Niger blev i 2005 ramt af en massiv sultkatastrofe. Nu er en ny katastrofe under opsejling, advarer Red Barnet. --
- Jane Hahn/The New York Times/Scanpix.
Lea Holtze |
19. juli 2010
Niger er atter ramt af sult og hungersnød. Det kan have fatale konsekvenser for befolkningens mulighed for ikke bare at overleve denne krise, men også de mange, der kommer
Tørken er ovre. Regnen siler ned. Det kunne synes godt. Men det er det ikke for Niger, verdens fattigste land, i det vestlige Afrikas Sahel-region.
Situationen har ifølge Red Barnet medført, at en halv million nigerske børn lige nu lider af akut, moderat underernæring og yderligere 87.000 af akut, svær underernæring. Red Barnet i Niger vurderer, at omkring 400.000 børn er i risiko for at dø som følge af sultkatastrofen, og at halvdelen af befolkningen i Niger på 14 millioner mennesker har behov for nødhjælp.
"Regntiden kan være god for landbruget og græsningsarealerne, men det er en ekstremt kritisk fase for de, som er svage. Så hvis der ikke bliver taget hånd om det her og nu, så vil der helt klart være børn, der dør, og folk, der mister de dyr, de skal leve af siden hen," fortæller Jakob Eilsøe Mikkelsen, der er programmedarbejder hos Red Barnet med ekspertise i sult og fødevaresikkerhed.
Store dele af Sahel-regionen, der strækker sig i et bælte fra Øst- til Vestafrika er ramt af sultkatastrofen, men værst går det ud over Niger. Blandt andet fordi det er verdens fattigste land, og fordi Niger også var ramt af en massiv sultkatastrofe i 2005.
"Folk lever altid på kanten af, hvad der er bæredygtigt og muligt at gøre i Niger. Derfor skal der ikke så meget til, før de bliver skubbet ud over kanten. De har ikke haft mulighed for at komme på fode siden den seneste krise, og derfor er de relativt svagere," siger Jakob Eilsøe Mikkelsen.
Derfor er Red Barnet nu gået sammen med ni andre nødhjælpsorganisationer om at råbe verdenssamfundet op og opfordre verdens regeringer til at hjælpe de sultende i Niger.
"Hvis vi ikke hjælper de her børn og deres familier på fode her og nu, vil de, der overlever denne krise, være endnu svagere, når den næste krise rammer," siger han.
Og det gør den, vurderer man hos Red Barnet. Klimaforandringerne har medført, at tørkeperioderne er længerevarende, at der er kortere tid imellem dem, og at det er blevet mindre forudsigeligt, hvornår regntiden falder. Lige nu lider 17 procent af landets børn af akut underernæring, hvilket er mere end tre gange så mange som sidste år. På kort sigt er mange børn derfor i risiko for at dø af sult eller få alvorlige infektioner.
Men det kan også have store konsekvenser for Niger på længere sigt, forklarer Kim F. Michaelsen, der er professor i børneernæring ved Københavns Universitets Institut for Human Ernæring. I samarbejde med Læger uden Grænser arbejder han og andre forskere på at udvikle nye ernæringstilskud, der kan forebygge svær underernæring i blandt andet Niger. For ham at se er det største problem med underernæring på længere sigt, at det kan hæmme børnenes fysiske aktivitet og forsinke deres udvikling.
"Så det er jo nogle meget vigtige aspekter, der både kan medføre større dødelighed og en negativ effekt på arbejdsevnen senere i livet."
holtze@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad