Det er gammeldags og trosmonopoliserende. Sådan lyder nogle af begrundelserne for, at mange danske sognepræster ønsker et nyt og mere tidssvarende præsteløfte.

En rundspørge foretaget af Kristeligt Dagblad blandt 578 præster viser, at 24 procent – altså knap hver fjerde – ønsker en modernisering af løftet, der i sin nuværende ordlyd er fra 1870 og bygger på den latinske præsteed fra 1685.

Det er blandt andet en sætning som "at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse," flere af de danske præster finder utidssvarende, ligesom sprog og form virker for antikveret og bastant.

Flere efterlyser "økumenisk åbenhed" og øje for, at samfundet og det religiøse danmarkskort ser anderledes ud i dag.

"Præsteløftet bygger på gamle, middelalderlige tekster, og vores verden har ændret sig drastisk de sidste 100 år," lyder det fra en præst i undersøgelsen.

"Trosmonopolisering er altid af det onde," skriver en anden.

Men det er langt fra et flertal, der ønsker et opdateret præsteløfte. Knap 59 procent af folkekirkens præster mener, det er godt, som det er, og begrundelserne svinger fra:

"Der er så meget andet, der burde moderniseres, før præsteløftet står for tur" til: "En modernisering vil i en tid med læreopløsning og biskoppelig tvivl om, hvorvidt Jesus er vejen, kunne føre til svækkelse af de bibelske sandheder, som vores nuværende præsteløfte har."

Selvom præsteløftet ikke har nogen juridisk betydning for landets sognepræster, men mere kan karakteriseres som en slags moralsk hensigtserklæring, så mener Præsteforeningens formand, Per Bucholdt Andreasen, at man sagtens kan revidere løftet uden at udvande det. Et nyt løfte kan måske være med til at skabe bedre forbindelse mellem præstekaldet og den aktuelle virkelighed.