I 2010 skal danskernes alkoholforbrug være mindsket, lød det fra regeringen i 2002. I dag viser tallene, at stadig flere danskere overskrider de anbefalede genstandsgrænser. Foto: Colourbox.com
-
Christina Agger, Kristine Korsgaard |
15. juli 2010
Regeringen har kun delvist opfyldt et af tre konkrete alkoholmål. "Ikke godt nok," erkender Venstre-mand
Markant færre danskere må drikke over genstandsgrænserne. Unges forbrug af alkohol skal ned. Og børn skal slet ikke drikke.
Sådan lød de tre konkrete mål, som VK-regeringen i 2002 satte sig for at nå senest i år. To af målsætningerne er stadig ikke i nærheden af at være opfyldt:
Flere end før overskrider Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på 14 og 21 om ugen for henholdsvis kvinder og mænd. I 2000 gjaldt det 11,5 procent af danskerne, mens det i den seneste måling ifølge Statens Institut for Folkesundhed var 14 procent. Nye beregninger fra i fjor tyder endda på, at andelen er hele 20 procent. I øvrigt sættes anbefalingerne nu ned til 7 og 14 ugentlige genstande for henholdsvis kvinder og mænd.
Målet om at fjerne alkoholforbruget blandt børn er heller ikke nået. De seneste tal fra Skolebørnsundersøgelsen viser, at blandt de 11-årige havde omkring 20 procent af drengene og 8 procent af pigerne mindst én gang prøvet at drikke en hel genstand i 2006. Blandt de 13-årige var det knap 45 procent. De tal er stort set uændrede i forhold til 2002.
Kun det tredje mål – nemlig at nedbringe de unges alkoholforbrug ser ud til at være opnået. Færre unge overskrider i dag de voksnes genstandsgrænser, ligesom færre 15-16-årige i dag har prøvet at drikke sig fulde. Danske unge har dog stadig europarekord i druk.
At regeringen ikke er lykkedes med planerne, overrasker ikke Karen Elmeland, forsker ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet. For regeringens plan byggede i høj grad på en strategi om, at forandring er op til den enkelte.
"Der står i planen, at den enkeltes ret til selvbestemmelse skal respekteres, at det offentlige ikke skal styre vores liv, og at den enkelte har et ansvar. Med andre ord er den stort set baseret på frivillighed. Dermed siger man også, at man ikke vil regulere med lovgivning for at nå målene," siger Karen Elmeland og konkluderer:
"De kunne lige så godt have skrevet: Tag jer sammen."
Forebyggelsesordfører for Socialdemokraterne Flemming Møller Mortensen hæfter sig ved det samme.
"Der er gået det galt, at information og oplysning ikke i sig selv løser problemerne. Der skal også politisk mod til at lave strukturelle forandringer som for eksempel at hæve afgifterne. Det mod har regeringen ikke haft. I stedet har den ladet det være op til det personlige ansvar og forældres ansvar," siger han.
Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg, afviser, at regeringen for eksempel skulle have øget afgifterne markant – det ville blot have øget grænsehandelen, mener han. Han erkender dog, at realiseringen af de tre mål lader meget tilbage at ønske:
"Det er ikke godt nok. Tallene viser jo, at vi ikke har nået målene. Ikke engang rigtig på ungeområdet, hvor forbruget godt nok er faldet, men kun marginalt. Det her er noget af det allersværeste at gøre noget ved, for vi har altså en mærkelig alkoholkultur i Danmark."
I dagens avis kommer en række af landets førende alkoholeksperter med deres bud på, hvad der skal til.
agger@kristeligt-dagblad.dkkristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad