Alle søger febrilsk efter et svar – man vil gerne have et sted at placere sorteper.

Forklaringen er naturlig. Lige- som præster ikke gror på træer, så kommer de ikke bare. De skal som de sarte planter, de er, drives frem. De vokser op af den gode kirkemuld, hvor der skal gødes, vandes og luges i overensstemmelse med gode, apostoliske forskrifter.

Her ligger hunden begravet. Grunden til den dalende eller stagnerende tilgang til det teologiske studium skal søges i den dalende anseelse, som arbejdet med kirke og teologi oplever i disse år. Det kirkelige landskab er under forvandling, og det influerer naturligt nok præstestillingen, sådan som serien her i bladet om de pågående ændringer i kaldsbevidstheden også har vist.

Officielt opererer man stadig med en statskirketænkning. Folkekirken er en statsadministrativ indretning til varetagelse af borgernes religiøse behov. En anden statsadministrativ indretning, universiteterne, skal levere embedsmændene og ritualforvalterne. Men derved overser man, at både kirken og universiteterne er under forvandling.

I øjeblikket kæmper teologien for at bevare sin historisk betydningsfulde og aktuelt legitime plads i det moderne masseuniversitet.

I det spil må den dokumentere, at den lever op til de almindelige krav til videnskabelighed. Det vil der normalt heller ikke være problemer med. Tværfaglighed og internationalisering er to af de afgørende stikord i det nutidige universitet. Teologien kan udmærket leve op hertil, men det kan betyde, at der må lettes på den historiske ballast.

Hvad kirken angår, så er det vigtigt, at den besinder sig på, hvordan præstestillingen defineres i relation til de forandringer i samfundet og det religiøse landskab, som er så åbenbare. Her burde kirken sætte ind. På baggrund af et konkret analysearbejde komme med et udspil om, hvad en teologisk kandidat ideelt set skal kunne for at bestride en præstestilling i en folkekirke under forvandling. Således er det for mig en gåde, at den disciplin, der taler om, hvordan man får fortalt budskabet videre, og som derfor er afgørende for, at det hele fortsætter, nemlig missionsteologien, er helt valgfri.

Endvidere bør man tage konkret ansvar for, at der er unge mennesker, der vælger teologistudiet med henblik på at blive præst. Man kunne begynde med, at hver af folkekirkens 2000 menigheder forpligtede sig til at levere som minimum én teologisk studerende hvert syvende år. For præster gror ikke på træerne.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Viggo Mortensen er professor i teologi ved Aarhus Universitet.