-
- Anders Debel Hansen/Scanpix.
Eva Glud |
22. juli 2010
En værdig død er lige så vigtig som en god fødsel og bør derfor prioriteres sådan, skriver speciallæge Eva Glud
EN VÆRDIG AFSLUTNING på livet er lige så vigtig en del af livet som den gode fødsel. Det er helt tydeligt, at disse begivenheder er de største i livet – og derfor er lige berettigede til en fagligt engageret indsats.
Efter etablering af Sundhedsstyrelsens Kræftpakkeforløb for centraliseret udredning og behandling af kræft er der sket en næsten fordobling af antallet af patienter, som får kemoterapi og anden efterbehandling, men der er ikke i tilstrækkeligt omfang taget højde for, hvor disse patienter skal have det palliative behandlingsforløb.
Patienterne er nu i en periode, der kan strække sig over flere måneder op til år i palliativ behandling for deres kræft. Det vil sige, hvor patienten ikke er døende, men helbredelse heller ikke er mulig.
Patienterne får nu behandlet kræftsygdommen på få centraliserede sygehusafdelinger, hvorimod følge- og bivirkninger til behandlingerne, som ofte opstår akut, af ressourcemæssige årsager må henvises til behandling på nærmeste lokale sygehus – hvor patienten ikke er kendt.
Lokalt modtages et stigende antal patienter, som desværre hyppigt oplever usammenhængende patientforløb, idet palliative patienter kræver en specialiseret koordineret behandling mellem flere afdelinger og specialer i samme region.
HVIS VI SKAL GIVE borgerne en værdig afslutning på livet, er det essentielt, at man fra politisk side fokuserer på de afledte konsekvenser af den centraliserede kræftbehandling, og at der etableres et sundhedsfagligt set-up, som kan imødekomme denne nye infrastruktur.
På gynækologisk afdeling på Hillerød Hospital har vi lokalt etableret en fælles palliativ teamfunktion bestående af en speciallæge med særlig kompetence og ansvar for disse patienter, en forløbsansvarlig sygeplejerske og særligt efteruddannede sygeplejersker. Herudover er der etableret velfungerende fysiske rammer med enestue og overnatningsmulighed for pårørende, og der er beskrevet retningslinjer for palliation, således at alle kan orientere sig ved modtagelse af patienterne.
Ved etablering af denne struktur har vi skabt et lokalt fagligt miljø, hvor læge og sygeplejerske kender patienten og de pårørende, og der er afsat tid, hvor man som læge i samarbejde med de onkologiske specialafdelinger i regionen med faglig og menneskelig indsigt kan vejlede patienten i, hvornår den aktive behandling skal stoppe og i stedet tilbyde lindrende behandling.
Gennem de seneste par år har vi fået en hurtigere og mere omfattende kræftbehandling. Nu gælder det om at skabe det gode efterforløb, hvor livskvaliteten og håbet holdes oppe, og hvor man fagligt kæmper med og for patienterne, så de ikke efterlades som svingdørspatienter i tomrummet mellem forskellige afdelinger.
Det kræver en stor og vigtig indsats, hvor der på regionalt plan bør fokuseres på det hele patientforløb – også i forhold til kommunerne og de praktiserende læger, og ikke kun på behandlingen på de enkelte afdelinger. Der bør nedsættes arbejdsgrupper på regionalt plan, der sikrer en værdig afslutning på livet.
Eva Glud,
speciallæge i gynækologi og fødselslære,
afdelingslæge, ph.d.,
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling,
Hillerød Hospital
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad