Dan Harder |
14. juli 2010
Israel er et demokrati, hvor flertallet bestemmer, og det skulle være en smal sag at samle et flertal for en fred med Libanon, skriver Dan Harder i scar til præst Kåre Egholm
Der er næppe tvivl om, at Kåre Egholm Pedersen, der arbejder for UNIFIL i Sydlibanon, ved, hvad den blå linje, som skiller Israel og Libanon, er. Det har jeg aldrig bestridt. Netop derfor er det besynderligt, at han igen i sit debatindlæg den 6. juli vælger at fremstille situationen omkring den med en ikke-eksisterende symmetri, der kun tjener til at forvirre billedet.
Jeg medgiver, at den blå linje ikke er en grænse i almindelig forstand, al den stund de to lande ikke har indgået nogen aftale herom. Men det er misinformation at sløre det forhold, at Israel ikke stiller nogen territoriale krav imod Libanon, mens Hizbollah på Libanons vegne gør krav på en revidering af den af FN udstukne linje alene som påskud til at holde gang i konflikten med Israel.
Kåre Egholm Pedersen anerkender nu det "uheldige" i sin sammenligning fra den 18. juni mellem Hizbollah og ortodokse jøder. Men han fastholder den alligevel med henvisning til, "at der på den ekstreme israelske højrefløj findes betragtelig modstand mod at diskutere grænsespørgsmål".
Hvad er det, hvis ikke ren manipulation? Israel er et demokrati, hvor flertallet bestemmer. Og det skulle være en smal sag at samle et flertal for en fred med Libanon – uden større revisioner af den blå linje – hvis ellers Hizbollah og den libanesiske regering var interesserede.
Der er ingen symmetri mellem Hizbollah-militsens indædte kamp mod fred med Israel og et israelsk politisk mindretals holdninger. Det er ren og skær misinformation at påstå noget andet.
Dan Harder,
redaktør af Israel-Online.dk
Grundtvigsvej 3 A, Frederiksberg C