Sådan skal danskerne presses til at opgive de usunde drikkevaner

I Morten Grønbæks drømmesamfund er vores samlede alkoholforbrug halvt så stort som nu, det vil sige omkring seks liter ren alkohol pr. voksen om året. Alle overholder genstandsgrænserne. Og ingen børn under 16 år drikker alkohol. Overhovedet.

Hvis vi skal i nærheden af sådanne mål, er love og regler et nødvendigt redskab, mener forskerne. Ikke mindst er det nødvendigt at begrænse udbuddet af alkohol.

Morten Grønbæk mener, at det skal være særlig svært for unge at købe alkohol og ønsker derfor at hæve den generelle aldersgrænse for køb af alkohol fra 16 til 18 år.

"Så kan vi lade det være op til forældrene at styre, om de vil give deres 16-17-årige børn lov til at drikke. I lande med en højere aldersgrænse drikker unge meget mindre og er langt sjældnere fulde end de danske. Det vil være et stærkt skridt i den rigtige retning, for druk blandt danske unge forsvinder ikke af sig selv," siger han.

En højere aldersgrænse kan måske også være et redskab for forældre, der savner et håndfast argument i diskussionerne med deres børn om, hvornår de må begynde at drikke, siger Morten Grønbæk, som selv er far til tre drenge.

En anden måde at presse især unge på, men også de voksne til at finde på andet sjov end at drikke, er at skære ned på antallet af udskænkningssteder.

"Det vil være en god mulighed for, at kommunerne selv kan træde i karakter og for eksempel vælge at halvere antallet af alkoholbevillinger. De kunne vælge at sige, at caféer tæt på uddannelsessteder kun må sælge alkohol på bestemte tidspunkter – eller helt får frataget bevillingen, hvis de ikke overholder regler om aldersgrænser og den slags," foreslår Morten Grønbæk.

Også salg af alkohol fra butikker kan med fordel begrænses, mener forsker i dansk alkoholkultur ved Aarhus Universitets Center for Rusmiddelforskning Karen Elmeland. Før ændringen af lukkeloven i 2005 måtte forretninger herhjemme kun sælge alkohol i dagtimerne på hverdage.

"Vi er dog så velhavende i dag, at de fleste har en vinkælder eller et vinlager. Selvom forretningerne lukker for salg af alkohol klokken 18 eller 20, løber de færreste tør. Det handler mere om, hvorvidt snart sagt enhver tankstation, bager og slagter skal kunne sælge alkohol," siger Karen Elmeland.

Et andet effektivt, men kontroversielt middel til at påvirke folks alkoholforbrug er højere priser. Både på øl, vin og spiritus er afgifterne faldet siden midt i 1990?erne. For eksempel er afgiften på en flaske spiritus nærmest halveret fra 77 til 42 kroner. Og priserne på øl, vin og spiritus er generelt steget betydeligt mindre end andre på forbrugsvarer.

Problemet med afgiftsstigninger er dog, at de skal ramme alle typer alkoholiske drikke for at batte, og at man dermed også generer alle dem, der har et moderat og uskadeligt forbrug.

"Vi ved, at det vil virke, hvis en øl koster 30 kroner i stedet for tre. Jeg er ikke nødvendigvis stærk fortaler for at sætte afgifterne markant op på alkohol, men jeg synes, vi skal spørge os selv, om det er rimeligt, at det i dag nærmest er billigere at købe øl end mælk," siger Morten Grønbæk.

Forskerne forventer, at nye regler – ud over at regulere vores forbrug nu og her – på længere sigt vil ændre vores holdning til, hvornår det er normalt at drikke alkohol. Ligesom det er sket med vores holdning til at drikke i arbejdstiden og til at ryge i bussen og toget. Men vi kan også gå mere direkte efter befolkningens forestilling om øl og sprut som de rene hyggespredere. For eksempel ved at ændre fokus for alkoholkampagnerne.

"I dag er det ofte mængden af alkohol, der er budskabet i kampagnerne. Vi må i højere grad inddrage, at det er normalkulturen og ikke bare nogle få afvigere, der er problemet. At der er noget galt, når vi accepterer alkohol i nærmest enhver social sammenhæng," siger Mette Grønkjær, ph.d.-studerende i danskernes alkoholkultur ved Aarhus Universitet og sygeplejerske ved Aalborg Sygehus.

Og så skal kampagnerne være meget mere rå i deres oplysning om, hvad vi udsætter vores helbred for, når vi drikker. Det mener både Morten Grønbæk og Mette Wier, direktør for Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og formand for regeringens Forebyggelseskommission.

"Problemet i dag er, at der er en voldsom fornægtelse af, hvor meget vi egentlig hælder indenbords, og hvor skadeligt det faktisk er. Derfor skal det pensles meget mere ud. Fuldstændig som Sundhedsstyrelsen gør med tobakskampagnerne, hvor man ser billeder af rygerlunger og en tilstoppet kranspulsåre," siger Mette Wier.

Skræmmekampagner, dyre øl og nul salg af alkohol på den lokale café er nok noget, der kan få nakkehårene til at rejse sig på de fleste danskere, erkender Morten Grønbæk:

"Hvis vi gennemførte den slags tiltag, tror jeg, en masse mennesker ville brokke sig, og mange ville være bange for, at vi nærmer os det, vi kalder ?Forbudssverige?. Men jeg synes, rygeloven er et godt eksempel på, at man kæftede op, da den kom, og nu, hvor den er der, synes alle, det var en rigtig god idé," siger han.

Karen Elmeland mener også, at succeserne med at nedbringe alkoholforbruget på arbejdspladserne og stoppe rygning flere steder i det offentlige rum er værd at tage ved lære af. I 1980?erne lå en tredjedel af vores alkoholforbrug i arbejdstiden, men det blev der lavet om på, da arbejdspladserne blev tvunget til at udarbejde en alkoholpolitik. Samme metode tog politikerne i brug for at få flere rygere til at kvitte smøgerne. De pålagde arbejdsgiverne at udarbejde en rygepolitik, ligesom det blev forbudt at ryge på offentlige arbejdspladser og i offentlige transportmidler.

Det afgørende for, at danskerne efterhånden ændrede holdning og vaner på de to punkter, er ifølge Karen Elmeland, at der blev sat kollektive indsatser i værk i stedet for at lade gibbernakkerne på jobbet og nikotintågerne være den enkeltes sag: "Det var en kollektiv indsats over for et kollektivt problem."

Anderledes er den nuværende indsats for at nedbringe vores samlede alkoholforbrug. Den fokuserer på individet, mener Karen Elmeland:

"Selv Sundhedsstyrelsens kampagne og budskabet om genstandsgrænserne på 14 for kvinder og 21 for mænd er henvendt til enkeltindividet. Faktisk er hele den danske alkoholpolitik langt hen ad vejen bygget op om oplysning, holdningsbearbejdning og politik, der er henvendt til enkeltpersonen. Hvis vi over for rygerne havde brugt samme metode, var vi ikke nået ret langt."

Selvom eksperterne mener at have den effektive opskrift på forandring, gør de sig ingen illusioner om, at det bliver let at få danskerne til at drikke mindre. Dels fordi holdninger og vaner er svære at rokke. Dels fordi en succesfuld kamp mod danskernes drukkultur kræver, at politikere og myndigheder tager opgaven alvorligt og tør gennemføre umiddelbart upopulære tiltag. Som Morten Grønbæk udtrykker det:

"Der er i høj grad en berøringsangst over for at gribe ind, fordi vi har en opfattelse af, at det er en del af vores kultur. Det ligger i ånden."

agger@kristeligt-dagblad.dk

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk

Kilder: OECD: "Health Data 2009", Danmarks Statistik: "Forbruget af alkohol og tobak", Forebyggelseskommissionen: "Vi kan leve længere og sundere".