Danskere skifter navne i stor stil

Traditionelle danske navne som Jensen, Hansen og Nielsen er på retur.

Flere danskere vælger nemlig at tage kærestens mere hippe efternavn eller danner nye efternavne ud fra deres mellemnavn.

Det er en liberalisering af navneloven tilbage i 2006, der har givet danskerne mulighed for nemmere at skifte navn.

Katrine Kehlet Nørskov, der er ph.d.-studerende på Afdeling for Navneforskning på Københavns Universitet, mener, at tendensen til at skifte navn er et udtryk for, at flere danskere navnemæssigt gerne vil skille sig ud fra mængden.

- Der er en tendens til, at man ikke vil hedde noget, som alle hedder. Man er lidt mere særlig, hvis man ikke hedder Jensen eller Hansen, siger Katrine Kehlet Nørskov.

Siden den nye navnelov trådte i kraft i foråret 2006, har mere end 320.000 danskere skiftet navn. Og navneforandringen er ikke nedadgående. Cirka 50.000 danskere vil skifte navn alene i år, forventer Familiestyrelsen.

Navneloven fra 2006 har blandt andet gjort det muligt at tage sin kærestes navn, hvilket 4800 har benyttet sig af i år. Derudover har 5500 danskere valgt at tage deres fars eller oldefars efternavn.

Hun ser i dag, at folk betragter deres navn, som en stor del af deres identitet.

- Der er en større tendens til, at man vil konstruere sin identitet ud fra det navn, man har. Nogle forestiller sig, at man kan blive en anden person ved at vælge et specielt navn, siger Katrine Kehlet Nørskov.

Tirsdag udkommer Danmarks Statistiks liste over populære navne i 2010. Sidste år var det Freja, Emma, Lucas og Mikkel, der var blandt de mest populære danske navne.