Måske en mærkelig overskrift, men for mange mennesker i Danmark er folkekirken og dens bygninger og traditioner ens betydende med tro - ja man kan spørge om man tror på folkekirken?? og hvis man gør det, så er der god grund til at være forvirret, for folkekirken er som bygninger og traditioner en mærkelig størrelse, der - mange steder er, som den er- og det er svært at lave om.
Troen på Gud og Jesus er derimod noget helt andet, det er egentligt lettere at forstå, fordi der er ikke så mange af disse ord ---jamen sådan plejer man at gøre---
Jesus levede i dagens verden.
Mange præster vil også gerne leve i dagens verden, men alt det administrative og traditionelle tager en masse tid, og så skal man passe præstegårde, heldigvis er der da en del menigheder , der accepterer, at præsten også skal have tid til at have familie, og have lov at være sig selv.
Der er mange ting at tage højde for i præsteuddannelsen, de er ikke nok at lære græsk oversættelse,
og at tage den tunge, sorte, præstedragt på både sommer og vinter, her er også noget at forny.
Men de primære er nok, at menneskene opfatter forskellen på kirkebygningen, og dens traditioner, og så ...det at tale om Guds ord, det kan gøres alle steder.
Hvordan får vi brugt kirkebygningerne noget mere,???
Eller skal vi overhovedet bruge dem???
Mange frikirker begynder i en nedlagt forretning midt på en hovedgade, og når de har fået en god del medlemmer flytter de til en større bygning, og den gamle bygning bliver igen grøntsagsforretning eller barberstue, eller bodoga.
Her er det ordet og handlingerne, der tæller , og ikke traditionerne i bygningen.
Jeg ønsker alt det bedste for den fremtidige præsteuddannelse, og for præsternes og de øvrige ansattes samarbejde i aktiviteter med menighedsrådene og andre frivillige.---for frivillige er en meget vigtig ting.
Niels Anton Dam, tidligere missionær, menighedsrådsmedlem, og meget mere, nu pensionist.
nu boende i Præstø.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Teologistudiet på stabil kurs mod præstemangel til din ven.
Teologistudiet på stabil kurs mod præstemangel
Der er historier nok om, at det kan være svært at være præst, og det er med til at påvirke antallet af ansøgere til teologistudierne i Århus og København.
- Jørgen Kirk/Scanpix Denmark
Dette års ansøgertal til teologistudiet ligger stabilt i forhold til foregående år. Men hvis præstemangel skal undgås i fremtiden, skal flere søge ind
Bopælspligt i utætte præsteboliger, ingen fritid og et stressende arbejdsmiljø.
Der er historier nok om, at det kan være svært at være præst, og det er med til at påvirke antallet af ansøgere til teologistudierne i Århus og København. I år har kun 47 kommende studerende søgt teologi som første prioritet på Aarhus Universitet, og i København er tallet 88. Det er en stabil udvikling i forhold til de seneste år, og der er altså hverken meget færre eller mange flere teologistuderende. Men ifølge dekan Carsten Riis fra Teologisk Fakultet i Århus er det langtfra tilstrækkeligt til at undgå præstemangel i fremtiden.
"Hvis vi skal undgå præstemangel, har vi brug for knap 100 studerende, der begynder hvert år, og dér har vi en stor opgave, vi skal løse. Og folkekirken skal være med til at løse den opgave ved at være en attraktiv arbejdsgiver," siger han og henviser til de negative historier fra præstelivet, der er med at give embedet et dårligt omdømme.
Biskoppen i Viborg Stift, Karsten Nissen, giver Carsten Riis ret i, at folkekirken i samarbejde med de teologiske fakulteter skal blive bedre til at rekruttere potentielle præster.
Annonce
"Vi kunne lave en kampagne om, hvor spændende og vigtigt arbejdet er, og være med til at pege på det helt unikke liv, man får som præst. Vi hører kun om problemer med arbejdstider og embedsbolig, men der er mange flere gode end dårlige historier," siger han.
Men også selve studiet bør se anderledes ud i fremtiden, mener dekan Carsten Riis. Han foreslår blandt andet at slække på sprogkravene – der kræves tysk for at blive optaget på teologistudiet – og at man lærer både græsk, latin og hebraisk på selve uddannelsen. Desuden ønsker han, at teologi i højere grad bliver tværfagligt og kan indgå i samarbejde med fag som filosofi og psykologi.
Der er historier nok om, at det kan være svært at være præst, og det er med til at påvirke antallet af ansøgere til teologistudierne i Århus og København. I år har kun 47 kommende studerende søgt teologi som første prioritet på Aarhus Universitet, og i København er tallet 88. Det er en stabil udvikling i forhold til de seneste år, og der er altså hverken meget færre eller mange flere teologistuderende. Men ifølge dekan Carsten Riis fra Teologisk Fakultet i Århus er det langtfra tilstrækkeligt til at undgå præstemangel i fremtiden.
"Hvis vi skal undgå præstemangel, har vi brug for knap 100 studerende, der begynder hvert år, og dér har vi en stor opgave, vi skal løse. Og folkekirken skal være med til at løse den opgave ved at være en attraktiv arbejdsgiver," siger han og henviser til de negative historier fra præstelivet, der er med at give embedet et dårligt omdømme.
Biskoppen i Viborg Stift, Karsten Nissen, giver Carsten Riis ret i, at folkekirken i samarbejde med de teologiske fakulteter skal blive bedre til at rekruttere potentielle præster.
Men også selve studiet bør se anderledes ud i fremtiden, mener dekan Carsten Riis. Han foreslår blandt andet at slække på sprogkravene – der kræves tysk for at blive optaget på teologistudiet – og at man lærer både græsk, latin og hebraisk på selve uddannelsen. Desuden ønsker han, at teologi i højere grad bliver tværfagligt og kan indgå i samarbejde med fag som filosofi og psykologi.
"Hvis vi moderniserer uddannelsen, så teologi kan kombineres med andre fag, vil det virke mindre afskrækkende på mange ansøgere. Det forslag er før blevet voldsomt kritiseret, fordi der så ville blive mindre klassisk teologi på studiet," siger han.
Biskop Karsten Nissen forstår godt overvejelserne omkring det tværfaglige samarbejde og sprogkravene, men mener ikke, det kan undværes, at de studerende kan læse de første kristne skrifter i deres oprindelige form.
"Jeg mener, at det er vigtigt at lære græsk på teologistudiet, så man kan læse Bibelen på originalsproget. Det har samme rolle for teologen, som anatomien har for lægen," siger han.
Carsten Riis får heller ikke meget opbakning fra sin kollega Jesper Tang Nielsen, der er studieleder på Teologisk Fakultet i København. Han er tilfreds med uddannelsens nuværende form og er ikke nervøs for præstemangel i fremtiden.
"Universiteterne går frem nu, og det mener jeg er en tendens, der fortsætter de kommende år. Uddannelse er blevet populært, og det vil teologi også kunne mærke," siger han.
På de to mindre, teologiske uddannelsesinstitutioner Dansk Bibel-Institut i København og Menighedsfakultetet i Århus har man også fremgang. De to uddannelsessteder er dog ikke SU-berettigede og tilbyder kun en bachelorgrad i teologi. De kan derfor ikke uddanne præster, men Menighedsfakultetet præsterede alligevel at få 31 ansøgere til teologi i 2009 – hvilket var det år, de sidst havde optagelsesrunde. Deres ansøgertal ligger altså ikke langt fra de 47 til Teologisk Fakultet i Århus i år.
Ifølge Carsten Vang, der er studieleder på Menighedsfakultetet, skyldes fremgangen, at de har en klar teologisk profil.
"Vi er forbløffede over, at så mange vælger en ikke-SU-berettiget uddannelse. Men de unge siger, at de foretrækker at læse et sted, hvor der er et tydeligt bibelteologisk indhold og profil," siger han.
Netop en skarp profil og klarhed omkring indholdet på den teologiske universitetsuddannelse er også ifølge Karsten Nissen afgørende – ud over folkekirkens indsats på området. Han efterlyser således bedre informationsmateriale fra fakulteterne som et led i en kampagne for flere ansøgere.
julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Skal præster uddannes som sælgere af folkekirken eller af troen på GUD???
niels anton daam, publiceret d.16/07 10:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologistudiet på stabil kurs mod præstemangel
Læs artiklen bag debatten her: Teologistudiet på stabil kurs mod præstemangel
Det er en interessant situation, der opstår nu. På den ene side Menighedsfakultetet, der kan melde om succes, selv om uddannelsen ikke er SU-beretttiget - det er dog noget af et succeskriterium - og på den anden dekanen for det teologiske fakultet, der er villig til at sælge ud af alt, så længe der bare er omsætning i butikken.
Den modsætning vil uden tvivl blive forstærket i de kommende år. Skal vi høre på præster, hvis budskab største delen af befolkningen vil afvise, netop fordi det er forståeligt? Eller skal vi fortsat blive væk fra de gennemsnitslige folkekirkepræster, fordi hyggesludder og damebladssnak er der nok af andre steder også?
Hvis vi skal vurdere Evangeliet fra det danske fællesskabs synsvinkel, kan det kun blive en tabersag - og kristendommen er jo også i sit udgangspunkt en taberreligion. Det er ikke kun noget, Nietzsche har fundet på.
Men hvis mennesker som Carsten Riis får deres vilje, og de skal nok få opbakning fra magtens korridorer, ja så bliver både befolkningen og kirken tabere.
Den modsætning vil uden tvivl blive forstærket i de kommende år. Skal vi høre på præster, hvis budskab største delen af befolkningen vil afvise, netop fordi det er forståeligt? Eller skal vi fortsat blive væk fra de gennemsnitslige folkekirkepræster, fordi hyggesludder og damebladssnak er der nok af andre steder også?
Hvis vi skal vurdere Evangeliet fra det danske fællesskabs synsvinkel, kan det kun blive en tabersag - og kristendommen er jo også i sit udgangspunkt en taberreligion. Det er ikke kun noget, Nietzsche har fundet på.
Men hvis mennesker som Carsten Riis får deres vilje, og de skal nok få opbakning fra magtens korridorer, ja så bliver både befolkningen og kirken tabere.
flexblock
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Kan man have omsorg for et... |
Carl
1 time siden |
| 69 |
Præst står til kraftig... |
Lise
2 timer siden |
| 2 | NATO- |
Jørgen...
2 timer siden |
| 3 | Tænk... |
Nederby...
3 timer siden |
| 12 |
Ny skatteplan vil beskatte... |
Heinrich R.
3 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
