Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen I sikkerhed bag skærmen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I sikkerhed bag skærmen

Kommenter Hold mig opdateret

I en chat kan man være anonym og logge af, når man ikke orker mere. Den moderne rådgivningsforms styrke er samtidig dens svaghed

Da Mike Therp Hansen var 13 år, føltes livet rigtig svært. Problemer i familien betød, at Mike udviklede en spiseforstyrrelse og begyndte at skære i sig selv. Han savnede et sted at gå hen, hvor man frit kunne lufte sine tanker uden at skulle sidde ansigt til ansigt med en voksen.

I dag er han 17 år og bestyrer sin egen hjemmeside, teenagerhelp.dk, hvor unge kan chatte med jævnaldrende om store og små problemer. Et af de mere uautoriserede eksempler på, at rådgivning og erfaringsudveksling om alvorlige sager i stigende grad foregår over det hurtige chatmedie, hvor stavefejl og manglende kommaer er reglen frem for undtagelsen. Her er det indholdet, det handler om.

"Folk skriver om alt lige fra kærestesorger til selvmordstanker. Jeg ville skabe et fristed, hvor man kan tale med nogen, der har været i samme båd, for en psykolog eller ens forældre kan tit have svært ved at forstå én," siger Mike Hansen, som efter eget udsagn har det godt i dag.

Hans projekt illustrerer den bredde, der efterhånden er i de danske chatrådgivninger. Hvor Mike og hans medchattere er unge og selvlærte med egne psykiske problemer i bagagen, sidder der hos eksempelvis Børns Vilkår kun voksne frivillige med en børnefaglig baggrund.

Annonce
Danske Ungdommens Røde Kors stod i 1997 for Europas første chatrådgivning, som alle unge med ikke nærmere specificerede problemer kunne logge sig ind på hver dag mellem klokken 19 og 22. Succesen har for alvor bredt sig i de seneste fem år, og i dag tilbydes det af enhver velgørende organisation med respekt for sig selv – det gælder for eksempel Unge og Sorg, Mellemfolkeligt Samvirke og Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser. Nogle er specialiseret i eksempelvis dødsfald i familien eller racismeoplevelser, mens andre rammer bredt.

En chat foregår ved, at rådgiveren sidder klar ved computeren og svarer, når den første bruger logger på. En chat kan vare fra få minutter til flere timer. Selvom der er lagt op til en seriøs samtale om heftige emner, begynder de fleste med lidt løs snak, fortæller Erroll Marshall, som leder chatrådgivningen Cyberhus. Det kan være lidt om, hvad man skal lave i sommerferien, og hvem der skal med.

"På den måde får den unge følt sig frem og testet, om man er en, de tør åbne sig for, mens jeg får mulighed for at lære lidt om den unge. Der opstår hurtigt en anledning for dem til at komme ind på det egentlige problem," siger han.

Erroll Marshall sad selv bag skærmen indtil klokken 19 forleden aften. Dagens sidste chat varede to timer med en teenagepige, der fortalte, at broderen havde forgrebet sig på hende seksuelt. Rådgiverne oplever ofte gengangere, men denne pige havde ikke været igennem før.

"Det er jo ikke et problem, man kan løse på en aften. Min primære opgave er at lade hende sætte ord på sine tanker og reflektere over situationen. Det er helt afgørende for, at hun kommer videre. Samtidig giver jeg hende en oplevelse af, at nogen lytter. For hendes erfaring var, at ingen har taget hende alvorligt før," siger Erroll Marshall.

Han understreger, at chat-rådgivning aldrig kan gøre det ud for terapi, men er første skridt i en lang proces.

Når en person henvender sig med en så alvorlig historie som den 16-årige piges, vil han typisk forsøge at lave en slags aftale om, at hun vender tilbage til chatten. Omvendt skal brugerne helst ikke blive afhængige.

"Vi har meget respekt for, hvad vi kan og ikke kan. Vi skal ikke behandle, men fungere som en almindelig voksen, der lytter og prøver at motivere den unge til selv at handle. Vi hjælper dem med at finde ud af, hvilke voksne i deres eget liv de kan trække på, eller om de skal henvende sig til professionelle. Hvis chatten bliver en sovepude, der afholder dem fra at gøre noget ved deres problemer, må vi hjælpe dem videre," siger Erroll Marshall.

En konkret udfordring er, når børn og unge under en chat skriver, at de vil begå selvmord. Det kan være svært for rådgiveren at håndtere. For en af chattens klare styrker er også dens svaghed: at man hverken kan se eller høre personen bag skærmen. Og dermed ikke gribe aktivt ind.

Nina Schrøder er psykolog og rådgivningskoordinator i Albahus, som er en organisation, der hjælper ofre for seksuelle overgreb. Hun siger:

"Det kan også være svært at fornemme deres sindstilstand. Hvis der går en tid, hvor de ikke skriver tilbage, ved man ikke, om de er lidt ligeglade og laver andre ting på nettet imens, eller om de græder så meget, at de ikke kan skrive," siger hun.

Nina Schrøder og hendes medarbejdere oplever "ganske, ganske tit", at folk, der først henvender sig pr. telefon, må give op, fordi de græder så meget:

"Hvis de efter 20 minutter stadig ikke kan sige noget, anbefaler vi dem at skrive til os på chatten i stedet for."

Om bredden i de danske chatrådgivninger går ud over kvaliteten er et spørgsmål for sig.

Lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Morten Nissen kan godt se risici ved at lade folk uden relevant uddannelse eller med egne psykiske problemer rådgive andre i en svær situation. Men han mener, at man skal støtte ildsjælene i at gøre et godt stykke arbejde i stedet for at afskære sig fra de fordele, der kan være ved rådgivning fra andre end psykologer. Det afgørende er, at de såkaldte amatører er under vejledning eller gør det klart, at tilbuddet lyder på erfaringsudveksling frem for decideret rådgivning.

"Der er et broget felt af selvbestaltede rådgivere, men folk taler jo også med forskellige mennesker i ?den virkelige verden?. Der er nogle styrker i, at den, der har brug for hjælp, kan tale med et menneske, som virkelig vil én noget, i stedet for en professionel, der har en faglig tilgang og tænker på dig som klient," siger Morten Nissen.

kristine.korsgaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​