Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Dansk Oases energibundt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Oases energibundt

Landsleder for Dansk Oase Anne Mie Skak Johansen lever for at skabe levende menigheder. --

- Martin Gravgaard.

Kommenter Hold mig opdateret

Anne Mie Skak Johansen, landsleder for det karismatiske kirkenetværk Dansk Oase, lever for de levende menigheder – og en god håndboldkamp

Engagementet lyser ud af hende.

"Det var altså rigtig god undervisning, det der. Kender du det, når nogen bare siger noget helt nyt, og du tænker ja?"

Landsleder for kirkenetværket Dansk Oase Anne Mie Skak Johansen taler begejstret om den Voksen Oase-bibeltime, hun lige har været til i det store telt.

Landets formentlig største kristne sommerlejr, Sommer Oase i Odder, med over 4000 deltagere er i fuld gang, og den 44-årige landsleder med det gulerodsfarvede hår har været inde over det meste. Med sin iPhone i lommen og store armbevægelser sørger hun for, at de rigtige mennesker er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Hun kan ganske enkelt ikke lade være med at engagere sig, når det gælder det levende liv med Gud.

Annonce
Det er som regel også hende, der med høreværn på fire gange dagligt ringer til tidebøn på Sommer Oase. En stor, ægte kirkeklokke er blevet hentet til Odder for at markere, hvornår det er tid til en rolig stund med Gud.

Mennesker tæt på Anne Mie Skak Johansen beskriver hende som et "fantastisk energibundt" og et "power-menneske". Hendes store passion er at få mennesker til at udnytte deres energi. Hun er meget omsættende, god til at sætte ting i gang, men knap så god til at følge op på folk bagefter. Det er hendes bedre halvdel, Leif, til gengæld god til, og på den måde supplerer de hinanden godt.

Som leder for Dansk Oase bruger hun megen tid på at rejse rundt i landet for at vejlede i, hvordan man etablerer valg- og frimenigheder. Hendes speciale er at opmuntre til nye plantninger af menigheder, som det hedder på Oase-sprog.

Anne Mie Skak Johansen er opvokset i en grundtvigsk familie i Himmerland med tanken om, at Gud er nær. Senere gik turen forbi Indre Missions Ungdom, indtil hun stødte på den mere karismatiske bevægelse, som Dansk Oase repræsenterer.

Hun arbejdede med misbrugere, inden hun begyndte at læse teologi i Århus. Hun blev færdig i 2001 og blev året efter landsleder for Dansk Oase. Samme år blev hun deltidsansat som præst i den karismatiske Odder Frimenighed, som hun selv har været med til at bygge op. Hun brænder for levende menigheder, som forkynder noget relevant, mennesker kan bruge i deres liv. Der skal være plads til, at folk i deres eget tempo kan udforske deres relation til Gud.

Fritiden byder på hårde håndboldkampe, løbeture, biografier og bøger om lederskab og kirke.

Hun er efter eget udsagn "ufattelig godt gift med Leif", der giver plads til, at hun kan arbejde rigtig meget. De har fire børn i alderen 12 til 18 år.

schelde@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock