Travlhed truer trivsel og lykke

Det er det hurtige liv, der leves anno 2010 af den store del af danskerne, som har råd til og mulighed for det.

Nogle har så travlt, at de går ned med stress og anden alvorlig sygdom. Og det er selvfølgelig et problem, siger seniorforsker Jens Bonke, der mener, at det er vanskeligt at forestille sig, at travlheden altid er noget, der er påtvunget én.

"Folk kan jo ikke tvinges ud i hvad som helst, selvom presset for nogle kan være stort, så der kan også ligge nogle ønsker og præferencer bag. Så når mange siger, at de er stressede, er det måske også sommetider, fordi det ikke er comme il faut ikke at være det."

Jens Bonke er sammen med kolleger i Rockwool Fondens Forskningsenhed i gang med en omfattende undersøgelse af danskernes brug af tid, forbrug, penge, familieforhold og sundhedstilstand. Undersøgelsen bliver foretaget på baggrund af 6000 hustande med tilsammen 10.000 medlemmer, der fører bogholderi over, hvad de foretager sig i løbet af et døgn.

Det indsamlede materiale bliver analyseret og konkluderet og har foreløbig resulteret i bidrag til bogen "Forældres brug af tid og penge på deres børn", der udkom sidste år. Senere på året følger flere bøger og artikler, hvor forskellige elementer af undersøgelsen bliver fremlagt.

Forskerne har også materiale fra Danmarks Statistiks registre til rådighed. Her kan man blandt andet se, at når det gælder danskernes brug af tid på arbejde, er andelen af arbejdsaktive på deltid forøget de senere år.

"En mulig fortolkning er, at nogle synes, at det er for hårdt at arbejde på fuldtid og derfor vil have et deltidsjob. Det kan også skyldes strukturer på arbejdsmarkedet, som gør, at der har været et større udbud af deltidsjob, uanset at politikerne siger, at danskerne skal arbejde mere. Det ville være interessant at undersøge nærmere, hvem disse deltidsbeskæftigede er, og hvad deres motiv til at gå på deltid har været."

"Når det handler om fleksibilitet i jobbet, viser det sig, at de, der har mest fleksibilitet og selv er herre over deres arbejdstid, også er dem, der arbejder mest. Den tendens vil holde, er jeg ret overbevist om," siger Jens Bonke.

Han har tidligere været med til at lave undersøgelsen "Tid og velfærd", hvor der blandt andet blev spurgt, om man ønskede at arbejde mere eller mindre. Det bemærkelsesværdige var, at selv- om nogle tilkendegav, at de ønskede at arbejde mindre, viste udviklingen, at stadig flere arbejdede lige meget eller endog mere end tidligere, og at to ud af tre faktisk var tilfredse med deres arbejdstid.

"Om det har ændret sig de senere år, er oplagt at se nærmere på i dag," siger Jens Bonke og fortsætter:

"Der er ikke altid, man kan stole på, hvad folk siger om deres arbejdstid. Der er en tendens til, at folk, der faktuelt arbejder meget, overdriver, når man spørger dem, og siger: ?Jeg arbejder altid?. Men ingen kan arbejde 10 timer i døgnet året rundt. De andre, som ikke arbejder så meget, vil typisk sige, at de arbejder mindre, end de gør, men alligevel vil det blive til mere, end de tror. Det har igen noget med selvforståelse at gøre, og de kan sagtens opleve det på den måde. Der er en masse psykologi i det, og det er derfor vigtigt, at man undersøger det meget nøje og bruger de bedst mulige oplysninger til det."

"For der er ingen tvivl om, at der er et element i den kollektive bevidsthed om, at man skal have travlt og nå en masse, også i fritiden, hvad enten man så når det eller ej," siger Jens Bonke.

Spørgsmålet er, om det moderne menneske har glemt noget vigtigt, og at al den travlhed ikke fører til andet end "tomhed og jagen efter vind", som det poetisk bliver udtrykt i Prædikerens Bog, kap. 4, v. 4, i Det Gamle Testamente.

Sociolog, fremtidsforsker og livsstilsekspert Birthe Linddal Hansen, der er indehaver af firmaet Fremtidsforskeren i Århus, er inde på det samme i en artikel på sin hjemmeside:

"Folk har travlt, meget travlt. Men hvor travlt kan vi som mennesker tillade os at have med os selv og vores? Sjældent er der overskud til naboen, kollegerne eller en fremmed, man møder på sin vej. Findes der ingen moralsk grænse for travlhed?"

Birthe Linddal Hansen havde selv travlt, da Kristeligt Dagblad talte med hende, fordi hun skulle giftes to dage efter. Så det foregik i telefonen, mens hun sammen med sin kommende ægtemand kørte fra hjemmet på Mols og til sit barndomshjem på Fyn, hvor brylluppet skulle stå.

"Travlhed kommer til at gå ud over andre og solidariteten i samfundet. Og det kommer til at gå ud over livskvaliteten, for al forskning viser, at det, mennesker bliver lykkelige af, er samvær med andre – familie, venner og kolleger. Man går glip af hinandens historier og nærheden med humor og glæde og nedprioriterer det, der gør en lykkelig, hvis man har for travlt med alt muligt andet: Man skal ud at træne i stedet for at drikke en øl med naboen. Køber en carport i stedet for at holde bryllupsfest. Henter børn i daginstitutionen i huj og hast i stedet for at sætte sig ned et kvarter og tale med pædagogen."

"Nu taler politikere og eksperter om, at vi skal løbe stærkere, fordi samfundets pengepung ikke har det så godt. Det et svar på nogle problemer, men ikke på tempoet. Måske kunne det være, at vi ikke behøvede at være så rige og så løbe langsommere," siger Birthe Linddal Hansen.

Efter at hun for halvandet år siden flyttede på landet, oplever hun en anden hverdag, end da hun boede i hovedstaden.

"Der er et helt andet tempo, der gør, at folk lægger mærke til, at du eksisterer: ?Nå, nu er der flyttet nogle nye ind i huset derovre!? Når jeg går tur med min søn, møder jeg folk, der har tid til at stoppe op og snakke. Det handler om at blive set i verden, men det er der mange, der ikke gør, fordi alle har for travlt. Det er måske det, der er årsag til, at en gruppe unge bliver rastløse, skærer i sig selv eller går alt for meget op i modetøj for at definere sig selv."

"Måske vi har for travlt til at anerkende hinanden, ikke fordi vi har gjort det godt, men for den, vi er. Det er ikke sundt for mennesker, og så kan jeg godt blive lidt skraptanteagtig: Kan man tillade sig at have så travlt? "Ja", vil nogle sige, "jeg skylder ikke andre noget". Men hvis man kun er der for sin egen skyld, kan man diskutere, om man bidrager med noget. Om man er der for sin næste, og om den med, at de stærkeste skuldre skal bære, er forsvundet ud af vores travle liv," siger Birthe Linddal Hansen.

I dag bliver tid opfattet som en knap ressource, og der bliver hele tiden målt på, hvor meget der kan presses ind i den. For nogle har det store omkostninger, siger erhvervspsykolog Thomas Dalsgaard, der er direktør for det erhvervspsykologiske konsulentfirma Pluratua i Århus.

"Jeg holder mange foredrag og kan høre, at folk føler sig pressede og truede på deres trivsel og lykke. Vi mangler, at der bliver formuleret en vision om, hvad det er, vi vil med os selv og vores samfund. Økonomisk vækst gør os ikke et hak mere lykkelige, alligevel halser folk af sted som små lemminger. Men det er meget svært at gøre noget ved det og bryde ud, blandt andet fordi folk er bundet op af lån, forventninger til materielle goder, egne ambitioner og urealistiske forestillinger om succes og det gode liv. Det, at man hele tiden stiller krav, er en af de store hindringer, der gør det umuligt for os at blive tilfredse."

"Vi kommer nemt til at løbe fra os selv og vores egen livskvalitet, og hvad der egentlig betyder noget for os. I farten mister vi oplevelsen af at være i live, indre ro, nærvær med andre mennesker og følelsen af at være til stede. Vi bør i stedet bruge vores sanseapparat og ikke bare være et hylster, der render rundt uden at mærke verden."

Ifølge Thomas Dalsgaard er løsningen at acceptere, at vi er nødt til at være hårde i prioriteringen og lære at sige nej, sætte grænser og erobre tid.

"Det kan være, at man også må tage svære beslutninger om at ændre på sin økonomi og få en mindre bolig og en delebil. Og arbejdsgiverne skal være opmærksomme på at skabe et godt arbejdsklima, hvor medarbejderne har indflydelse og kontrol over egne arbejdsopgaver, har følelsen af at tilhøre et fællesskab og får anerkendelse for deres indsats. "

"Man kan ikke sige, at vi ikke må have travlt. Men vi skal undgå, at det ydre kaos bliver til indre kaos. Vi skal lære at rette vores opmærksomhed mod det, der virkelig betyder noget for os, og det, der giver os energi. Standse op og gøre noget andet, end vi plejer, og ikke bare bevidstløs gøre mere, der stresser os. Det allervigtigste er grundlæggende at se os selv i spejlet og erkende, ?at jeg kan ikke det hele som menneske, og at alt ikke behøver at være succesfyldt og perfekt?."

remar@kristeligt-dagblad.dk