For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Jødisk familie skaber debat med dans foran kz-lejre til din ven.
Jødisk familie skaber debat med dans foran kz-lejre
Den australske jøde Jane Korman har lavet en video af sin familie, der danser til det velkendte Gloria Gaynor hit ”I Will Survive”, foran flere koncentrationslejre. -
SE VIDEO Jødisk familie danser til hit-sangen ”I Will Survive” foran koncentrationslejre. Respektløst, lyder det fra kritikere, mens andre finder det livsbekræftende
Se videoen her
Kan man tillade sig, som overlevende fra Holocaust, at danse foran koncentrationslejre, hvor flere millioner mennesker døde under 2. verdenskrig?
Ja, det kan man sagtens, mener den australske jøde Jane Korman. Hun har lavet en video af sin familie, der danser til det velkendte Gloria Gaynor hit ”I Will Survive” foran flere koncentrationslejre.
I videoen ser man Jane Korman, hendes tre børn og Janes 89-årige far Adolk, der danser foran koncentrationslejre og gaskamre, hvor cirka 1.1 millioner mennesker døde under 2. verdenskrig.
Adolk overlevede selv Holocaust. I videoen ser man ham og hans familie iklædt t-shirts, hvorpå der står ”Survivor” og ”I Will Survive” - "Overlevende" og "Jeg vil overleve".
Annonce
Familien danser foran Auschwitz-skiltet ”Arbeit Macht Frei”, en polsk synagoge, en tysk koncentrationslejr i Dachau, en tjekkisk koncentrationslejr i Theresienstadt og et mindesmærke i Lodz.
Videoen har skabt vrede blandt de overlevende fra Holocaust. Flere mener, at det er dårlig smag og respektløst for ofrene som døde under krigen. En af dem der overlevede, er den 86 årige Kamil Cwiok. Hele hans familie blev taget til fange af nazisterne og døde i gaskamrene i Auschwitz:
”Jeg kan ikke se, hvordan videoen viser respekt for de millioner af mennesker, som ikke overlevede Holocaust eller de der overlevede. Den trivialiserer de forfærdelige forbrydelser, som blev begået i lejrene.”, siger han.
Jane Korman mener dog, at videoen er ”en fejring af livet og overlevelse":
”Jeg ville lave kunst, som skabte en frisk fortolkning af en historisk begivenhed.”, siger hun.
“Det kan virke som om, at videoen er respektløs, men min far har sagt: “Vi burde alle sammen danse, vi fejrer at vi overlevede og vi fejrer generation efter mig.” Vi bekræfter vores eksistens.”, siger hun.
”Jeg har forklaret de overlevende af Holocaust, at det ikke har været min intention at være respektløs. Det handler om en ny reaktion, en fortolkning af historien, om minderne og handlingerne, så disse handlinger vil blive husket og ikke glemt. Med videoen bliver mindet ikke bedøvende, men kraftfuldt.”
Flere reagerer dog også positivt på videoen. På heraldsun.com skriver en debattør:
”Adolk har en inspirerende attitude, som er blevet givet videre til hans familie. En overlevende fra Holocaust har, efter min mening, retten til at gøre hvad han vil, og det er noget vi alle sammen kan lære af. Lige meget hvor stor en modgang vi måtte havne i, så kan vi overleve den og være lykkelige, i stedet for at havne i en dyb sorg. Hvorfor er det respektløst?”
Flere neo-nazistiske grupper har valgt at vise videoen på deres hjemmesider. Her kommenteres der også på videoen:
”Se, jøderne danser alle vegne. Vi er ikke færdige med dem; Vi vil udrydde dem i den næste Holocaust.”
Jane Kormans mor, som også overlevede Holocaust, deltog ikke på rejsen til Polen, fordi hun havde for mange dårlige minder fra stederne.
Jeg har læst artiklen og jeg har set det lille videoklip - og jeg kan IKKE blive forarget. Tværtimod blev jeg glad. For der er noget livsbekræftende over den lille video og vilje til at vise: jeg er en overlever.
Jeg har mødt en del overlevere fra koncentrationslejrene. I Jerusalem interviewede jeg til den kristne ugeavis, Udfordringen, for nogle år siden en jøde, Martin Glas, der var kommet til Danmark fra Tyskland som teen-ager og senere kom til Theresienstadt.
Han ville meget gerne tale om tiden i Danmark før deportationen, tiden i Sverige og Danmark efter krigen og tiden i Israel efter 1948, men tiden i Theresienstadt ville han glemme.
Og sådan er det for de fleste overlevere. De vil nødigt tale om tiden i lejrene.
Som kontrast til det, møder man her en overlever, der danser med sin datter og 3 af sine børnebørn og synger om at overleve. Det er da livsbekræftende.
vi skal husk at der er menneske hvem vil siger "hvorfor skal vi respektere holocausten hvis joder ikke respektere event ogsa?" der er mange at kunne se dette som, bare en sang, maske lidt humor, men pas pa!
Nederby Jessen skrev:
Jeg har læst artiklen og jeg har set det lille videoklip - og jeg kan IKKE blive forarget. Tværtimod blev jeg glad. For der er noget livsbekræftende over den lille video og vilje til at vise: jeg er en overlever.
Jeg har mødt en del overlevere fra koncentrationslejrene. I Jerusalem interviewede jeg til den kristne ugeavis, Udfordringen, for nogle år siden en jøde, Martin Glas, der var kommet til Danmark fra Tyskland som teen-ager og senere kom til Theresienstadt.
Han ville meget gerne tale om tiden i Danmark før deportationen, tiden i Sverige og Danmark efter krigen og tiden i Israel efter 1948, men tiden i Theresienstadt ville han glemme.
Og sådan er det for de fleste overlevere. De vil nødigt tale om tiden i lejrene.
Som kontrast til det, møder man her en overlever, der danser med sin datter og 3 af sine børnebørn og synger om at overleve. Det er da livsbekræftende.