Når eventyret opleves for tåbeligt, da kan man lige så godt selv skrive et andet eventyr. Hvilket er det ateisterne så gør med udgangspunkt i de naturlovmæssigheder, som de evner at overskue.
Når Kristeligt Dagblad i sin leder ”Ateismens år” på årets sidste dag (2007) udtrykker sin bekymring over ateismens fremgang, så er det naturligvis forståeligt på mere end én måde. Dels i forhold til den måde Gud fortolkes på. Som på væsentlige områder ikke kan bekræftes af naturens lovmæssigheder, og dels fordi ateismen er signalerende et manglende ståsted for stadigt flere mennesker.
Det siger sig selv, at når en religion med sine fortolkninger kommer i alvorlig modstrid med naturens lovmæssigheder, eksempelvis ved at påstå, at Gud skabte mennesket uden naturlig sammenhæng med natursystemerne, der påviseligt er sammenhængende på alle måder, da vil man få et problem. For denne fortolkning kan nemlig kun overleve på et vidensniveau, hvor man ikke vidste bedre.
Det præsten i et vidensamfund har at fortælle sin menighed bliver så til et eventyr, som godt kan indeholde gode budskaber på det mellemmenneskelige plan. Hvilket vil sige på bedstemor, H. C. Andersen eller terapeutisk niveau. Men som ikke bliver vejledende med nogen større forståelse, end det misforståelsen af naturens sammenhænge vil være blokerende for.
Når eventyret opleves for tåbeligt, da kan man lige så godt selv skrive et andet eventyr. Hvilket er det ateisterne så gør med udgangspunkt i de naturlovmæssigheder, som de evner at overskue. Hvilket typisk er de biologiske og fysiske lovmæssigheder. Deres udgangspunkt er modsat religionerne, at alting er kommet ud af ingenting overhovedet. Derved er ateismen blot blevet en omvendt religion af de religioner, som de gør oprør mod!
Sandheden ligger påfaldende nok lige midt i mellem disse to afvigelser. For naturligvis findes der en Gud, og naturligvis har Gud skabt skaberværket i overensstemmelse med de sammenhængende naturlovmæssigheder, som ateisterne forsøger at hænge deres hat på.
Men sagen er den, at Guds vilje skal udledes med udgangspunkt i det han konkret har skabt, og nok så væsentligt, i dets fulde sammenhæng! For først da går alt op i en større sammenhængende helhed, hvorved alt der udledes, bliver helt sammenfaldende med de naturlige lovmæssigheder, som også mennesket er omfattet af.
Først da bliver Guds vilje reelt vejledende på alle niveauer!
En konkret vejledning af mennesket, som kun er kendetegnende få religioner, men som hverken ateisterne, videnskaben eller for den sags skyld kristendommen anno 2007 er tæt på at kunne udlede.
For sagen jo den, at Gud forstår mennesket, og det mennesket har skabt.... Men forstår mennesket Gud, og det han har skabt?








































