Fem ud af seks stjerner
Selvmordet er det eneste sande filosofiske spørgsmål, skrev den franske filosof Albert Camus. For er livet virkelig værd at leve?
Det mener den 11-årige hovedperson i den franske film "Pindsvinet" ikke. Udadtil er Paloma Josse (Garance Le Guillermic) ellers privilegeret. Familien bor i en kæmpe herskabslejlighed i den mest mondæne del af Paris. Og hun er selv "potentielt rig", som hun siger.
Alligevel åbner historien med, at hun filmer sig selv, mens hun erklærer, at hun vil begå selvmord på sin 12-års fødselsdag. Det halve år, hun har tilbage, vil hun bruge til at lave en film om, hvorfor livet er absurd. På den måde skaber debut-instruktøren Mona Achache en håndholdt film i filmen, der oven i købet vellykket benytter sig af små animationsfilm undervejs. Det er dog stadig replikkerne, der får det hele til at smelte sammen.
Paloma sammenligner sine rige familiemedlemmer med guldfisk uden andet eventyr end den ugentlige tur til håndvasken for ikke at blive kvalt i deres egen afføring. For mens faderen er arbejdsnarkoman, dulmer moderen sin svage psyke med en daglig rigmandscocktail af champagne og antidepressive piller. Mere håb finder Palamo ikke i storesøsteren, der lakerer negle i konstant panikangst for ikke at blive lige så klog som faderen eller værre: at ende som moderen.
Undertiden virker det direkte utroværdigt, at en 11-årig skulle kunne fyre Woody Allen-agtige sætninger af som "psykoanalysen er den eneste erkendelsesform, der dyrker lidelsen mere end kristendommen". Men med sine tomme øjne lykkes Garance Le Guillermic trods alt imponerende flot i rollen som det unge, resignerede geni, der tilsyneladende har gennemskuet alle omkring sig.
Hun har dog overset noget. For i stuen bor en portnerske med en hemmelig forkærlighed for litteratur og chokolade. Og da en dannet japaner flytter ind i ejendommen, eminent spillet af Togo Igawa, bliver noget ukendt vakt i både Paloma og især "Pindsvinet", portnersken.
Historien bygger i øvrigt på Muriel Barberys bestseller "Pindsvinets elegance", der er blevet sammenlignet med "Sofies verden". Som i Barberys roman er filmens spændingsmotor, om den unge hovedperson finder en grund til at droppe selvmordet, så det skal naturligvis ikke afsløres her. Men selv Camus skrev, at lykken og absurditeten er "frugter af samme jord". Og Deres anmelder forlod i hvert fald biografen nyforelsket i livet.
ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk
Pindsvinet. Frankrig/Italien 2009. Instruktion: Mona Achache. Spilletid 99 minutter. Premiere i Gloria, Vester Vov Vov, København, og i Biffen, Aalborg.