Op mod 11.000 danskere blev tvangssteriliseret efter reglerne i den danske lovgivning i 1929-1967, fordi de blev vurderet til at være intelligensmæssigt underudviklede.
Ja mener Vivi Kier, socialordfører for De Konservative
"Jeg har ikke noget imod at sige undskyld, men jeg er helt enig med socialminister Benedikte Kiær (K) i, at dengang var lovgivningen sådan. Så kan alle sidde i dag – mange år efter – og sige, at det var forfærdeligt. Og det var forfærdeligt, det var rystende, det er jeg helt enig med ministeren i. Men jeg kan bare komme i tanke om et hav af sager, hvor man engang vedtog en lovgivning, som man slet ikke ville vedtage i dag. Skal vi så ikke også sige undskyld og give erstatning for det? Derfor mener jeg, at det er en farlig kurs at slå ind på. Man er nødt til at stå fast på, at nogen dengang vedtog en lovgivning, som der var flertal for, og som man dengang mente var det rigtige at gøre. Det kan vi så i bagklogskabens ulideligt klare lys sige, at sådan ville vi aldrig have gjort i dag. Og på den måde er historien, som er rullet frem, jo dybt tragisk."
Skal man så kun sige undskyld, hvis man har brudt loven?
"Nej, det mener jeg ikke. Helt personligt er jeg et menneske, der ikke har svært ved at sige undskyld. Men der er forskel. Når det bliver en officiel undskyldning på tidligere lovgiveres vegne, følges den ofte af et krav om erstatning. Det, mener jeg, ikke er rimeligt og ret. Og hvad skal den erstatning ligge på? Man kan jo aldrig betale sig fra en forkert beslutning. Så ved jeg godt, at man kan sige, at en erstatning kan være et plaster på såret og en officiel anerkendelse af, at man gjorde noget forkert. Men så mener jeg bare ikke, at vi kan lave andet end at finde ud af, hvor vi skal give erstatninger og officielle undskyldninger."
I Sverige har man ved en særlov besluttet at give ofrene for tvangssterilisationer både en undskyldning og en erstatning. Hvorfor skulle vi så ikke også gøre det herhjemme?
"Igen, jeg synes, at det er en forkert vej at komme ud på – ikke at sige undskyld, men at give en erstatning. Der vil være så mange andre situationer, der kan komme frem, hvor vi kan sige: Bør vi ikke også give en erstatning der? Vi er nødt til at sige, at den tid, vi levede i dengang, der sad nogle lovgivere, som besluttede noget, som vi i bagklogskabens ulideligt klare lys kan se, at det var helt forkert. Og det er dybt beklageligt. Men det er svært at undskylde noget, som nogle andre påtog sig et ansvar for dengang. Jeg skal påtage mig et ansvar for de beslutninger og de love, jeg er med til vedtage i dag."
Nej mener Anne Baastrup, stedfortædende i Socialudvalget for SF
Hvorfor skal de tvangssteriliserede kvinder have erstatning?
"Der er tale om kvinder, som er blevet udsat for irreversible indgreb med enorme konsekvenser for resten af deres liv. Når de kvinder træder frem og fortæller, hvad de har været udsat for, og hvad det har betydet for dem, så skylder vi dem at tage deres anklager alvorligt, også selvom overgrebene har fundet sted for mange år siden og i et samfund med ganske andre værdier og moral end i dag."
Der var jo ikke tale om en fejl, men om indgreb begået i fuld overensstemmelse med gældende dansk lov. Hvorfor skal nutidens samfund undgælde for at datidens lov blev overholdt?
"Vi ved, at mange af de kvinder, der blev steriliseret med den begrundelse, at de var åndssvage, med stor sandsynlighed slet ikke var det og derfor slet ikke har været omfattet af lovgivningen. På det tidspunkt skulle der meget lidt til for at blive stemplet som åndssvag eller svagt begavet. Et dårligt sprog, briller eller ordblindhed var nok. Man må tage sig til hovedet over de begrundelser, der er blevet brugt til at bure danske mænd og kvinder inde på anstalter og fratage dem basale rettigheder. De personer har al mulig ret til at kræve oprejsning."
Hvor går så grænsen for, hvad vi skal betale for? Skal vi for eksempel også betale erstatning til de sindslidende, der blev udsat for det hvide snit eller til homoseksuelle, der indtil for nylig ikke kunne blive forældre, fordi de ikke havde ret til kunstig befrugtning?
"Det er to helt forskellige ting. SF var bannerfører for erstatningssagerne til de patienter, der blev behandlet med LSD i psykiatrien tilbage i 1980?erne. Men jeg synes ikke, der er nogen alvor i at diskutere erstatning til en gruppe mennesker, der ikke havde ret til børn i 2009, men nu får det. Det er ikke et spørgsmål om overgreb, men om politik og værdier. SF går ind for de homoseksuelles rettigheder, men vi må samtidig som politikere forbeholde os retten til at udvikle dansk politik uden hele tiden at løbe ind i erstatningskrav fra forskellige befolkningsgrupper, der føler sig dårligt behandlet."
bech-jessen@kristeligt-dagblad.dkagger@kristeligt-dagblad.dk