Torben Riis |
24. juli 2010
Under overskriften "Sært syndsbegreb. Vatikanets proportionsforvrængning." affyrer Karl Maksten onsdag den 21. juli en ophidset bredside mod den katolske kirke. Den umiddelbare anledning til hans vrede er Vatikanets nylige ajourføring af blandt andet de retningslinjer, der gælder for håndtering af sager om seksuelt misbrug – eller rettere den udlægning af dette initiativ, han kender fra visse danske medier.
Jeg tillader mig således at gætte på, at han ikke har læst den tekst, han kritiserer. Ellers ville han ikke blot have gentaget samme mediers luftige påstand om, at Vatikanet ligestiller ordination af kvindelige præster med alvorlige sexforbrydelser.
Det er netop misforståelser af denne art, Vatikanet forsøgte at forebygge på den pressekonference, der blev holdt umiddelbart efter offentliggørelsen af dokumentet med deltagelse af Vatikanets officielle talsmand, Federico Lombardi, og Vatikanets anklager i misbrugssager, Charles Scicluna.
Ved denne lejlighed blev det udtrykkeligt understreget, at det forhold, at henholdsvis præsters seksuelle overgreb mod børn og ordination af kvindelige præster omtales i samme dokument ikke skal forstås således, at kirken sidestiller disse to overtrædelser. En sådan misforståelse, hed det, kan opstå ved, at begge overtrædelser i dokumentet betegnes som delicta graviora, altså alvorlige overtrædelser.
Men her skal man være klar over, at der er tale om et kirkeretsligt dokument, og at der i kirkeretten opereres med to typer delicta graviora: dem, der vedrører forvaltningen af sakramenterne, og dem, der indebærer en krænkelse af moralen. Disse to typer, fremhævede de to talsmænd, er væsensforskellige, og det at de begge betegnes som "alvorlige," betyder derfor heller ikke det samme.
Sagt på jævnt dansk: Det giver ikke mening at sammenligne handlinger, som kun har det tilfælles, at de hver især kan betegnes som alvorlige. Hvad er højest – Rundetaarn eller et tordenskrald? Det er som sagt heller ikke det, Vatikanet gør. Sammenligningen står helt for sensationslystne og overfladiske journalisters regning.
Med hensyn til ordination af kvindelige præster konstaterer Karl Maksten, at der er forskellige holdninger hertil blandt kristne kirkesamfund. Det hindrer ham imidlertid ikke i at betegne det som "åndeligt justitsmord" at gøre ordination af kvindelige præster til "noget syndigt" og i samme åndedrag spørge, om katolske teologer slet ingen hukommelse har.
Hertil er der to ting at sige. For det første, at det dokument, debatten drejer sig om, strengt taget blot konstaterer, at de katolikker, som ønsker at gennemtrumfe deres egen private tolkning af præstevielsens sakramente, derved bringer sig i et alvorligt modsætningsforhold til deres kirke – og dernæst, at det snarere er Karl Makstens egen hukommelse, der kunne trænge til et eftersyn, når han tilsyneladende har fortrængt, at ordination af kvindelige præster er et relativt nyt fænomen – helt præcist 60 år gammelt – i hans eget kirkesamfund. Var der ikke dengang, og er der ikke fortsat kredse i folkekirken, der ikke blot betragter det som et fortolkningsspørgsmål, hvor enhver kan blive salig i sin egen tro?
Karl Maksten opregner afsluttende diverse eksempler på den katolske kirkes "forbrydelser i fortid og nutid" og opfordrer i den forbindelse "Vatikanets magtmænd" til bod og bedring. Lidt morsomt er det, at han som eksempel vælger heksebrændinger, al den stund moderne forskning har påvist, at inkvisitionen i Italien kun sjældent henrettede folk for trolddom, mens man i det efterreformatoriske Danmark dødsdømte omkring halvdelen af de anklagede hekse.
Har den danske folkekirke sagt undskyld for disse henrettelser? Det har til gengæld den katolske kirke både for behandlingen af Galilei og for Jeanne d?Arc, som Maksten betegner som "heltinde", tilsyneladende uvidende om, at hun i dag æres som Frankrigs nationalhelgen og allerede i 1456 blev fuldstændig rehabiliteret. Ovenstående blot til behagelig eftertanke.
Torben Riis er lektor, cand.mag. og forhenværende redaktør af Katolsk Orientering
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad