“Vi har ikke noget at rose os af - overhovedet”

860.000 danskere drikker hver uge mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimale genstandsgrænser, mens danske unge i årevis har indtaget placeringen som europamestre i druk.

"Hvis I spørger, ?Hvordan synes du selv, det går??, siger jeg: Jeg synes ikke, det går godt nok. For vi er stadig verdensmestre i druk, især blandt unge. Det er et problem. Og når jeg nu er blevet sundhedsminister, er jeg nødt til at tage det problem alvorligt og turde sige tingene lige ud," siger Bertel Haarder.

At "turde sige tingene lige ud" er dog også at markere, at han – rent ideologisk – mener, at der er en grænse for, hvor langt politikerne skal gå for at få danskerne til at drikke mindre.

"Jeg ønsker ikke et forbudssamfund. Vi skal ikke indføre et spritmonopol ligesom i Sverige. Og jeg synes heller ikke, at vi skal gribe ind over for, hvad folk gør inden for deres egne fire vægge," slår Bertel Haarder fast og tilføjer, at han heller ikke tror på at stramme alkoholpolitikken mere, end danskerne er med på: "Jeg er minister i et demokratisk land, hvor man kun kan få regler og love overholdt, hvis der er en vis folkelig opbakning til dem."

Der er dog behov for at gøre noget for at ændre den danske alkoholkultur og især de unges drukvaner, mener Bertel Haarder. Netop derfor har regeringen søsat en række initiativer: Pr. 1. august forhøjes afgifterne på alkoholsodavand ligesom cider også pålægges afgiften. Aldersgrænsen for køb af hedvin og spiritus sættes op fra 16 til 18 år. Og samtidig er alle uddannelsesinstitutioner blevet opfordret til at udarbejde alkoholpolitikker.

En række af landets førende alkoholeksperter har dog her i avisen kritiseret tiltagene for at være for uambitiøse og ikke batte nok. De mener blandt andet, at det ikke gør nogen som helst forskel for de unges alkoholforbrug, at prisen på en populær alkoholsodavand som Bacardi Breezer stiger fra 16,95 kroner til 17,04 kroner, altså med ni øre, eller at ciderdrikken Somersby kommer til at koste 19,59 kroner mod 16,50 kroner i dag.

Bertel Haarder siger, at han i teorien godt kan følge kritikken, men at politikerne har sat afgifterne så meget op, som grænsehandlen tillader.

"I virkelighedens verden er det jo sådan, at der er næsten 100 millioner grænsepassager i Danmark hvert år. Det siger lidt om, hvor umuligt det er at tage langt højere priser i Danmark end i vores nabolande," påpeger han.

Eksperterne efterlyser også et generelt forbud mod salg af alkohol til unge under 18 år, mens regeringen fortsat vil lade de 16-17-årige købe alkohol med en alkoholprocent under 16,5. Også det er der ifølge Bertel Haarder en god grund til.

"Man skal huske, at der ikke er nogen jordisk magt, der kan sikre et sådant forbud eller en grænse bortset fra butikkerne. Politiet kan jo ikke overkomme at overvåge, om folk drikker noget, de ikke må," indleder han og forklarer, at butikkerne derfor blev taget med på råd om, hvilken grænse de kunne administrere.

Svaret var: ved at skelne mellem drikkevarer med en alkoholprocent over og under 16,5, oplyser han.

"Derfor har butikkerne nu heller ingen undskyldning for ikke at sikre, at det bliver overholdt. Man kan godt sige, at grænsen er for høj, men til gengæld bliver den overholdt. Og jeg synes ikke, vi skal undergrave respekten for lovgivning ved at vedtage fuldstændig urealistiske love," siger Bertel Haarder.

Jeg forstår det simpelthen ikke. Hvorfor er det sværere for butikkerne at håndhæve en generel aldergrænse på 18 år for alle former alkohol end en aldersgrænse på 18 år for alkohol med en alkoholprocent på over 16,5?

"Du har selvfølgelig ret i, at man kan administrere en hvilken som helst procentgrænse. Men havde vi sat grænsen ved 15 procent, så havde vi haft en del rødvin, som overskred grænsen. Så havde vi haft en masse butikker, der havde spurgt: Hvor anbringer vi flasker med Barolo? Den rødvin har en højere procent, kan jeg forstå. Så det er godt, at branchen selv har været med til at sætte en realistisk grænse," siger Bertel Haarder og tilføjer, at han samtidig er overbevist om, at der er folkelig opbakning til den nye aldersgrænse:

"Hvis vi havde lavet noget, som en stor del af befolkningen synes er noget pjat, samtidig med at vi ved, at vi ikke kan sikre, at det bliver overholdt, så havde vi jo ikke opnået noget, men svækket respekten for reglerne. Til gengæld skulle det ikke undre mig, om man i løbet af en kortere årrække strammer det yderligere. Nu har vi taget det første skridt."

Det tredje led i regeringens nyeste tiltag mod især de unges alkoholkultur er opfordringen til uddannelsesinstitutionerne om at udarbejde alkoholpolitikker. Eksperterne anbefaler, at det ligefrem bliver et krav. "Nu synes jeg, at vi lige skal vente og se, om de gør det af sig selv. For det er langt bedre, at de selv sætter sig sammen og beslutter, hvordan de kan reducere alkoholindtaget. Det er altså en bedre model end et centralt dekret, der sætter et maksimum på fire øl pr. elev pr. lørdag," siger han og tilføjer:

"Der vil jo gå sport i at overskride de grænser, og jeg kan lige forestille mig, hvordan skåler vil blive udråbt: ?Nu tager vi den femte for Bertel?. Vi skal vedtage realistiske forbud, ikke urealistiske forbud, som der bare vil blive grinet af."

Men eksperterne siger jo heller ikke, at I centralt skal diktere antallet af genstande, men at et krav om en alkoholpolitik vil tvinge den enkelte institution til at tage stilling til, hvad man der synes er et rimeligt indtag af alkohol ...

"Men i Danmark prøver vi altså at overtale fremfor at tvinge. Og det er overtalelse, vi har forsøgt. Det, synes jeg, er den bedste måde," siger Bertel Haarder.

Men hvad så, hvis det så ikke lykkes? Nu har I uden held forsøgt at overtale danskerne til at drikke mindre i flere år, hvornår har I nået grænsen for overtalelse og må begynde at tage pisken frem i stedet for guleroden?

"Jeg har allerede haft et møde med den nye undervisningsminister om det, og vi vil selvfølgelig holde et til, hvis det viser sig, at der ikke sker noget på området. Så må vi holde endnu et møde og se, om vi skal inddrage skolernes lederforeninger i en kraftigere aktion. Det er jo lederforeningerne, der er nøglen, når det gælder uddannelsesstederne, og det er restauratørerne, der er nøglen, når det gælder bar- og nattelivet".

Og så handler meget altså også om, at danskerne må tage et personligt ansvar, mener sundhedsministeren. Til syvende og sidst "er og bliver" danskernes alkoholkultur nemlig "et spørgsmål om holdninger". Det er eksperterne enige i. De har dog samtidig her i avisen påpeget, at politiske tiltag kan være med til at ændre holdningerne til at drikke. Det viser for eksempel erfaringerne med det politiske påbud om, at alle arbejdspladser skulle have en alkoholpolitik. I dag er fortidens store alkoholindtag på landets arbejdspladser stort set forsvundet. Ligeledes er antallet af rygere faldet markant efter politiske beslutninger om, at der ikke længere må ryges i offentlige transportmidler og på offentlige arbejdspladser.

De succeshistorier kan dog ikke overføres til det generelle alkoholområde, mener Bertel Haarder:

"Jeg forsømmer ingen lejlighed til at fremhæve tobakspolitikken som eksempel på, at forbud kan hjælpe. Det har været en revolution, og tobaksindtaget er virkelig faldet. Men det hænger også sammen med, at det var nemt at sikre overholdt. Man kan lugte på 10 meters afstand, hvis der er nogen, der tænder en cigaret. Det er en helt anden sag på alkoholområdet. Der er ikke noget, der på samme måde generer andre, og det er ikke nemt at konstatere, om nogen har drukket. Og det meste foregår jo – heldigvis – uden for arbejdspladsen, fordi vi har forbudt det. Det i kantinen er let at forbyde, det er det derhjemme, der er svært."

agger@kristeligt-dagblad.dk

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk