Lea Holtze |
22. juli 2010
Religiøse organisationer og centre i USA får flere penge til antiterrorarbejde, samtidig med at der stilles spørgsmålstegn ved effektiviteten af et vildtvoksende efterretningsarbejde
Religiøse centre og andre højrisikogrupper i New York får øget mulighed for at gardere sig mod frygten for terror. USA?s ministerium for national sikkerhed har netop givet mere end 5,8 millioner dollar (svarende til mere end 33,6 millioner kroner) til omkring 80 religiøse skoler, synagoger, hospitaler, menigheder og kirker.
Behovet for ekstra beskyttelse er "i særdeleshed akut i New York, hvor der altid er snak om truslerne mod menigheder – især jødiske menigheder," siger demokraten Anthony Weiner fra Repræsentanternes Hus til det britiske nyhedsbureau Reuters.
Derfor har man i år bevilget 40 procent mere end sidste år til etablering af sikkerhedskameraer, barrikader og nødudgange blandt New Yorks religiøse grupper.
Tiltaget kommer i kølvandet på en kritik af de mange sikkerhedstiltag, regeringen i Washington har gennemført siden terrorattentatet mod USA den 11. september 2001. Ifølge den amerikanske avis Washington Post har man søsat så mange sikkerhedstiltag, at der er opstået et bureaukrati, der gør, at selv de, der har lavet det, ikke har overblik over dets omfang. Ifølge avisens opgørelse arbejder 1271 regeringsorganisationer og 1931 private selskaber på nuværende tidspunkt med offentlige programmer inden for antiterror, intern sikkerhed eller efterretninger omkring 10.000 steder landet over. De producerer årligt omkring 50.000 efterretningsrapporter. Og cirka 854.000 amerikanere har en tophemmelig sikkerhedsgodkendelse.
Bureaukratiet er imidlertid ikke blevet større, end at man kan håndtere det, mener forsvarsminister Robert Gates. Men omfanget kan gøre det vanskeligt at få præcise informationer.
"Ni år efter 11. september giver det mening at se på det og sige: O.k., vi har bygget en gevaldig kapacitet, men har vi mere, end vi behøver?", siger han til Washing-ton Post.
Svaret vil være "ja", hvis man spørger tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen. Det er indlysende, at den amerikanske efterretningstjeneste er nødt til at indsamle informationer i enorme mængder på grund af de risici, der nu en gang er mod landet. Men det rummer en fare i sig sig.
"Der er en risiko for, at man opbygger høstakke, der bliver større og større. Og hvor det bliver sværere og sværere at finde nålen. Mange af de informationer, man indsamler, er komplet ligegyldige og i bund og grund bare en krænkelse af dine og mine rettigheder inden for privatlivets fred," siger han.
Resultatet af det massive efterretningsapparat kan i stedet blive, at USA drukner i sine egne informationer. Det var netop, hvad man så eksempel på første juledag sidste år, mener Bonnichsen. Her formåede en nigeriansk terrorist at medbringe sprængstof på et fly fra Amsterdam til USA, selvom han allerede var kendt af CIA.
"Man var ikke i stand til at foretage en relevant databaseundersøgelse, fordi man har så mange databaser og ligegyldige informationer. Så man bliver kontraproduktiv frem for at koncentrere sig om det, det drejer sig om. Nemlig at finde de få, der har gjort sig fortjent til mistanke," siger han.
Problemet er, at der er en tendens til at give midler og redskaber til efterretningstjenester som aldrig før, mener han.
"Selvfølgelig vil politikerne gerne manifestere, at de gør noget for at værne om dig og mig. Men det er ikke altid lige begavet."
holtze@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad