Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Sandt og falsk om de gamle apostelbilleder i Rom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sandt og falsk om de gamle apostelbilleder i Rom

Meget gamle malerier af apostlene fra Det Nye Testamente blev for nylig fundet i Santa Tecla-katakomben i Rom. Pressen har været lidt for ivrig efter at viderebringe Vatikanets tolkning af fundet, mener dagens kronikør. --

- Tony Gentile/Reuters/Scanpix.

Emneord for denne artikel

Rom | Vatikanet | katakomber | Santa Tecla | apostelbilleder
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Sensation? Fundet af apostelbilleder i det underjordiske Rom vakte for nylig opsigt i medier verden over, blandt andet fordi de blev udnævnt til at være de ældste. Men passer det nu også? spørger dagens kronikør og konkluderer, at Vatikanet på elegant vis synes at have forført en velvillig verdenspresse

Omkring sankthans bredte nyheden om fundet af de såkaldte ældste billeder af apostlene Peter, Paulus, Andreas og Johannes sig som en steppebrand i den nationale og internationale presse. Kristeligt Dagblad, Reuters, Associated Press, The Guardian med flere fortalte alle den sensationelle historie om disse billeder, der er blevet afdækket med den nyeste laserteknik i Santa Tecla-katakomben i Rom.

Der er ingen tvivl om, at dette fund bidrager med væsentlig ny indsigt i den kristne kunst og kultur i det 4. århundredes Rom. Desværre er fundet blevet ledsaget af en række misforståelser.

Det første, jeg undrede mig over, da jeg læste om fundet af apostelbillederne, var: Hvordan kan vi vide, at to af loftsmalerierne netop forestiller Andreas og Johannes? Kun en indskrift ville kunne sikre denne identifikation, sådan som utallige samtidige indskrevne væg- og loftsmalerier, gravsten og guldbundsglas identificerer billeder af apostlene Peter og Paulus. Men loftsmalerierne i Santa Tecla er ikke indskrevne.

Ifølge udgravningsleder Barbara Mazzei er identifikationen baseret på sammenligninger med senere kunst fra Ravenna og Byzans, selvom billedet af Andreas var meget mere ungdommeligt og forskelligt fra de middelalderlige billeder, hvor han fremstilles som en gammel mand med gråt hår og rynker. "Vi antager," udtalte Mazzei i The Guardian, "at det er dem, fordi de var de vigtigste apostle efter Peter and Paulus."

Annonce
Udtalelsen er væsentlig. Den viser, at identifikationen bygger på en antagelse og ikke på et faktum. Med andre ord: Portrætterne forestiller muligvis Johannes og Andreas. Men hvordan kan vi så vide, at den ældre herre, der er identificeret som Johannes, ikke forestiller Andreas, når han netop senere blev afbildet som en ældre mand med gråt hår? Hvis vi nu antager, at det var Andreas, kunne den yngre mand så være Timoteus, Paulus? discipel? I samtidige digte og prædikener blev Peter og Andreas, der var brødre, og Paulus og Timoteus nemlig fremstillet som par (se for eksempel Paulinus af Nola Carm. 19, 329-342. Johannes Chrysostomos Patrologia Graeca 56, 263-270).

Hvad angår billederne af Peter og Paulus i Santa Tecla, er det korrekt, at det er de første bemalede portrætter, der er fundet af disse to apostle. Det betyder dog ikke, at det er de ældste billeder af Peter og Paulus, sådan som medier har rapporteret.

De ikonografiske træk, der karakteriserer Paulus som en ældre, skaldet mand med længere spidst skæg og Peter som en yngre mand med kortere tykkere skæg og hår, tog form allerede i 320?erne. Der findes adskillige portrætter af Peter og Paulus fra anden del af det 4. århundrede på guldbundsglas og gravsten (men ikke på vægmalerier) – både enkeltvis og i gruppeportrætter. Derfor kan malerierne i Santa Tecla ikke have været dem, "der satte standarden", som nyhedsbureauet Reuters formulerede det, for denne ikonografiske standard havde været defineret i årtier.

Endnu mere problematisk er den uforbeholdne udmelding i Associated Press fra Barbara Mazzei og Fabrizio Bisconti, som er Vatikanets ikonografi-ekspert, at loftsmalerierne skulle have været genstand for "tilbedelse og dermed udgøre de første ikoner".

Et portræt kan være et ikon, men er det ikke nødvendigvis. Et ikon er et billede (oftest fra det 6.-7. århundrede og frem), der er genstand for tilbedelse, og hvorigennem den troende kan få kontakt til den figur, der er afbildet, hvad enten det er Jomfru Maria, Kristus eller apostlene. Det er svært at forestille sig, at en troende skulle kunne indgå i intim spirituel kontakt med et billede, som han var nødt til at kigge op på loftet for at se – et loft, der i øvrigt ville have været temmelig ringe belyst.

Det er desuden heller ikke billederne i sig selv, der siger noget om, hvorvidt apostlene blev tilbedt i Rom eller ej, for det gjorde de. Det er derfor pudsigt, at denne kult overhovedet er til diskussion, når vi ved fra både skriftlige kilder og arkæologiske levn, at apostlene Peter og Paulus allerede blev tilbedt i det 3. århundredes Rom. Knap 600 graffiti fra det 3.-4. århundrede med bønner til Peter og Paulus er blevet fundet på Via Appia under den tidligere Apostelkirke, der i dag er kendt som San Sebastiano.

Den største manifestation af kulten tog form i de to gravkirker bygget under de kristne kejsere i det 4. århundrede: Peterskirken på Vatikanhøjen og Pauluskirken lige over for Santa Tecla-katakomben. Med andre ord: Det er ikke spørgsmålet om, hvorvidt loftsmalerierne er vidnesbyrd om en apostelkult i Rom, der er væsentligt, og slet ikke hvorvidt de var ikoner og dermed genstand for tilbedelse, eftersom dette er yderst tvivlsomt.

Det, der historisk set er det betydningsfulde ved gravkammeret, er, at bestilleren kan identificeres som en velhavende romerinde, hvilket også påpeges i pressedækningen. Denne viden bidrager nemlig til at kortlægge sammensætningen af den romerske menighed i det århundrede, hvor kristendommen blev statsreligion i Romerriget.

Som Giovanni Carru har udtalt til Zenit, bidrager freskerne til rekonstruktionen af de kristnes historie i Rom. Kunsthistorisk set skal det sensationelle ved fundet findes i freskernes stil. Som Barbara Mazzei har påpeget, adskiller dekorationen i dette gravkammer sig fra den typiske dekoration i katakomberne, som er kendetegnet ved hvide flader indrammet af røde kanter, inden for hvilke mindre figurer bevæger sig i et tomrum.

I Santa Tecla spænder de betragteligt større figurer hele billedfeltet ud og fylder det med farver, hvilket også gælder det iøjnefaldende geometriske mønster på loftet. Men at freskerne måske er stilistisk sensationelle, skaber ikke overskrifter. Det gør ny revolutionerende laserteknologi derimod. Denne teknologiske udvikling er da også umådelig interessant, fordi den kan revolutionere restaureringen af de utallige andre vægmalerier, der pryder de romerske katakomber.

Men uanset, hvordan man vender og drejer det, så er loftsmalerierne i Santa Tecla ikke de ældste, men blandt de ældste portrætter af apostlene Peter og Paulus. Hvorvidt de to andre portrætter forestiller Johannes og Andreas må nødvendigvis forblive en hypotese. Det ville have klædt de officielle udmeldinger og pressens fortolkning heraf at iagttage en grad af kritisk sans snarere end at anlægge en sensationspræget vinkel, der nærmest minder om en Dan Brown-roman. Vatikanet synes på elegant vis at have forført en velvillig verdenspresse.

Gitte Lønstrup er mag.art. Hun afsluttede i juni en ph.d.-afhandling på Det Teologiske Fakultet i Århus om Peter og Paulus-kulten i det 4. og 5. århundredes Rom og Konstantinopel og har tidligere studeret oldkristen arkæologi ved universitetet i Rom
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​