Hospicer oprettes ikke som konkurrence til eller en protest mod det, der gøres på hospitalerne; men sådan kunne nedenstående udtalelse i artiklen meget let opfattes.

CITAT: Det er ikke hospicer vi mangler, men flere sengeafsnit på hospitalerne og flere specialiserede teams, som kommer i berøring med den brede befolkning og ikke kun den forsvindende lille del, som dør på et hospice, siger hun(Formanden for Dansk Selskab for Palliativ Medicin, overlæge Tove Vejlgaard. red.). CITAT SLUT.

I virkelighedens verden går udviklingen på hospitalsområdet meget beklageligt i retning af centralicering. Et af de mest tungtvejende argumenter, der anvendes af de ansvarlige for denne udvikling, er netop lægernes ønske om at kunne arbejde og forske mange sammen på færre steder. Konsekvensen af dette er ikke en større berøring, men tværtimod en afsondring fra den brede befolkning.

Efter et dødsfald er det de pårørendes udsagn, der står til troende. Jeg har endnu ikke hørt, at nogen har fortrudt valget af hospice. Det er meget trist at en centralt placeret læge på dette område ser så negativt på den store indsats, der ydes for både patient og pårørende, på de alt for få hospicer.