmark med netbaseret uddannelse, blended learning, og it-basering som innovativ uddannelsestænkning. En af vore undervisere har skrevet en ph.d.-afhandling om emnet.

Vi arbejder med en uddannelsestænkning, vi kalder for Teaching Lab. Uddannelsesforståelsen er blevet til på baggrund af centrale resultater fra de seneste 50 års forskning i læreruddannelsen og tildeler de studerende en aktiv, udforskende og eksperimenterende rolle i studiet, som de kan bruge i deres fortsatte udvikling som lærere.

Læreruddannelsens undervisere og studerende samarbejder i team sammen med folkeskolelærere om at udvikle undervisningens kvalitet i folkeskolens fag. Ikke kun ildsjælene er med, men Teaching Lab er et organiseret og tilrettelagt uddannelseselement, som i øvrigt følges og dokumenteres af forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Vi har endvidere en høj grad af tværfagligt samarbejde. Når nogle mener, at det vil være en fordel at nedlægge de små seminarier og samle dem i en stor, central institution, argumenterer de tit med, at der her er større og bedre faglige miljøer. Men hvad er kvalitet i læreruddannelsen? Er det et snævert fagligt miljø, hvor man har mange fagkolleger at diskutere for eksempel matematik eller kristendomskundskab med? Eller er det et integrativt, lærerfagligt studiemiljø, som ser uddannelsen som en helhed?

Den internationale forskning i læreruddannelse er ikke i tvivl: En styrkelse af fagenes egen akademiske kernefaglighed har ikke nogen positiv betydning for skoleelevernes udbytte af lærerens undervisning. I læreruddannelsesforskningen er der tværtimod belæg for, at lærerens integrative faglighed gør en positiv forskel i forhold til elevernes udbytte af undervisningen.

Professor i regional udvikling Henrik Halkier har utvivlsomt ret, når han i Kristeligt Dagblad den 4. maj udtaler, at man skal passe på med at centralisere, idet man risikerer at ensrette menneskers tanker og gå glip af den mangfoldighed af kreative ideer, som skal sikre vækst og innovation i fremtiden!

Men, vil nogle måske indvende, når I nu er så gode, så behøver I jo overhovedet ikke ekstra ressourcer. Jo, mener vi. Det er nødvendigt at flytte ressourcer til udkanterne, hvis vi skal overleve i fremtiden. Og det skyldes hovedsageligt to forhold, nemlig strukturen i den nye æreruddannelse, der trådte i kraft i 2007, og fusionerne af de mellemlange videregående uddannelser i de såkaldte professionshøjskoler, University Colleges.

I DEN NYE LÆRERUDDANNELSE er selve strukturen med til at kvæle det faglige miljø i en lang række fag, selv på de større uddannelsessteder. De praktisk betonede fag som for eksempel musik og billedkunst oprettes i langt mindre omfang end tidligere, og der uddannes færre lærere med faglige kompetencer til at styrke og udvikle disse fag i skolen.

Intentionen med den nye læreruddannelse var at styrke fagligheden. Det opnår man måske i de få store fag for eksempel dansk og matematik. Men de fleste andre fag på læreruddannelsen er blevet svækket. Især på de mindre steder. Her skal de studerende nu læse linjefag i for eksempel musik, tysk eller biologi på blot et år! Det kan man bestemt ikke kalde faglig fordybelse!

Man uddanner nu lærere i de såkaldte professionshøjskoler. Ifølge loven om professionshøjskoler paragraf 5 skal højskolen "bidrage til regional og national udvikling og vækst af erhverv og professioner, herunder i udkantsområder."

En professionshøjskole er således forpligtet til at sørge for uddannelse og udvikling, også lokalt! I princippet burde skolen derfor flytte midler fra uddannelsesstederne i de store byer til uddannelserne i provinsen. Men der er ingen kontrol med, hvorvidt dette faktisk finder sted.

Ifølge vore egne erfaringer som ansatte i en årrække ved læreruddannelsen i Nørre Nissum virker det paradoksalt, at Nørre Nissum Seminarium inden fusionen havde en glimrende økonomi, men efter fusionen har måttet kæmpe for sin eksistensberettigelse af blandt andet økonomiske årsager! En vigtig årsag er, at en stor del af læreruddannelsernes indtægter er med til at finansiere de stabsfunktioner, som store, koncernlignende organisationer som professionshøjskolerne kræver.

Der er – som påpeget – en del strukturelle problemer forbundet med uddannelse i udkanten, som vi ønsker får større bevågenhed hos politikere, skolefolk og andre opinionsdannere. Men på trods af disse ufavorable vilkår lykkes det alligevel os på kanten at uddanne lærere på et højt niveau. Derfor vil det være noget nær en katastrofe for hele landet, hvis man beslutter at henlægge og ensrette uddannelsen til de største byer!

Dorete Kallesøe og Torben Roswall er seminarielektorer