Bosættere skal sættes på plads

Vil Israel freden? Dette enkle og afgørende spørgsmål rummer kernen for hele Mellemøst-problematikken. Det må slås fast, at Israel blev dannet i 1948 for at dulme de krigsførendes dårlige samvittighed over de uhyggelige begivenheder, jøderne blev udsat for under Anden Verdenskrig.

Israel er således en verdslig stat, der er undergivet de regler, der gælder for enhver anden stat, hvis man skal regnes med til det gode selskab. Desværre har Israel næsten fået fri proces til at gøre, som det passer det, gennem alle årene. Selvfølgelig er der de retoriske protester, hver gang man overskrider visse grænser. Mens ordene klinger hult, lider palæstinenserne og ikke mindst børnene.

Og hold nu op med at påstå at Israel er indstiftelsen af Guds vilje, og at jøderne er et udvalgt folk. Om det nogensinde har været tilfældet, har Gud vel trukket sig, for de israelske handlinger er da noget ugudelige.

Selvfølgelig har staten Israel ret til at eksistere inden for sikre grænser. Selvfølgelig må staten Israel overholde vedtagne normer og ikke skabe sine egne. Bosætterbevægelsen må sættes på plads. Israel må indse, at man må rykke tilbage til grænserne fra 1967. Og det indebærer, at bosætterne må fjernes. Og det gælder også for Jerusalems vedkommende. Så må det bero på en forhandling om, hvordan de hellige steder skal forvaltes. Fred kræver to parter. Har vi ikke set, at Israel gang på gang har brudt indgåede forlig med mere eller mindre underlige påskud?

Ulf Salmonsen,

Holmstrupvej 9,

Odense SV