Den gode arbejdsdag for en læge er den dag, hvor han eller hun går hjem fra arbejde og har gjort en afgørende forskel for en patient. Men den slags dage er der blevet færre af, for lægekaldet er under stærkt pres i et offentligt sundhedssystem, der har travlt med effektiviseringsstrategier og besparelser. Sådan lyder det advarende fra flere lægelige organisationer, der frygter, at manglen på idealisme og kald i sundhedssystemet i sidste ende betyder ringere behandling af patienterne.

Gennem de senere år har det danske sygehusvæsen gennemgået store forandringer. Små hospitaler er blevet lagt sammen til store centrale enheder, og politisk har der været fokus på ventelistegarantier, effektivisering og besparelser.

"Centraliseringen har uden tvivl højnet kvaliteten på mange måder, men man har ikke fået det hele menneske med i forhold til behandlingen af patienterne. Det bliver til store centrale enheder, hvor der ikke er plads til den lægelige kaldstanke, og det får mange læger til at resignere, fordi de føler, de arbejder på samlebånd," siger Niels Qvist, der er professor, overlæge, dr.med. på Odense Universitetshospital og næstformand i Dansk Medicinsk Selskab.

Også Lægeforeningen, der organiserer omkring 24.000 læger i Danmark, oplever, at lægekaldet har haft trange kår i en årrække.

"Man taler kaldet ned, når man fokuserer på bundlinje, planlægning og besparelser. Kaldet er en meget stor del af lægefaget, og derfor skal det dyrkes og tales op. Det trives faktisk de steder, hvor man formår at tale om faglig udvikling," siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.