Vi kan derimod hjælpe alkoholikeren ved at sige, at det ikke på nogen måde er mindreværdigt i Guds øjne ikke at kunne tåle alkohol og i andre tilfælde alterbrødet. Derfor er det ingen skam at undlade at tage imod enten det ene eller det andet ved nadverbordet. Den, som af helbredsmæssige grunde må gøre det, får ved nadverbordet helt og fuldt del i Kristi gave, syndernes forladelse, på linje med dem, der uden problemer kan modtage både brød og vin.

Således har alkoholproblemet været løst gennem århundreder, før den såkaldte alkoholfrie nadvervin kom på mode. Det er ikke ved nadverbordet, alkoholikeren stødes ud over kanten, men i de utallige folkelige fællesskaber, hvor alkohol gør sin skadelige virkning. Det er ude af proportioner at indføre alkoholfri nadvervin, samtidig med at man uden for kirken uhæmmet drikker løs.

Endelig må man frem for alt gøre sig klart, hvor alvorligt det er at lave om på Herrens indstiftelse. Der kan nemlig ikke herske tvivl om, at der var ægte vin i det bæger, Herren velsignede og rakte disciplene med ordene: "Denne kalk er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for Eder til syndernes forladelse." Disse stærke ord kan ikke knyttes til noget andet end til det, der den nat var i bægeret.

Helt på linje hermed pålægger et cirkulære af 18. januar 1899 biskopperne at indskærpe præsterne, at der ved nadveren kun må anvendes uforfalsket, ren vin. Sådan er den evangelisk-lutherske lære om nadveren kort og godt.

De, som af sjælesørgeriske hensyn støtter indførelse af alkoholfri "vin", kan uden at ønske det befordre den ødelæggende tendens i tiden til at ville løfte kristendommen ud af alle dens uopgivelige historiske hængsler og til at kalde alt "det ydre" betydningsløst, som det for eksempel sker i et læserbrev af Leif Hjernøe i Kristeligt Dagblad den 10. juli. Det ender med en "kristendom", som blot passer egne meninger og tidens krav, men ikke gavner eller frelser nogen.

Man kan heldigvis træffe alkoholikere, der tilslutter sig ovenstående og klart tilkendegiver, at de ikke ønsker nogen ændring i kirkens klassiske praksis af specielle hensyn til dem. De løser selv "problemet" ved ganske enkelt at lade bægeret stå tomt.

Hartvig Wagner,
Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse,
Revlingens Kvarter 74,
Herning