Flere fremskridt for pengene. Det skal være mantraet for den danske u-landsbistand, mener udviklingsminister Søren Pind (V). Det indebærer, at bistandslandene skal kunne fremvise konkrete resultater inden for eksempelvis bekæmpelse af fattigdom og fremme af kvinders rettigheder, hvis de vil have penge. Og det betyder samtidig, at antallet af såkaldte partnerlande, hvor Danmark er særlig aktiv med bistandshjælpen, skæres ned fra 26 til 15.

Det er den største forandring af dansk udviklingsbistand de seneste 30-40 år, mener ministeren selv. Og flere u-landseksperter er enige. Leder af Center for Afrikastudier på Københavns Universitet Stig Jensen kalder det direkte revolutionerende, at man vil skære så kraftigt i antallet af modtagerlande:

"Den danske bistandspolitik har hidtil været kendetegnet ved at imødekomme mange forskellige interesser. Går landbruget dårligt, hjælper vi med det. Bliver kvinderne undertrykt, kan vi også hjælpe med det. Det har været uproblematisk, fordi alle har været glade. Nu vil man skære ned, og det er fornuftigt nok, for virker det efter hensigten, giver det større og mere effektiv bistand. Men det kommer til at skabe en masse ballade, og den egent-lige revolution kommer til at bestå i at opstille gode kriterier for, hvem der skal have, og hvem der ikke skal," siger han.

Hos de humanitære nødhjælpsorganisationer er revolutionen dog svær at få øje på. For bistandsmodtagerne er i forvejen til eksamen hvert år for at få penge. Og virker tiltagene ikke, bliver de lukket eller lavet om. Endelig er man allerede langt med at skære i antallet af samarbejdspartnere, mener generalsekretær i Dansk Røde Kors Anders Ladekarl:

"Jeg kan kun læse Sørens Pinds strategi som et forsøg på at samle den langsigtede u-landsbistand for at effektivisere indsatsen. Og jeg vil ikke udelukke, at en yderligere koncentration af bistandslandene kan have en effekt. Men der er ingen nemme veje til udvikling – det har de seneste 50 års indsats vist. Det er derfor vigtigt hele tiden at diskutere, hvordan vi gør det bedre, men der er nærmest intet nyt i denne strategi, og derfor virker det lidt som kejserens nye klæder."

I Folkekirkens Nødhjælp har international chef Christian Friis Bach også svært ved at se den store åbenbaring. Han kalder strategien for "forældet", for de seneste 20 år er netop gået med forsøg på at påvirke landenes politik ved at skrue op og ned på bistanden. Uden held.