"Og uden at overtræde vores beføjelser kan vi hjælpe dem med input på en række politikområder, sådan at vi ikke bare bliver på hver vores side af hegnet," siger hun.

En lidt anden indgang til det spørgsmål har Københavns biskop, Peter Skov- Jakobsen, der var den eneste dansker til stede ved mødet i går.

"Det er noget, vi lige skal vænne os til i Danmark," siger han.

"Men når så stor en institution som EU beder om råd, kan vi ikke bare smide det tilbud fra os."

Han forstår godt, at der er nogle, som er skeptiske over for at give kirkerne en rolle i den politiske proces.

"Men der går en diskussion forud for politikernes virke – noget før-politisk. Og der synes jeg, vi som kirker har noget at tilbyde," siger Peter Skov-Jakobsen, der påpeger, at man har nogle helt særlige muligheder for at hjælpe EU med det ambitiøse mål om at få 20 millioner færre fattige i unionen i 2020.

"Kirkerne har et bredt udsyn og en god fornemmelse for de samfund, de repræsenterer. Og de har et særligt fokus på fattigdommen," siger han.

Kommissionen er tidligere kommet under beskydning på grund af møderne med de religiøse ledere. Sidste år boykottede de europæiske rabbinere mødet, fordi de ikke ville sidde ved bord med de udvalgte muslimske repræsentanter.

Desuden er ligestilling altid et penibelt emne, fordi der er en knusende overvægt af mænd, hvilket Vatikanet i år gjorde op med ved at sende mødets eneste kvinde. Oven i det kommer spørgsmålet om, hvorvidt religionen overhovedet har en plads i en union, hvor rigtig mange ikke tror på nogen gud. For at imødegå den kritik laves et møde til oktober under samme overskrift for de europæiske ateister, humanister, frimurere og andre verdslige sammenslutninger, der måtte ville byde ind i debatten.

albrechtsen@kristeligt-dagblad.dk