I løbet af de seneste 20 år er danskernes tillid til folkekirken vokset markant, viser værdiundersøgelse. Foto: Scanpix.
- Lars Laursen/Scanpix Denmark
Julie Hansen |
22. juli 2010
En undersøgelse af danskernes værdier viser, at tilliden til folkekirken er steget markant siden 1990
Trods ateistisk kritik og tiltagende debat om adskillelse af kirke og stat er danskernes opbakning til folkekirken stigende. 63 procent af danskerne svarer ja til at have stor tillid eller endog meget stor tillid til folkekirken, og det er en markant stigning fra det lavest målte 47 procent i 1990.
Det viser ikke tidligere offentliggjorte tal fra "Den danske værdiundersøgelse 2oo8", og både kirkefolk, politikere og religionsforskere mener, at det betyder, at folkekirken er en vellidt institution, som befolkningen stoler på. Det betyder også, at idéen om det sekulariserede samfund møder fornyet modstand.
For biskop i Aalborg Henning Toft Bro bekræfter undersøgelsen, at selvom der er en del danskere, der ikke kommer i folkekirken på fast basis, føler vi stadig en stærk tilknytning til den.
"Det er først og fremmest et udtryk for folkekirkens rummelighed. Størsteparten af danskerne føler, at de kan regne med og stole på, at kirken er et åbent sted, og at man er velkommen, uanset om man kommer meget eller lidt til hverdag."
Kirkeordførerne fra Venstre og Socialdemokraterne, Per Bisgaard og Karen Klint, er positivt overraskede over opbakningen fra næsten to tredjedele af danskerne. De er enige om, at kirken derved viser, at den er for hele befolkningen. Per Bisgaard (V) mener, at den store tillid bunder i, at vores møder med folkekirken ofte er positive.
"Folkekirken fungerer bare. Både til dåb, konfirmation, bryllup og begravelse er den god til at rumme os danskere. Kirken er et fast ståsted i en verden, der er fuld af travlhed og forandring," siger han.
Marie Vejrup Nielsen, adjunkt ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet, nævner også de positive møder med kirken som årsag til den store tillid. Men hun mener, at undersøgelsens resultat ikke nødvendigvis skal læses i en religiøs kontekst. Tilliden til folkekirken kan også være en tillid til selve kirkens omdømme, ligesom man kan have tillid til, at Lego er godt dansk legetøj.
"Tillid har ikke noget med religiøsitet at gøre. Man tilslutter sig traditionen for folkekirkens plads i det offentlige system. Det er ikke spørgsmål om at tro mere, man mener bare, at folkekirken er et godt koncept på den rette plads," siger hun, men tilføjer, at andre og supplerende undersøgelser faktisk melder om øget religiøsitet på globalt niveau.
Den udlægning af værdi-undersøgelsen kan Peter Andersen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier i København, kun delvist følge. Han mener, at den stigende tillid til kirken kan opfattes som en del af tendensen i retning af, at mennesker bliver mere religiøse.
"Jeg ser det først og fremmest som udtryk for, at der ikke finder en entydig, fremadskridende sekularisering sted. Jeg tror, at den individualisering, vi ser i samfundet som helhed, også finder sted på det religiøse område, og det har givet bedre plads til, at danskere vælger folkekirken til."
julie.hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad