Alkoholråd til gravide uden dokumentation

Der lå ingen ny forskning til grund, da Sundhedsstyrelsen i 2007 strammede anbefalingerne til nul alkohol for gravide. Det er lettere at forstå, forklarer styrelsen

Jordemoder undersøger gravid kvinde med ultralydsscanning.
Jordemoder undersøger gravid kvinde med ultralydsscanning. Foto: Jens Astrup.

Er du gravid – undgå alkohol. Sådan har anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen lydt i de seneste tre år.

Indtil 2007 havde de gravide ellers myndighedernes ord for, at det var i orden at drikke et enkelt glas en gang imellem. Og det var der ingen videnskabelig begrundelse for at lave om på, siger Ulrik Kesmodel, overlæge ved gynækologisk-obstetrisk afdeling på Skejby Sygehus. Han har flere gange rådgivet myndighederne om risikoen ved alkohol under graviditet.

"Forskningen viser, at et lille ugentligt forbrug ikke betyder noget for barnets sundhed. Groft sagt virker det, som om Sundhedsstyrelsens logik er, at gravide ikke skal drikke, fordi det skal de bare ikke," siger han.

Ifølge Ulrik Kesmodels opfattelse var de nye anbefalinger udtryk for et holdningsskifte blandt enkelte personer i Sundhedsstyrelsen, som også tidligere i spørgsmålet om amning har været beskyldt for at bygge anbefalingerne til gravide på holdninger frem for viden.

I 1990'erne var det officielle råd til gravide ligesom i dag total afholdenhed, fordi man ikke mente at have viden nok til at kunne sige andet. Men i 1998 gennemgik en arbejdsgruppe al eksisterende forskning på området, så anbefalingerne kunne blive opdateret på baggrund af solid dokumentation.

Gruppen, hvori Ulrik Kesmodel var en af hovedkræfterne, konkluderede på baggrund af den efterhånden store mængde forskning, at indtagelse af mindre mængder alkohol hver dag kan skade fosteret på alle mulige måder. Men at ingen havde påvist risici ved et forbrug på få genstande om ugen.

Derfor sagde Sundhedsstyrelsen frem til 2007: Undgå alkohol – men hvis du drikker, så drik højst én om dagen og ikke hver dag.

Siden har ingen ny forskning givet grund til at bandlyse alkohol til gravide fuldstændig. Christine Brot, overlæge i Sundhedsstyrelsen, siger, at forskningen stadig efterlader tvivl om, hvad den nedre grænse er. Men hun erkender, at der var andre grunde end de rent videnskabelige til at stramme op. Blandt andet at gøre rådet mere simpelt.

"Et problem med den gamle anbefaling var, at kvinderne især huskede den sidste del af rådet. På den måde kunne de komme til at drikke seks genstande om ugen og stadig overholde grænsen," siger Christine Brot, men oplyser, at man ikke har undersøgt, om kvinderne reelt var forvirrede over budskabet.

Hun peger også på, at graviditeten sundhedsmæssigt er "en særlig følsom periode", og at påvirkningerne af fosteret kan have livslange konsekvenser. Derfor er der grund til at give en særlig forsigtig rådgivning.

Ulrik Kesmodel mener, at en anbefaling om højst to genstande om ugen vil være både sikker og videnskabeligt funderet. Og det er Christine Brot stort set enig i.

Hvorfor valgte I så ikke den formulering i 2007?

"Det var mest for at give et klart budskab, og fordi det ikke er nødvendigt at drikke alkohol under graviditeten. Alkohol har ingen gavnlig effekt på barnet eller kvinden," siger Christine Brot.
Ulrik Kesmodel kalder argumentet "problematisk":

"Et forsigtighedsprincip kan godt være fornuftigt, men så skal Sundhedsstyrelsen bruge det konsekvent. Det gælder for gravides drikkevaner og ikke for noget som helst andet. Det er problematisk, synes jeg."

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk