FN's Verdenssundhedsorganisation, WHO, har udarbejdet et diagnosesystem omkring diagnosen afhængighedssyndrom. At anskue alkoholisme som en afhængighedssygdom kan virke både provokerende, for letkøbt, for ansvarsforflygtende. Men er det nu det?

Anbringelser uden for hjemmet, overførselsindkomster, hospitalsindlæggelser, særlige foranstaltninger for børn, dagpengesystemer og arbejdsmarkedstiltag koster samfundet mange penge. Meget kunne spares både økonomisk og i særdeleshed menneskeligt, hvis vi synliggør og afdækker årsager og sammenhænge og anskuer "disse alkoholikere" som syge og behandlingskrævende mennesker.

DE FÆRRESTE alkoholikere ønsker et fortsat misbrug eller liv i kemisk afhængighed. De fleste alkoholikere lever isoleret, mærket af skyld og skam, frygt og selvbedrag. De færreste alkoholikere giver frivilligt slip på deres ægtefæller, børn, arbejde og sociale identitet. De fleste alkoholikere ønsker sig et ganske "normalt" liv. De fleste alkoholikere er meget viljestærke mennesker, når de ikke drikker.

At betragte alkoholisme som er sygdom er ikke "for let". Denne tilgang stiller krav til alkoholikeren om personligt ansvar, sygdomsindsigt, handling, livsstilsændring og beslutning om permanent mønsterbrydning. Det kræver mod.

Lad os derfor i fællesskab skabe større dialog, kommunikation, koordination i hjælpeindsatsen og synlighed omkring et problem af så indgribende karakter. Lad os i fællesskab nedbryde de tabuer og den isolation som ingen har gavn af – men mange lider under.

"Det er lettere at spalte et atom end en fordom." Albert Einstein

Bodil Kjær,
socialrådgiver og behandlingsleder på Behandlingscenter Sjælland,
Vesterhavevej 1,
Karrebæk, Karrebæksminde