1 / 3
Hermitage NL i Amsterdam har til huse i et tidligere plejehjem. Der er fire længer, og bygningen er renoveret for 40 millioner euro. -- Alle fotos: Jacob Wendt Jensen.
-
Jacob Wendt Jensen |
24. juli 2010
Det verdensberømte Hermitage kunstmuseum i Skt. Petersborg har fået en permanent aflægger i Amsterdam. Her venter store kunstoplevelser især med kunst fra perioden før den kommunistiske revolution
Hvis turen til det store statsmuseum for historie og kultur i Skt. Petersborg føles en smule lang, er der nu mulighed for at besøge verdens første permanente aflægger i Amsterdam.

Det hollandske museums store efterårsudstilling "Alexander den Store" kører i et halvt år, men uanset de aktuelle udstillinger er Hermitage NL altid et besøg værd.
"The State Hermitage Museum Skt. Petersborg". Sådan hedder museet i Skt. Petersborg officielt, og det bliver typisk besøgt af to en halv million mennesker hvert år. Det er et tal, som museer i Danmark kun kan drømme om.
Museet er da også voldsomt stort med sine 350 rum og omkring tre millioner genstande. Med så mange kunstskatte siger det næsten sig selv, at store dele af dem alt for ofte ligger på lager.
Mange af skattene fra før den kommunistiske revolution står nærmest permanent i depoter i kælderen, og rejsende til Skt. Petersborg ser altså kun en brøkdel af dem.
Derfor åbnede man sommeren i fjor et permanent satellitmuseum i Amsterdam. Så endnu flere af skattene kan vises frem så ofte som muligt på de knap 10.000 kvadratmeter, museet i Amsterdam råder over.
Venskabet mellem Skt. Petersborg og Amsterdam har muliggjort det nye museum, der er det første af sin art.
Man smider ikke lige om sig med kulturskattene i Rusland, så forarbejdet har stået på i to årtier og er kun blevet til noget på grund af et personligt venskab mellem direktøren i Skt. Petersborg og den hollandske ditto.
Når det drejer sig om de russiske kulturskatte og årtierne før den kommunistiske revolution i begyndelsen af 1900-tallet, har vi også en dansk aktie i hele historien.
Marie Sophie Frederikke Dagmar var datter af Christian IX og Louise af Hessen-Kassel, og hun blev i sin tid forlovet med Nikolai Alexandrovitch.
Efter hans død blev hun gift med hans lillebror Alexander Alexandrovitsch, der blev tsar Alexander III i årene fra 1881 til 1894, hvor danske Dagmar altså var kejserinde af Rusland.
Under den kommunistiske revolution flygtede hun til Danmark i 1919 og boede her til sin død i 1928, hvor hun blev stedt til hvile i Roskilde Domkirke. Hendes kiste blev i 2006 overført til Peter og Paul Katedralen i Skt. Petersenborg.
Uanset hvilken løbende udstilling der er på plakaten i Amsterdam, er museet – der går under forkortelsen Hermitage NL – værd at besøge for en stribe rum med en permanent udstilling, der handler om forbindelsen til det store museum i Skt. Petersborg. De 40 millioner euro, der er brugt på renoveringen af en bygning med fire længer, der nærmest minder om et fort, er givet godt ud. Arkitekten Hans van Heeswijk er hollænder, og han fik frie hænder til at renovere et gigantisk plejehjem fra bunden.
Kulturskattene vises frem i lange lyse rum, og lokalerne er et moderne kunstmuseum værdigt.
Det er da også kunst, der præger den aktuelle udstilling "Matisse to Malevich", der kan ses frem til den 17. september i år.
I en serie på 75 malerier får vi det ypperste fra skatkamrene i Skt. Petersborg inden for den franske kunst fra slutningen af det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede.
Matisse og Picasso fører an, og udstillingen er blandt andet værd at se for en stribe malerier, der aldrig har været uden for Rusland i denne sammenhæng før. Og da slet ikke så tæt på Danmark!
Det drejer sig om en stribe Picasso-malerier fra de unge år, hvor han går fra en mere traditionel stil til den abstrakte stil, hvor vi kender ham bedst.
"Kvinde med vifte" fra 1907-1908 er et af nøglebillederne ligesom Matisses "Un jeu de boules" (Et spil petanque) fra 1908.
I begyndelsen af forrige århundrede revolutionerer Picasso og en stribe franske kunstnere malerkunsten på skuldrene af Van Gogh (der jo kan ses i rigt mål andetsteds i Amsterdam), og forbløffende mange af billederne er med tiden endt i Rusland.
Hovedparten stammer fra to russiske samlere, Ivan Morozov og Sergej Chukin. De to var tekstilfabrikanter, der forsøgte at ændre kunstkursen i hjemlandet ved at købe ind i Frankrig og vise billederne i Rusland.
Under besøget på museet denne sommer var der stor aktivitet med udpakning af nye transportkasser fra Rusland, for allerede fra den 18. september kan udstillingen "Alexander den Store og vejen mod øst" ses i størstedelen af museet.
Udstillingen skal efter sigende dække alle de dele af verden som Alexander erob-rede, og det vil sige Persien, Egypten, Afghanistan, Indien og helt over til grænsen til Mongoliet. Græsk kultur er i fokus helt indtil den 18. marts næste år.
Går turen til Amsterdam for at se nærmere på Skt. Petersborg, er der ikke mange sporvognsstop til så vidt forskellige kunstmuseer som Van Gogh Museet, Rijksmuseum med Rembrandts "Nattevagten" og en stribe andre kunstmuseer med alt fra førende guldalderkunst til mere moderne mestre.
rejser@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad