Claus Grymer |
14. juli 2010
Johannes Stræde afslutter med en bog om Velling Kirke sin trilogi om de danske landsbykirker
Ganske vist drejer det sig "kun" om en enkelt landsbykirke – i Velling syd for Ringkøbing. Men i virkeligheden drejer det sig om alle danske landsbykirker. Ved fordybelse i den enkelte fornemmes nemlig "den helhed af forkyndelse og kristenliv, som disse forunderlige huse er ramme om".
Dette understreger Johannes Stræde i forordet til "En romansk landsbykirke i ord og billeder", hvormed den nu 90-årige forfatter afslutter sin trilogi om de danske landsbykirker.
I det korte efterord fastholdes tanken om, at én kirke er mange kirker. Følger man Strædes opfordring og ganger Velling Kirke, som beskrives i bogen, med tallet 2000, "får man summen af danske landsbykirkers bygningsvælde, kirkernes atmosfære, inventar og rituelle udsmykninger, der tilsammen afspejler åndelige kræfters formåen og kristendomens betydning gennem tiderne".
Velling Kirke, der blev opført for cirka 850 år siden, portrætteres fortroligt – i en kærlighed og beundring, der omfatter hele den tradition, som den er en del af. Strædes ret lakoniske, men præcise og meget konkrete tekst støttes uundværligt af de mange fotografier. Bogen stiller skarpt på udtryksfulde detaljer, som mange sagtens alligevel kan overse.
Den kompetente rundvisning er nyttig og minder os om den rigdom, vi har i form af vore kirker. En rigdom, som på ingen måde er en selvfølge. Stræde er overvældet af den kendsgerning, at omkring 80 procent af landsbykirkerne blev bygget i de politisk og materielt trængte århundreder fra 1100 til 1500.
Velling Kirke rummer ikke kun det typiske, men også det enestående. Således stenhugningen ved syddøren, hvis omgivende hedenske symboler anskueliggør, at man går gennem hedenskaben ind til kristendommen. Så usædvanlig er udsmykningen, at den omtales i international kunstlitteratur.
Desuden standser Johannes Stræde op ved en "renæssancebetonet stolegavl", hvor han fremhæver en fornem udsmykning "i lavrelief med symmetrisk dekoration, kartoucheudskæringer og løvehoved". Stræde finder det utroligt med en så avanceret kunstnerisk udsmykning i en "almindelig" landsbykirke, fuldt på højde med senere tiders kirkeudsmykninger. Som forfatteren bemærker, må "en selvbevidst nutid" gerne tage den pointe til sig.
Johannes Stræde er tillige opmærksom på kirkens omgivelser og kan også i den forbindelse udtrykke sig polemisk. For eksempel når han omtaler kirkegårdsdigerne, der oprindeligt var et hjemsted for sjældne urter og planter samt for en mangfoldighed af smådyr. En rest af et gammelt dige findes ved Velling Kirke. Stræde erkender, at det nok trænger til "en lempelig restaurering", men beklager samtidig den i tiden herskende forskrækkelse for såkaldt ukrudt: forsvundet er derfor, i effektivitetens næsten hellige navn, "de smukke lav og mosser og det meste af den spændende flora". Tilbage er ifølge vor kritiker blot "rene", lidt sterile og planfattige stendiger.
Således har sagligheden sejret også på kirkegårdsdigerne.
grymer@kristeligt-dagblad.dkJohannes Stræde: En romansk landsbykirke i ord og billeder. 120 sider. 248 kroner. Poul Kristensens Forlag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad