Hvorledes er der tale om et kursskifte? De nye regelændringer fortsætter skam ad den kurs, der blev udstukket i 2001 i Sacramentorum sanctitatis tutela, hvor forældelsesfristen for seksuelle misbrugssager blev udvidet til 10 år efter den krænkede var fyldt 18 (førhen havde forældelsesfristen været 10 år efter gerningstidspunktet). Og nu bliver forældelsesfristen atter udvidet til 20 år. Det er ikke et kursskifte. Det er at fortsætte ad den hidtidige kurs.
Også sagsbehandlingen af fratagelse af præstehvervet blev centraliseret og effektiviseret i 2001. De nye regler åbner op for endnu hurtigere fratagelse af præstehvervet i klare og alvorlige sager. Det er heller ikke et kursskifte. Det er igen at fortsætte ad den hidtidige kurs.








































