Ferie er et velfærdsord

Ferie! Hvilket forjættende ord! Ferien er den store forløser for moderne mennesker, der har for travlt til daglig. Ferien er familiens tid, oplevelser og fuld fart på afslapningen. Ferien bryder med det dagligdags, så på den måde er den næsten religiøs. Det passer også meget godt, for ordet kommer fra latin feriae, der er pluralis og betød religiøse festdage. Det var i antikkens Rom, som det har været i den europæiske tradition siden, betegnelsen for den række af dage, hvor der ikke gjordes forretninger, ikke afholdtes retsmøder, og hvor der ikke meddeltes undervisning ved universiteterne.

Ferie er beslægtet med ord som fetere, feste, fejre, fyraften og forresten også det engelske fair, der betyder marked, og hvor befolkningen festligholdt nogle dage uden arbejde. I vore dage er ferie et ord, som oftest optræder i ental og bestemt form: Vi se frem til ferien! Det optrådte ellers kun i pluralis, flertal, frem til slutningen af 1800-tallet, hvor et egentlig begreb som ferie dukker op med den industrielle produktion, der ikke kender til årstids- eller naturrytmer, og som derfor ville slå alt ihjel, hvis den ikke blev afbrudt af rekreative pauser.

I gamle dage kendte den brede befolkning ikke til at have ferie. Bønderne havde festdage, særligt tilbagevendende hellig- eller ritualdage, hvor arbejdets rytme blev brudt. Men ferie i vores mere moderne forstand kendte de ikke. Det gjorde derimod adelens og storborgerskabets børn, for når de havde studeret i den store by hele vinteren, så kunne de om sommeren drage hjem til landstedet og lade sig opvarte i flere fede sommermåneder. Eller de drog måske på rejse til Paris, Rom eller Wien for at blive dannede.