Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Vi skal vide hvad vi gør til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal vide hvad vi gør

Det kom totalt bag på den konservative regionsrådspolitiker Benedikte Kiær, da hun i februar blev ringet op af partiformand Lene Espersen (K) og spurgt, om hun ville være socialminister. Ja?et kom dog med det samme, og nu fire måneder senere kan hun fortsat nyde den gode udsigt fra ministeriets tagetage til Christiansborg. --

- Jens Nørgaard Larsen/Scanpix.

Fakta

Benedikte Kiær

Født den 10. december 1969. Blev udnævnt til socialminister 23. februar i år. Hun blev uddannet...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Socialminister Benedikte Kiær (K) ser det som en af sine vigtigste opgaver, at man finder ud af, hvad der virker og ikke virker i socialpolitikken. Hun vil gerne anbringe færre børn for eksempel ved at bruge særlige forældreprogrammer

Føres dansk socialpolitik i blinde?

For to år siden gik daværende socialminister Karen Jespersen (V) i et interview i Kristeligt Dagblad skarpt til angreb på kommunerne for deres håndtering af sager om anbringelser af børn. Der var alt for stor forskel på kommunernes praksis. Samtidig ville hun have kommunerne til at kortlægge deres sociale problemer langt grundigere og mere systematisk og tage ved lære af hinanden.

Så på en måde er det velkendte synspunkter, socialminister Benedikte Kiær (K) trækker frem i dette interview, fire måneder efter at hun blev minister. På spørgsmålet om, hvad det er, hun brænder for, lyder svaret:

"Jeg kommer fra en verden, hvor man har evidens (bevis for effekt, red.). Hvor man ved, hvad der virker. Hvad det er for en behandling, der virker. Og så kommer jeg ind på socialområdet, hvor man ikke har den samme tradition for at se, hvad der virker og ikke virker. Hvor man ikke bruger effektmålinger for at pejle sig ind på strategier for, hvad man skal gøre i forhold til en konkret familie, der har det skidt," siger hun.

Annonce
"Det er en af de ting, jeg rigtig, rigtig gerne vil kigge på. Hele den kvalitetsdagsorden vil jeg gerne arbejde med på det sociale område. Der sker mange gode ting, og vi har mange ildsjæle, som går op i området med hud og hår, men vi ved meget lidt om, hvad der virker og ikke virker. Nogle gange sætter man nye ting i gang i én kommune, hvor en kommune i den anden ende landet måske har nogle hamrende gode erfaringer netop på det område. Først når vi ved, hvad der virker, og hvad der ikke virker, kan vi hjælpe barnet, den udsatte og den ældre på bedst mulige vis."

Havde nogen forventet at høre socialministeren brænde for at redde verden, udrydde fattigdommen eller give alle børn en tryg opvækst, fik de altså ikke netop det svar. Og Benedikte Kiær forklarer hvorfor:

"Jeg er sådan indrettet, at hvis jeg sætter klare mål, skal det have bund i virkeligheden."

Og så alligevel. Nogle konkrete mål er der faktisk. Andelen af danskere, som er involveret i frivilligt arbejde, skal ifølge hendes civilsamfundsstrategi gerne op på 50 procent i løbet af 10 år. I dag er det kun 35 procent, som er engagerede.

På hjemløseområdet er målet, at ingen skal leve på gaden i 2014.

Det er tredje gang på fire år, at denne artikels skribent møder op i Socialministeriet for at interviewe en ny minister. Der var for godt et år siden Karen Ellemann, som afløste Karen Jespersen, som igen afløste Eva Kjer Hansen i 2007.

I februar kom turen så til den konservative Benedikte Kiær. I modsætning til sine forgængere bliver hun på posten i rigtig mange år. Det har hun i hvert tænkt sig, siger hun.

Den lidt skarpe og kontante facon har offentligheden allerede fået et par smagsprøver på. Da skandalerne om københavnske hjemmehjælperes snyderi med arbejdstiden kom frem på TV 2 for nylig, ventede mange nok, at ministeren hurtigt ville blande sig. Der var trods alt tale om en af samfundets kerneydelser inden for velfærd. Ældre, der ikke fik den hjemmepleje, de havde krav på.

Men Benedikte Kiær ville ikke gribe ind, for eksempel med krav om en landsdækkende undersøgelse af, om ældre får den pleje, de skal. Eller med øget kontrol af hjemmehjælperne. Hun fastholdt, at hjemmeplejen er kommunernes ansvar.

"Det, vi ser her, viser, at der er noget galt med arbejdsmoralen. Når der er det, er der også noget galt med ledelsen. Det er ikke noget, vi kan lovgive om. Det er noget, man skal løse lokalt," sagde hun.

Tiden vil vise, om hun alligevel bliver nødt til at gå ind i det, ikke mindst under pres fra Dansk Folkeparti.

Tilbageholdenheden med at blande sig i kommunernes forhold ligger dog i logisk forlængelse af hendes egen baggrund som regionsrådspolitiker i Region Hovedstaden.

Her sad hun som konservativ gruppeformand fra 2006 frem til ministerudnævnelsen, ligesom hun nåede at sidde nogle få uger som medlem af Helsingør Byråd.

Interessen for politik har hun med fra middagsbordet i Haslev, hvor hun er vokset op, men egentlig lå det ikke ligefor for hende at gå ind i politik. Det var mere interessen for heste og ridning, som trak. Men da hun begyndte at læse statskundskab, mødte hun en medstuderende, der arbejdede som medlemssekretær for en konservativ folketingspolitiker, og det, syntes hun, lød vældig spændende. Så snart efter søgte hun selv job hos Den Konservative Pressetjeneste.

At hun overhovedet blev konservativ, skyldtes ikke mindst daværende statsminister Poul Schlüter (K), som tilbage i 1980'erne og 1990'erne gjorde det legitimt for unge at være konservative. Og det blev hun så, selvom hendes forældre var Venstre-folk. Det var hendes afdæmpede ungdomsoprør.

I dag sidder hun med det øverste ansvar for socialpolitikken, omfattende alt fra fattigdomskriterier til hjemløshed, misbrugsproblemer og anbringelser af børn. Som sine forgængere vil hun gerne det gode på sit område.

Hun håber, at man kan mindske antallet af anbringelser af børn ved at sætte mere direkte ind over for forældre, som er på vej ud i problemer.

"En anbringelse kan være den bedste løsning for et barn. Hvis det er det eneste, der kan hjælpe barnet, skal man gøre det. Men hvis man kan se, at her har man faktisk en familie, man godt kan hjælpe, skal man sætte ind allerede der," siger ministeren.

"Der har vi nogle meget spændende forældreprogrammer. For eksempel har Herning og København været inde og arbejde med forældreprogrammer. I København er det faktisk lykkedes at undgå nogle anbringelser af børn, og det er jo den lykkelige situation. For mig er det vigtige, at vi kommer endnu tidligere på banen."

Benedikte Kiær køber ikke et argument om, at der i praksis er meget lille forskel på, hvad hun og oppositionen vil med socialpolitikken.

"Jeg synes, der har været meget klare skillelinjer dette forår. Når vi taler om udsatte grupper, er jeg meget optaget af at tale om, hvordan vi kan få dem ud af den situation. Hvordan kan vi hjælpe til at komme videre med hjælp til selvhjælp. Hvorimod jeg synes, det ender i en tomgangsdiskussion, når man hele tiden diskuterer ydelser og bare vil have højere ydelser. Det hjælper sådan set ikke på de grundlæggende problemer, den enkelte person eller den enkelte familie sidder med," siger Benedikte Kiær.

"Hele debatten om fattigdomskriterier har også vist en klar skillelinje mellem regeringen og oppositionen. Vi vil jo gerne nå de samme mål, men vores tilgang og midler kan være meget forskellige."

Ministeren nævner sin interesse for "socialt iværksætteri" og ser store perspektiver i såkaldte socialøkonomiske virksomheder, hvor handicappede og mennesker med psykiske og fysiske lidelser kan komme ind på arbejdsmarkedet.

"Hvor Socialdemokraterne og socialordfører Mette Frederiksen gerne vil oprette kommunale virksomheder, sociale fabrikker, synes jeg, det skal blomstre op fra civilsamfundet. Meget af velfærdssamfundet bygger på de stærke frivillige traditioner, som vi har i for eksempel børne- og ældrepleje," siger hun.

Med en understregning af, at frivillige aldrig skal ind på et vagtskema, men det betyder meget for mange ældre, at den besøgsven, de får, ikke er aflønnet, men frivilligt dukker op.

"Den anden positive gevinst er, at det styrker fællesskabet, ud over at den enkelte får glæde af at være frivillig," siger ministeren.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​